Den mutilerede havfrue

Pernille Rübner-Petersen har udgivet tredje del af sin trilogi »Mermaid's Box«, der er en musikalsk fortælling baseret på H.C.Andersens »Den Lille Havfrue«.

Det nye album hedder Becoming Human, og det er ikke easy listening. Ikke så mærkeligt, da havfruen for at blive menneske, skal have skåret tungen ud, og hun mister sin skønne stemme. Når hun har afgivet fiskehalen, kan hun danse skønt, og hun kan blinke med sine smukke øjne, men hun kan ikke tale, og hun kan ikke synge.

H.C.Andersens lille havfrue - det drømmende uskyldige væsen, der for at nå sin kærlighed taber ikke blot sin uskyld, men sin udødelighed og sin identitet - er i nyere tid udlagt som en beskrivelse af uforløst seksualitet. Havfruen er den indre kvinde i manden, som må forblive skjult i dybderne, da hun vil forgå i mødet med virkeligheden.

I Rübners fortolkning handler historien om forvandlingen fra frit barn til mutileret menneske.

Kvinden er et mutileret menneske i prinsernes verden, smuk og stum. Som hos Andersen må hun dræbe den udkårne prins for at blive fri. Men hos Andersen undgår havfruen fortabelsen, da hun bliver reddet af Luftens Døtre. Der er for Andersen en redning i, at fortabe sig i de højtflyvende ånders verden, dyrke godheden og glemme kroppen.

Om Rübners havfrue står til at redde, må vi drømme os til.

Det står dog klart, at hvor havfruen i historien mister sig selv og sin stemme, finder Rübner i musikken sin stemme.

Og hvor havfruen i historien lader sig styre af en længsel, der kun kan føre til underkastelse og fortabelse, fremstår værket Becoming Human som et stærkt vidnesbyrd om et meget originalt musikalsk talent, der bestemt ikke gør meget for at behage.

Dermed viser Rübner i praksis en vej ud af undertrykkelsen.

På Becoming Human akkompagnerer Rübner sig selv på piano. Musikken er sjældent holdt i stramme sangstrukturer. Musikken følger ordenes udsving og stemninger og skiftende betoninger med sine ekspressive udfald af både skønhed og dissonans.

Udtrykket går fra skrig til hvisken og fra hvisken til skrig. Enkelte sange, fx »To Be« har traditionel form, og her kan Rübner lyde lidt i retning Dagmar Krause. En anden relevant reference, hvad det ekspressive angår, er Diamanda Galas.

Becoming Human er tredje del af trilogien »Mermaid's Box«. De to første dele var The Book of the Mermaid (2008) og When I Was a Soldier (2014).

På det første album har musikken en lidt anden karakter, den er mere elektrisk og rockbaseret. Den bevæger sig i mere konventionelle og harmoniske strukturer.

På det andet album er lyden stadig elektrisk, men lidt mere jazzrocket. Tematisk adskiller When I Was a Soldier sig en smule fra de to andre ved at fokusere på forholdet mellem kønnene. Pointen er her, at kærligheden er en kamp.

Sammenfattende kan man sige, at ingen af trilogiens dele indeholder nogen egentlige sirenesange. Lytteren forføres ikke for at følge havfruerne ned mod havets bund. Ingen betagende skønhed kontrasterer for alvor den iturevne eller skrøbelige identitet.

Rübner skaber et spændingsfelt mellem fortælling og musik, som i hendes udtryk bliver et spændingsfelt mellem den fortabelse, der synges om, og det kraftudtryk, der udfolder sig for ørerne af den, der gider lytte.

Spændingen udløses aldrig helt. Måske fordi Rübner ikke lægger en fortællemæssig distance til musikkens nu, der er ingen verfremdung effekt her. Rübner er selv i sine følelsers vold i musikken, og hun drager lytteren med ned i sine dybder.

I den forstand har hun selv forvandlet sig til en slags sirene. Men af den mere alternative art.

Kim Ingemann er musiker og projektleder.

Pernille Rübner-Petersen: Becoming Human (Gateway Music)

Læs mere om »Mermaid's Box«