Den stolte hvide bøsse har magten

»Det er bestyrtende, at ’jordbærplukkere’ fra østlandene … og andre steder for den sags skyld, kan komme til Danmark og suge på lappen,« skrev designer, modekommentator, forfatter og tv-kendis Jim Lyngvild for nylig på sin facebookprofil.

»Helle Thorning er et pyntet kosteskaft med patter – en lolitadukke med et halvslapt Duracell-batteri i ryggen,« udtalte han til B.T.

»Lede perkersvin,« skrev han i en facebookopdatering om visse andengenerationsindvandreres homofobi. Og så sagde han i sidste uge til Ekstra Bladet, med efter eget udsagn fejlslået selvironi, at det kun er »små bøssekarle,« der piver, når de bliver tatoveret.

Det var dette sidste udfald mod Lyngvilds egen minoritetsgruppe, der efter massiv kritik på bl.a. Facebook førte til, at homoparaden Copenhagen Pride forleden ophørte det fireårige samarbejde med Lyngvild som vært for festivalen. Fra Copenhagen Prides officielle erklæring lød det: »I forlængelse af Jim Lyngvilds udtalelser er det vores pligt at tydeliggøre, at der i vores optik ikke er nogen rigtig eller forkert måde at være mand, kvinde, bøsse, lesbisk eller transkønnet på. Rygraden i Copenhagen Prides virke er inklusion og mangfoldighed.«

Men anledningen for afskedigelsen peger også på, at det primært er den hvide bøsse, der bliver hørt og repræsenteret af Copenhagen Pride.

Det mener bl.a. Mads Ted Drud Jensen, sociolog og konsulent i COWI i bl.a. minoritetsrettigheder og ligebehandling: »Lyngvild er en person, der excellerer i at bruge negative stereotyper om andre. Det gælder østeuropæere, indvandrere, muslimer, kvinder, arbejdsløse med flere. Det tankevækkende er, at kritikken først kommer i det øjeblik, han udtaler sig om bøssekarle,« siger Drud Jensen.

»Det siger noget om, hvem der står stærkt og har styrke til at problematisere diskrimination, og om hvad der derimod ikke bliver problematiseret. Lyngvild har jo været vært i fire år, og det er intet nyt, at han udtaler sig negativt om andre minoriteter,« siger Mads Drud Jensen.

Michael Nebeling Petersen, forsker ved Center for Kønsforskning, Københavns Universitet, med ph.d. i homonationalisme, bakker synspunktet op:

»Priden må selv om, hvorvidt de vælger en repræsentant som Jim Lyngvild, der i dén grad har talt ind i nogle bestemte fremmedfjendske, kønsnormative diskurser. Men hvis den vil et klassisk homoarrangement, så er det et problem, at Lyngvild er der. For så vil man allerede udelukke nogle folk fra at deltage. Man har en paraply, der hedder homo-, bi- og transkønnede, men det indbefatter altså også ikke-hvide, kvinder, fisseletter, tykke og andre, som han ret eksplicit har lagt sig ud med,« siger Nebeling Petersen.

Dermed rejser fyringen også det overordnede spørgsmål om, hvad Copenhagen Pride skal til for.

Sjov eller alvor

»Man er ramt ind i et dødt punkt, som er den evige diskussion om, hvad Copenhagen Pride er, og hvad den skal til for. Enten er den et politisk signal med et mål om mangfoldighed og større tolerance, eller også er det en kommerciel fest, der primært handler om, at bøsser skal fejre noget og bruge nogle penge i Wonderful Copenhagens og barernes interesse,« siger Nebeling Petersen.

For ham er det oprindelige valg af værter, Jim Lyngvild og Camilla Ottesen, et klart budskab om sidstnævnte:

»Lyngvild og Ottesen er et typisk, genkendeligt ’Will og Grace-par’: Han er den hvide, købedygtige mandlige homo, og hun er hans heteroseksuelle fag hag (bøssers heteroseksuelle veninde, red.). Det ærgerlige ved Lyngvild er, at han forbinder de gram af homopolitik, der er i hans udtalelser, med en meget højresnoet, kønskonform forståelse af, hvad homopolitik kunne være. Så man kunne jo i stedet vælge en konferencier, der havde en klarere position i den offentlige debat, når det kom til mangfoldighedspolitik.«

Kommunikationschef for Copenhagen Pride, Mia Lynge Andersen, mener ikke, at Copenhagen Pride primært henvender sig til de hvide bøsser:

»Vi har rigtigt mange samarbejdspartnere med på festivalen, aids-fondet, LGBT Danmark, Sabaah (minoritetsetniske bøsser og lesbiske, red.). Og så har vi en stor transkønsdebat i år. Vi er facilitatorer, vores partnere ved mere på området, og dem inkluderer vi så meget som muligt.«

Ikke kun et bøssemiljø

Kommunikationsansvarlig Fahad Saeed for Sabaah – Forening for minoritetsetniske LGBT-personer, der har været tilknyttet Copenhagen Pride de seneste fire år, henvendte sig internt til Copenhagen Pride i forgårs og meldte ud, at de ikke ville deltage i Priden med Lyngvild som vært:

»Egentligt synes vi ikke, at udtalelsen om bøssekarle og tatoveringer er så kontroversiel i sig selv. Det er mere set i lyset af alle de andre udtalelser, som vi ikke tidligere var bekendt med. Vi kunne ikke se os i en Pride med en vært, der udtaler sig racistisk, homofobisk og xenofobisk. Det hedder ikke ’bøssemiljøet.’ Det hedder LGBT. Og det virker som om, at der er mange, der synes, at det er besværligt at være inkluderende og ikke ekskluderende, men det er nødvendigt. Det ved vi, når vi kommer i en forening, der er en minoritet i minoriteten.«

Ifølge Copenhagen Prides Mia Lynge Andersen dækker Copenhagen Prides udtalelse om mangfoldighed og inklusion over alle mennesker:

»Vi synes faktisk, at vi bliver bedre og bedre, mere og mere mangfoldige, jo mere organisationen udvikler sig, og vi bliver bevidste om de værdier, vi udviser, og den trend, vi er med til at sætte i samfundet.

Skal tjekke baggrund bedre

– Fortryder I, at har hyret Jim Lyngvild?

»Vi har været meget glade for ham. Han er meget, meget dygtig.«

– Men har han ikke modarbejdet det signal om inklusion, som I gerne vil stå for?

»Det er et argument, man sagtens kan rejse, og det kan jeg godt forstå på basis af den diskussion, der har været i medierne. Og det har vi taget en anden stilling til nu, end den vi havde for et halvt år siden. Vi siger jo noget, når vi beder ham trække sig.«

Nu har Copenhagen Pride travlt med at finde en ny og kvalificeret værtspartner til Camilla Ottesen.

»Det ville være superfint at have en transkønnet eller lesbisk eller homoseksuel vært på, det kunne vi godt tænke os – én, der repræsenterer mangfoldigheden«, siger Lynge Andersen.

– Har I tænkt jer at tjekke vedkommendes holdning til andet end konkret seksualpolitik?

»Set i lyset af de seneste 48 timer, så ville det være en rigtig god idé at kigge vedkommende efter i sømmene. Vi har kun tid til ét af de her dramaer om året.«

Artiklen har tidligere været bragt hos Information.dk og kan læses her. Den bringes her med forfatterens tilladelse.