Forskningsmagasin mener, at Den Danske Forening befinder i en gråzone »for højreorienterede sympatier helt ud til neo-nazisme og holocaust-benægtere«. Sagen ender nu i retten.
Pressenævnet har udtalt kritik af denne artikel. Læs kendelsen her.
Hjemmesiden Forskerforum.dk er blevet sagsøgt for injurier af Den Dansk Forening, fordi man har skrevet, at den højrenationale forening »er kendt for at være stærkt indvandrerfjendtlig med racebiologiske teorier samt at give plads for højreorienterede sympatier helt ud til neo-nazisme og holocaust-benægtere«.
Den Danske Forening ønsker 25.000 kroner i erstatning, fordi omtalen ifølge foreningens advokat og tidligere formand Ole Hasselbalch, er »groft ærekrænkende«.
Forskerforum er medlemsblad for blandt andre Dansk Magisterforenings universitets- og forskningsinstitutionsansatte.
Og her er man parat til at forsvare sin ytringsfrihed i retten.
– Nu kører vi sagen. Vi vil ikke føje os for deres krav om selvcensur. Den gråzone, som foreningen fungerer i, skal vi som journalister da kunne beskrive, siger redaktionsleder Jørgen Øllgaard fra Forskerforum til Fagbladet Journalisten.
Læs artiklen »Intet forlig mellem fagblad og Den Danske Forening« hos Fagbladet Journalisten.
Læs artiklen »Den Danske Forening trækker Forskerforum i retten« hos Fagbladet Journalisten.
Læs artiklen »FORSKERforum i injuriesag« hos ForskerForum.
Stævningen mod Forskerforum kommer kort tid efter, at Researchgruppen Redox kunne afsløre, at ledende medlemmer af Den Danske Forening siden slutningen af 1980'erne har været organiseret i en hemmelig højreekstremistisk loge.
Bland medlemmerne i logen, der hedder Organisationen eller blot ORG, findes udover bestyrelsesmedlemmer i Den Danske Forening også topfolk fra den erklæret racistiske hooligangruppe White Pride.
Redox kunne i en detaljeret rapport, der tog udgangspunkt i internt materiale fra logen, dokumentere, at højrefløjsgruppen indsamlede informationer om politiske modstandere, som efterfølgende blev offentliggjort på blog-hjemmesiden Junikredsen.
Hjemmesiden bliver administreret af Martin Kasler, der udover en fortid i Den Danske Forening også har været organiseret sammen med medlemmer af den militante nazistiske gruppe Blood And Honour.
Læs artiklen »Hemmelige højreekstremister har penge og våben« hos Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96