Danmark kan ikke både forsvare ytringsfrihed og stiltiende se til, at Israel fængsler journalister, der kritiserer landets ulovlige besættelser.
Den palæstinensiske journalist Mohammed Al-Qeeq blev den 17. november 2015 kidnappet af det israelske militær fra sit hjem. Det skete midt om natten i landsbyen Abu Qash tæt på Ramallah i den israelsk besatte Vestbred.
Han blev sat i fængsel uden rettergang, dvs. underlagt den såkaldte »administrative detention,« som kan vare i seks måneder. Og som kan forlænges med seks måneder mere i et ubegrænset antal gange.
I 79 dage har den palæstinensiske journalist nu været i sultestrejke med krav om enten at komme for en dommer eller blive løsladt med det samme.
På grund af den nu næste tre måneder lange sultestrejke har Mohammed Al-Qeeq mistet meget af sin hørelse og syn. Han er snart ikke i stand til at kunne tale og kommunikere udover på skrift.
Lægerne som behandler Mohammed Al-Qeeq har senest udtalt, at hans liv er i overhængende fare, i takt med at han er begyndt at besvime fra det ene øjeblik til det næste.
Alt tyder på, at det er Mohammed Al-Qeeqs kritik af den ulovlige israelske besættelse af sit hjemland, hvor han er født og opvokset, der er årsagen til, at han er blevet fængslet af den israelske besættelsesmagt.
Mohammed betaler på den måde en urimelig høj pris i forsvaret for sin ytringsfrihed. som Israel gerne går langt for at få indskrænket.
Danmark har siden Muhammed-krisen med stolthed profileret sig som forkæmper for ytringsfriheden, efter det lykkedes at modstå presset og undlade at undskylde for Jyllandspostens tegninger.
Ytringsfrihed er blevet et nøglebegreb iblandt de danske værdier.
Derfor har den danske regering et særligt ansvar i at lægge pres på den israelske regering for at få den 33-årige journalist Mohammed Al-Qeeq løsladt - ikke kun fordi han er palæstinenser og politisk fange, men fordi han er journalist skal have lov til at benytte sin ytringsfrihed i sit professionelle virke uden at blive fængslet uden rettergang.
Når den danske regering anser Israel som ven af Danmark, har Danmark et ekstra ansvar for at lægge det nødvendige pres på den israelske regering, for at den skal respektere de basale menneskerettigheder, herunder retten til at ytre sig.
Danmark kan ikke både være en ihærdig fortaler for ytingsfrihed og fundamentale menneskerettigheder, og samtidig være ven og allieret med en stat og en regering, som overtræder international lov og de fundamentale menneskerettigheder?
Bilal Al-issa er dansk-palæstinenser og foredragsholder
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96