Annonce

Elite-møde
27. maj 2014 - 14:14

Dansk NATO-chef til Bilderberg-møde i København

Formanden samt et bestyrelsesmedlem hos Carlsberg samt NATO-chef Anders Fogh Rasmussen er blandt de syv danskere, der deltager, når verdenseliten mødes til Bilderberg-konference i København i denne uge. Konspirationsteoretikere er klar til protest.

 

Danmark stiller med et blandet syvmandshold, når elite-netværket Bilderberg mødes til konference i København i denne uge.

Både formand Flemming Besenbacher og bestyrelsesmedlem Søren-Peter Olesen fra Carlsberg Fonden A/S, direktør for mediekoncernen Egmont, Steffen Kragh, samt NATO-generalsekretær og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, er på gæstelisten.

Med ved bordet fra Danmark, når 140 spidser fra den absolutte politiske- og økonomiske elite i Vesteuropa stimler sammen torsdag til søndag på Hotel Marriott, er også Henrik Topsøe og Ulrik Federspiel fra katalysevirksomheden Haldor Topsøe samt formand for Lundbeckfonden Jørgen Huno Rasmussen.

Blandt de udenlandske gæster er USA’s tidligere udenrigsminister Henry Kissinger og IMF-chef Christine Lagarde.

Emnerne på mødet vil blandt andet være »situationen i Ukraine, verdens vej ud af den økonomiske krise og diskussionen om privatlivets fred«, skriver TV2.

Læs artiklen »Verdens spidser samles til hemmeligt møde i København« hos TV2.

Læs analysen "De globale elitenetværk (og os andre) - mellem konspiration, indflydelse og demokrati" hos Modkraft.

»Upolitisk« protest

Også udenfor Hotel Marriott bliver der aktivitet.

Her er der indkaldt til en »upolitisk« demonstration lørdag den 31. maj, hvor en række personer fra både ind- og udlandet er inviteret til at tale om »sandheden« om Bilderberg-møderne.

Det drejer sig blandt andet om den danske kemiprofessor Niels Harriet, som mener, at den officielle forklaring på terrorangrebet den 11. september 2001 er løgn.

Arrangørerne er som tidligere omtalt på Modkraft såkaldte konspirationsteoretikere med relation til den højreorienterede amerikanske radiovært Alex Jones og den danske Scientology Kirke, der i varierende grad mener, at Bilderberg udgør en hemmelig verdensregering kaldet »New World Order«. 

De er desuden oprørte over, at møderne har uformel karakter, hvilket betyder, at der ikke bliver offentligjort referater efterfølgende, samt at der ikke er adgang for pressen eller befolkningen.

Læs artiklen »Konspirationsteoretikere har forbindelse til Scientology« hos Modkraft.

Læs artiklen »Afdækning af Bilderberg-protester udløser nye konspirationsteorier« hos Modkraft.

Højreorienterede (og fantasifulde) talere

Til at tale ved weekendens protestarrangement i København er inviteret den 'uafhængige journalist' Luke Rudkowski fra USA, der driver medievirksomheden »We Are Change«.

Han har tidligere gjort sig bemærket ved at promovere den republikanske præsidentkandidat og ultraliberalist Ron Poul, og bliver af kritikere desuden beskyldt for at være benægter af klimaforandringerne. 

Læs mere om Luke Rudowski hos RationalWiki her.

Desuden er canadiske Dan Dicks fra medieprojektet »Press for Truth« på plakaten.

Han er ligeledes Ron Paul-støtte ligesom han via sin hjemmeside sælger t-shirts, der promoverer den højreorienterede Tea Party-bevægelse i USA.

Den sidste annoncerede taler er den danskfødte Ole Dammegaard, der har skrevet adskillige bøger om konspirationsteorier.

Han argumenterer for, at den samme »globale elite« står bag mordet på den tidligere svenske statsminister Olof Palme, den amerikanske præsident John F. Kennedy og hans bror Robert Kennedy, Martin Luther King, John Lennon og den engelske prinsesse Lady Di samt terrorangrebet den 11. september 2001, et i Oklahoma City – og ved Boston Marathon.

Læs mere om Ole Dammegaard her.

Læs kommentaren "Konspirationsteoretiske vildfarelser og virkelige sammensværgelser" og deltag i debatten hos Modkraft.

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce