Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
analyse
8. januar 2013 - 14:54

Den spanske Robin Hood

I byen Marinaleda har indbyggerne oprettet et samfund baseret på socialistiske principper. Hvordan fungerer det?

Forfatteren stødte ind i den spanske Robin Hood i Malaga. I virkeligheden hedder han Juan Manuel Sanchez Gordillo og er borgmester for det utopiske samfund Marinaleda.

Gordillo har trodset fjendtlige omgivelser og med sine tilhængere arbejdet stædigt for at vriste jordrettigheder fra en jorddrot og skabe et lokalsamfund, der er baseret på fælleseje og kollektivt ansvar.

Et mere arbejdskraftintensivt og mindre kemisk baseret landbrug bliver måske den eneste overlevelsesmulighed for mange. Derfor er den Che-inspirerede borgmester og Marinaleda interessant.

Forsamling i Malaga

På Plaza de la Constitución i Malaga var der ansats til forsamling i begyndelsen af september i år. Ved nærmere inspektion viste det sig at være en mildest talt broget skare, der bestemt ikke lignede det sædvanlige klientel af turister og spansk middelklasse med nogle gøglere og tiggere blandet ind. Det var folk, der bar præg af at være brugt af livet og arbejdslivet.

Forsamlingen virkede forventningsfuld. Det viste sig, at den berømte borgmester, Gordillo, skulle komme. I ventetiden blev mikrofoner og kameraer holdt frem foran en veltalende ung mand. Politiet havde opmarcheret kassevogne på torvets modsatte side.

Så ankom et folkevognsrugbrød, som man plejede at kalde den slags, og pludselig var Juan Manuel Sanchez Gordillo der. Han var med sine tilhængere på vej til fods − dog med bagage/aflastningsvogn − rundt i Andalusien med besættelser af tomme ejendomme og jordtilliggender undervejs.

Da der var kommet samling over det hele, tog nogle i hans følgeskab plasticsække med velvoksne meloner frem, huggede dem i stykker med macheter og delte dem ud blandt de fremmødte.

Der skete ikke meget mere, nogle journalister gik rundt med mikrofoner, mobiltelefoner blev holdt op til fotografering, og folk småpludrede på kryds og tværs.

Gordillo er borgmester for 3000 sjæle i Marinaleda lidt over 100 km fra Sevilla. Han blev for alvor kendt i verdensoffentligheden, da han tidligere i år var involveret i tyveri fra supermarkeder til fordel for de fattige.

Gordillo er anklaget for at have opildnet til (u)dåden. Da han er medlem af regionsparlamentet for venstrefløjspartiet IU, har han immunitet fra retsforfølgelse.

Andalusien

Kører man igennem Andalusien ”ude på landet”, er der ikke så yndigt, som der uden tvivl var engang.

Nu består landskabet af store marker med afgrøder i så lige rækker, som bjergene tillader, nogle steder afbrudt af plasticoverdækkede områder til grøntsager. Stordriften og monokulturen er tydelig.

Flotte motorveje med viadukter højt over dale og floder og tunneller gennem bjergene sikrer, at trafikken flyder.

Tallene bekræfter affolkningen. Mellem 1964 og 1994 er landbobefolkningen faldet med 75 %, antallet af landarbejdere med mere end 3 millioner, hvoraf de fleste er emigreret mod nord.

Alligevel er arbejdsløsheden højere end landsgennemsnittet, 34 % mod 25 %, og Andalusien, der er den folkerigeste region i Spanien, har bedt om støtte fra centralregeringens regionale støttefond. Med de ekstra nedskæringer, regeringen er på vej med i Spanien, vil den ene milliard euro, som regionalregeringen i første omgang har ansøgt om, ikke hjælpe meget.

Kooperativ- og radikal fag/besættelsesbevægelse

Under den langvarige erodering af livsgrundlaget for en stor del af befolkningen, forstærket af storbøndernes brug af underbetalte immigrantarbejdere, blev der først dannet et militant landarbejderfagforbund og i 2007 en slagkraftig andalusisk fagforening (SAT), der kræver kollektiv brugsret til jorden.

Der er mange eksempler på forfølgelse af SAT fra myndighedernes side. Gordillo har været med hele vejen i disse bevægelser, men han er mest kendt for sin borgmestergerning.

En artikel i det engelsksprogede The Olive Press fra august d. å. omtaler den ikoniske borgmester på en fremtrædende plads blandt artikler om besøgende celebrities, de mangfoldige måder expats bliver snydt på og pudsige kæledyrshistorier.

Gordillo har haft jobbet som valgt førstemand i sin hjemlandsby siden 1979, da Hertugen af Infantado stadig ejede jorden. Allerede i 1980 begyndte landarbejdere i Marinaleda at tage sagen i egen hånd.

Efter sultestrejker og 12 års landbesættelser lykkedes det at få Andalusiens regionalregering til at ekspropriere de ca. 1200 ha besat landbrugsjord. Det skete lige før Verdensudstillingen i Sevilla i 1992, og ønsket om at projicere et positivt billede af Andalusien har nok spillet ind.

Landsbyen huser et kooperativ på ejendommen El Humoso, og fællesskabet garanterer en løn på 47 euroer om dagen, både ved offentlige arbejder og i kooperativet.

Selvbyggeri

Byen har et program for selvbyggeri. På 20 år er der bygget 350 byhuse på hver 90 m2 i grupper af typisk 20. De bygges i fællesskab på jord, der er offentligt ejet og stillet gratis til rådighed.

Omkostningerne er ca. 20.000 euroer i materialer per bolig, og husets værdi er fastlagt, så det svarer nogenlunde til byggematerialerne plus det nedlagte arbejde, estimeret til 47 euro om dagen multipliceret med ca. 400 byggedage (18 mdr.).

En person, der arbejder med husbyggeri, får udbetalt 800 euro om måneden, lidt under standardlønnen, og får fratrukket ca. halvdelen som direkte bidrag til byggeriet. Først når en gruppe huse er færdige, får selvbyggeren anvist sit eget. 

En rekonstruktion af logikken vises nedenfor: [1]

Værdi                                                 

Husets ansatte værdi                                € 37 240                     

Eget bidrag i arbejdstid/friværdi               € 18 800         

Resten                                                      € 18 440

Finansiering af materialer                   

Materialeomkostninger                             € 20 000

Selvbyggerens selvfinansiering                 €   7 200

Subvention og andet                                € 12 800

Som man kan se, er der en stor friværdi, der tilskrives selvbyggeren uden tilsyneladende at modregne fællesskabets støtte i byggeperioden. Da beboerne ikke må sælge deres huse, og den månedlige boligafgift kun er på 15 euro om måneden, kan den umuligt dække renter og afdrag på udækkede direkte byggeudgifter eller evt. finansieringsomkostninger.

Det skal lige tilføjes, at der er salg af huse i Marinaleda, men det er ikke af selvbyggerhuse. De priser er meget højere end dem, der nævnes her for selvbyggerhusene.

Men Andalusiens regering har hjulpet med, siger skeptikere (op til €11 600 per hus), og er det så bæredygtigt?

Dette er sket gennem anvendelse af den såkaldte landbeskæftigelsesplan (Plan de Fomento de Empleo Rural) til at købe byggematerialer. PFER er dog ikke skræddersyet til Marinaleda, men er oprettet for at støtte landarbejdere i arbejdsløshedsperioder. Hvad subventionen til byggematerialer er i dag, vides ikke.

Landbrug og fællesliv

Landbrugskooperativet genererer på grund af sine lave omkostninger et overskud, selv når afsætningspriserne på landbrugsafgrøder er lave.

Det har ca. 400 personer i arbejde på markerne og i forarbejdningsindustrien og har held med sin organiske produktion af bønner, artiskokker, peberfrugter og olivenolje.

Folk arbejder kun 35 timer om ugen spredt over 6 dage. Overskuddet investeres i teknologiske forbedringer, og noget overføres vel også til fællesskabet, men undertegnede har ikke kunnet finde materiale om, hvordan det sker.

Det lader ikke til, at der er mange beboere, der arbejder uden for Marinaleda. Kommuneskatten er uhyre lav på trods af, at der naturligvis er ansatte i administrationen osv., men intet politi.

Til gengæld er der svømmebassin, andre sportsfaciliteter og et fint nyt borgmesterkontor. Offentlig renholdning er en del af borgerpligterne. Det nævnes som et lille omvendt problem, at eleverne i skolen ikke er højmotiverede med al den tryghed.

Kan modellen eksporteres?

På basis af sin succes er borgmesteren så gået videre ud i verden med sit budskab, der både er kamp for jord, opbyggelsen af alternative lokalsamfund og modstand mod nedskæringer og den nye fattigdom.

Udover supermarkedsaktionerne har Gordillos tilhængere for nylig hjulpet med besættelse af en landsby i Cordoba, Moratalla, hvor arbejderne ikke var blevet betalt.

Før krisen steg kritikken af borgmesteren også blandt sympatisører, men nu er den forstummet. Dvs. naturligvis har han arge modstandere, men det, at hans landsby og kooperativ ser ud til at trives økonomisk selv i dagens hårde krise i Spanien, undergraver i nogen grad argumentet om mangel på ’bæredygtighed’.

Under alle omstændigheder er der jo altid udefrakommende pres, som skyder en giftig pil ind i produktionsfællesskaber og andre former for kollektivt virke og har en tilbøjelighed til at ødelægge dem. At det ikke er sket i Marinaleda, gør ’utopien’ til andet end en kimære.   

Artiklen har været bragt i Det Ny Clarté, # 21.

Kilder (bl.a.):

Presseurope. 2012.“Worker’s cooperative defies crisis”, 29 Aug. URL:  ”http://www.presseurop.eu/en/content/article/2601741-workers-cooperative-...

The Olive Press. 2012. « Meeting the Spanish ‘Robin Hood’ »,  Aug. 23- Sept. 05

TLAXCALA. 2007. “Marinaleda (Seville, Spain): a step ahead on the road to Utopia”. 14 januar www.tlaxcala,es

Diagonalweb. 2012.“Cuarenta años de lucha por la tierra de jornaleros en Andalucía”. 3. juli. www.diagonalperiodico.net    


[1] TLAXCALA (2007) bringer værdierne i dollar, her oversat til euro iflg. den opgivne dollarkurs for det tidspunkt.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce