Dansk satsning på skifergas skader klimaet

Stik imod Danmarks - på papiret - grønne energipolitik har regeringen givet det internationale olieselskab Total og Nordsøfonden tilladelse til at prøvebore efter skifergas i den danske undergrund. Ud over at være ekstremt skadeligt for klimaet er udvindingen af skifergas forbundet med risiko for forurening af grundvandet, der er den eneste kilde til rent drikkevand i Danmark. 

I Både Frankrig og Bulgarien er udvinding af skifergas blevet forbudt ved lov af hensyn til klima og miljø, og delstaten Vermont i USA har netop, som den første delstat, valgt at forbyde udvindingen. Med den nuværende energipolitik bliver Danmark desværre ikke det næste land i rækken.

I 2010 tildelte Folketingets Energiudvalg det internationale olieselskab Total og statens olie- og gasselskab Nordsøfonden licenser til efterforskning efter olie og gas på land i Danmark. De licenser agter de to selskaber nu at tage i brug for at lave prøveboringer efter skifergas i den danske undergrund.

Skifergas er en form for naturgas, der på trods af sit navn er et klimaskadeligt fossilt brændsel. Prøveboringerne skal vise, om der er gas nok i skiferlagene til, at det er økonomisk rentabelt for de to selskaber at udvinde skifergas af den danske undergrund.

Læs artikel i Ingeniøren 26. april 2012: 4 km dyb boring kan bane vej for omstridt gasjagt i Danmark

Mere klimaskadeligt end kul

Selve udvindingen af skifergas sker med den stærkt omdiskuterede metode hydraulisk frakturering. Flere undersøgelser har vist, at denne udvindingsmetode medfører så store udslip af metan, at det samlede udslip af drivhusgasser ved forbrænding af skifergas er højere end ved forbrænding af kul.

Derudover kræver metoden enorme mængder af vand, der i processen bliver forurenet med kemikalier. En del af det forurenede vand efterlades i undergrunden, mens den del, der pumpes op igen, efterfølgende skal deponeres. Samtidig medfører metoden risiko for grundvandsforurening, hvilket i Danmark vil betyde forurening af vores eneste kilde til drikkevand.

Læs artikel i Ingeniøren 14. april 2011: Skifergas er større klimasynder end kul

Ikke kun for at prøve

Indtil videre er der kun givet tilladelse til prøveboringer. Men spørgsmålet er, om et privat selskab vil investere millioner i at prøvebore efter noget, det ikke regner med efterfølgende at få tilladelse til at udvinde.

Samtidig kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor den danske regering overhovedet skulle give tilladelse til prøveboringerne, hvis den ikke mener, at gassen skal udvindes. Da et flertal i Folketingets Energiudvalg, med undtagelse af Enhedslisten, i 2009 og 2010 gav tilladelse til de omstridte prøveboringer, var der ikke tale om en klimaskadelig fejlslutning foretaget af den tidligere regering bag lukkede døre, men om en beslutning med bred politisk opbakning.

Læs artikel i Politiken 23. juli 2011: Danmark satser på kontroversiel gas

En progressiv grøn nation?

Målet for den danske klima- og energipolitik har i flere år været, at Danmark skal være fossilfrit i 2050. Med den nuværende regering blev ambitionen hævet til, at hele den danske el- og varmeproduktion skal være fossilfri allerede i 2035. Begge målsætninger får på papiret den danske energipolitik til at ligne en af de mest progressive i verden.

Hvis disse målsætninger skal opfyldes, må det betyde, at fremtidig udvinding af skifergas eller andre fossile brændsler nødvendigvis må gå til eksport. Samtidig med, at vi inden for landets grænser har højtstræbende grønne ambitioner, er der ikke formuleret en eneste politik, der tager ansvar for alle de fossile brændsler, vi fortsat vil eksportere ud af landet.

Danmark eksporterer i dag mere fossil energi ud af landet, end vi bruger nationalt, til trods for at klimaet tager lige meget skade, uanset om olien eller gassen afbrændes i Danmark eller i et hvilket som helst andet land. Hvis den danske eksport af klimaskadelige brændsler var regnet med i diverse opgørelser over Danmarks CO₂-udledning, ville den danske selvforståelse af at være en grøn og progressiv nation krakelere med det samme.

Et spørgsmål om forsyningssikkerhed

Den politiske undskyldning for fortsat at eksportere fossile brændsler er forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerheden har til alle tider været et af de vigtigste fokusområder for den danske energipolitik. Så selvom fossile brændsler i fremtiden ikke skal bruges inden for landets grænser, er der stadig et politisk ønske om at udvinde og eksportere dem. Herved sikrer man, at vi fortsat kan importere store mængder biomasse fra andre lande og stadig kalde os selvforsynende med energi.

Læs mere om dansk klima- og energipolitik på Energistyrelsens hjemmeside.

Bæredygtig udvikling eller dobbeltmoral?

Men forsyningssikkerhed behøver ikke nødvendigvis betyde, at vi til enhver tid skal kunne dække vores alt for høje nationale energiforbrug for enhver pris. Det kunne lige så vel betyde, at vi er nødsaget til at minimere forbruget til et så lavt niveau, at vi er sikre på at kunne dække det med vedvarende energi. Vel at mærke lokalt produceret vedvarende energi og ikke træpiller, der først skal sejles den halve klode rundt for at ende i de danske kraftværker. Skal dansk energipolitik for alvor være klimavenlig, er en reduktion af forbruget den eneste løsning.

Vælger politikerne i stedet at satse på fortsat udvinding af fossile brændsler, er det et skridt i den forkerte retning.  Tilladelse til udvinding af skifergas er derfor en sort streg under dobbeltmoralen i dansk energipolitik.

Læs mere om initiativet ”Skifergas - nej tak” på www.skifergasnejtak.dk