Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Essay
10. november 2014 - 11:02

Demokrati skal ikke reduceres til økonomisme

Topstyring af demokratiet reducerer mennesker til afrettede midler for konkurrencestaten.

Det fortælles, at filosofien opstod i Grækenland for cirka 2500 år siden. Senere blev den spredt udover resten af Europa.

Sandsynligvis opstod filosofien i Grækenland på grund af grækernes modtagelighed overfor de frigørende kræfter, der blæste som en kærlig vind henover Athen.

I stedet for at pakke sig ind i vindjakker – hvilket er kutyme i andre dele af Europa (især i Norden) – lod athenerne sig mærke af den salte brise, der ramte deres soltørrede ansigter.

Vinden igangsatte en gylden periode i det antikke Grækenland, hvor verden så den første historiker Herodot, den første romanforfatter Homer, den første filosof Platon og selveste skaberen af demokratiet Perikles. Det er ikke uden grund, at grækerne er stolte af deres bidrag til den vestlige verdens idehistorie.

Den gyldne periode var dog ikke uden gnidninger. For selvom vinden var kærlig, mild og salt, så bar den også på en visdom, som nogle straks blev forelsket i og ønskede skulle være fælles eje, mens andre ønskede at tilegne sig denne for senere at sælge den til højestbydende.

Dengang, som nu, var der mange der spekulerede i, hvordan man kunne speede afstanden mellem viden og faktureringer op. Det vil sige, gøre visdom til en vare, der kan tjene et bestemt formål, nemlig magt.

I antikken blev de strategiske drenge kaldt sofister. I dag er alt for mange sofister, da det at tjene penge – eller i hvert fald drømme om penge og magt – er noget de fleste er fælles om.

Fra begyndelsen af var filosofien og demokratiet på kollisionskurs.

Platon så demokratiet som en videreførelse af den lidt for rigide dominans, de tolv guder på Olympen tidligere havde stået for. Demokratiet var ikke andet end en ny religion.

Platon havde ellers gjort det klart: Der er ingen guder i filosofiens verden!

Demokratiet overtog religionens mytiske funktion, som en styrende instans; en hæmsko for den frie tanke.

Demokratiet glemte lidt for hurtigt at konsensus ikke var idealet, men derimod organiseringen af uenighed. Den glemte det givende i uenigheden og så i stedet for en styrke en topstyrede idealer. Sikkert forført af sofisternes forførende metoder.

For sofisterne var penge det primære værktøj eller redskab, når de ville fremme deres sande mål: magt. Folk var villige til at betale for deres viden af frygt for at blive hægtet af. Det var her, den demokratiske økonomistyring begyndte.

Platon var ikke begejstret for demokratiet, fordi det dømte hans lærer og ven Sokrates til døden.

Sokrates fordærvede ungdommen med sine kryptiske spørgsmål, der fik de unge til selv at tænke. Sokrates fik de unge til at udforske deres eget liv, så de bedre kunne lære sig selv at kende. Han mente, at et uudforsket liv ikke var værd at leve. Sokrates ville lære folk at tænke. Det blev hans død.

Den første pædagogiske erfaring i demokratiet lyder: Tænk ikke for meget, og hvis du partout skal tænke, så hold det for dig selv.

Med sådan et start er det indlysende, at demokratiet kan minde lidt om en ensrettet hovedvej. Nogle vil måske genkende denne påstand i de politiske initiativer, når det drejer sig om folkeskole og uddannelse mere generelt.

Det, der interesserede Platon var, som hos Sokrates, hvordan et menneske kan lære sig selv bedre at kende. Blive vis.

En vigtig del af denne erkendelsesproces skete ved at interagere i det sociale. Det kunne eksempelvis være i samtalerne på torvet i Athen. Engagementet er det vigtigste. Og det er netop det, som mangler i dag.

Demokratiet er i dag blevet et fantom, som Vesten har forsøgt at tilskrive mere og mere værdi. Eksempelvis så meget merværdi, at demokrati og det globale finansielle marked nærmest er blevet synonyme.

Med hvem tjener hvem, hvem kom først: kapitalisme eller demokrati? I Danmark (og Spanien) virker det som om, at uddannelsessystemet tjener markedet, ikke demokratiet. Her er rangordningen klar.

Demokratiet har udviklet sig en ganske stram spændetrøje, hvor borgere skal sluses ind i et etableret forløb fra fødsel til død, som kan hjælpe os med at blive bedre til at håndtere det demokratiske liv (læs: fungere i det som i dag kaldes en konkurrencestat).

Ingen må stille alt for kritiske spørgsmål til strukturen. Til kriterierne der ligger til grund for ens performanceevaluering. Demokratiske borgere skal optrænes i at glide bedre ind i de eksisterende strukturer. Det er klassisk topstyret økonomisering.

I dag kender de fleste denne behjælpelige demokratiske tendens, der ligger i ønsket om at borgerne skal have viden om – et eller andet bestemt.

Forudsigelighed, ordenlighed og punklighed var ikke Platons idealer. Et fjols er trods alt defineret ved sin forudsigelighed. En vis person, derimod, er kendetegnet ved at besidde mod og fantasi til både at stå imod de herskende markedsidealer og skabe nye værdifulde veje.

Skal vi tage Platons demokratiske skepsis seriøs i dag?

Ja, hvis færre evner at lære sig selv bedre at kende, betyder det en negligering af et samfundskritisk fundament, da flertallet jo er ukritisk opslugt af idealet.

Demokratiet bærer i dag præg af to ting, som Platon ikke delte. Den ene, at alt skal gå hurtigere og hurtigere, som var hurtighed et ideal i sig selv. Den anden, at alt demokratiseres i et narrativ, hvor der er gode og dårlige borgere. Demokratiet er blevet til en krimi; en Hollywood-film.

Det kan minde lidt om den tendens, som finder sted i Spanien, når borgerkrigen reduceres til en krig mellem fodboldklubberne Real Madrid og F.C. Barcelona.

Men den sidste by som faldt, var ikke Barcelona, men Madrid. Nogle af de skarpeste modstandere af Franco befandt sig i Madrid.

Desværre skal et demokratisk narrativ helst være simpelt og symbolsk, som var der tale om en fodboldkamp.

Når demokratiet plottes til er det klart, at flere og flere borgere ikke længere kan udfolde sig frit. Mulighedsrummet formindskes. F.C. Barcelona eller Real Madrid? Hurtigheden og de rigide idealer skaber mennesker, som rent faktisk ikke ved, hvem det er, som de står og kigger på i spejlet, når de børster tænder.

Denne stramme ensretning medfører også, at en voksende gruppe udstødes: ældre, arbejdsløse, handicappede, flygtninge, de kronisk stressede.

Når demokratiet bliver for firkantet er det svært at være rund og varm. Den demokratiske debat udgøres til stadighed af færre og færre.

Det er demokratiets problem, at det ikke stille sig til rådighed for alle – uanset evner – som Sokrates gjorde, da han trissede rundt på torvet.

I Danmark er det de samme privilegerede mennesker, som debatterer og diskuterer. Avisen Politiken træner endda fremtidens debattører, så de alle sammen kan være friske og skarpe på den rigtige måde. Her har Politiken spillet fallit. Debatten ensrettes inden den kommer i gang.

Det er nu, sådan cirka, omkring 2666 år siden, at Athen var verdens centrum, eller cirka 666 år før Jesus’ fødsel gjorde Bethlehem til ét.

At filosofien begyndte 666 år før Jesus’ fødsel kunne sikkert forlede nogen til at tro at filosofien var satanistisk, da nummeret 666 efter sigende er satans områdenummer.

Men, det ville ret beset forudsætte en tro på hele dette lumre univers, hvor guder og djævle eksisterer. Sådanne mennesker eksisterer, fx medlemmer af Judas Priest, Dansk Folkeparti og Hizb-ut Tahrir.

Demokratiet er en potentiel god mulighed.

Alligevel, selv nu, hvor jeg skriver disse linjer, spekulerer jeg på om demokratiet generelt ikke bare har udviklet sig til en myte, der har gjort mange lidt åndeligt dovne og socialt uengageret, ikke fordi de reelt ønsker det, men fordi systemet ikke motivere til selvgranskning.

Demokratiet er vel mere end at vælge mellem F.C. Barcelona eller Real Madrid? Måske det er at skabe nye muligheder for liv, hvis betydning ikke kan fortælles i det demokratiske plot, der altid allerede ved, hvem der er de gode og hvem, der er de onde.

Finn Janning er forfatter og filosof

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce