Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
kommentar
1. februar 2013 - 15:46

Den tabte krig

Afghanistan-krigen er et nederlag, som de krigs-glade kommer til at erkende, før eller siden, mener Christian Juhl, MF for Enhedslisten.

I 2001 gik Danmark i krig i Afghanistan. På et halvt år skulle vi nedkæmpe Al Qaeda og trænge Taleban i defensiven. Ingen ved, om det er lykkedes, men krigen har nu varet i 12 år.

Og nu trækker de vestlige lande sig ud, sådan da. For der er afsat anselige beløb til at træne og hjælpe den afghanske hær.

Alt tyder på, at Danmark og de andre deltagere i krigen er kørt fast. Problemerne har ikke kunnet løses militært.

Vi forlader et ødelagt land, der nu skal bygges op. Vi forlader et land med korruption og et land, hvor Taleban stadig trives, i hvert fald i det sydlige Afghanistan.

Og et land hvor narkoindustrien er i vækst.

Mange år i fremtiden vil vi skulle yde enorme summer i udviklingsbistand til Afghanistan. Afghanistan er den største enkeltmodtager af bistand fra Danmark. Over en halv milliard pr. år er det planen at yde.

Desværre har de forenede krigspartier i Folketinget ikke lært noget.

De er så stolte af, at Danmark har været krigsførende nation, at de ikke kan se virkeligheden i øjnene.

Hvorfor har danske politikere så svært ved at erkende det? Deres kolleger i både England og USA har for længst erkendt det.

De er fornærmede, når Holger K. Nielsen eller andre siger, at krigen er tabt.

Men det er jo virkeligheden.

Afghanistan-krigen er et nederlag, som de krigs-glade kommer til at erkende, før eller siden.

Målet om et demokratisk og fredeligt Afghanistan er fjernere end i 2001.

When will they ever learn ?

 

Christian Juhl er MF og udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce