Annonce

Udland
17. februar 2016 - 17:00

Dansk Grækenland-ekspert: Syriza presses fra højre og af middelklassen

Strejker, blokader og uroligheder i Grækenland er ikke et socialt opgør med spare- og nedskæringspolitikken. Det er derimod udtryk for middelstandens forsvar af snævre særinteresser og privilegier, mener dansk ekspert i græske forhold.

Strejker, demonstrationer og blokader har i løbet af februar 2016 spredt sig over sig ud over store dele af Grækenland i protest mod den venstreorienterede Syriza-regering.

Årsagen er et regeringsforslag til reformering af landets sundheds- og pensionssystem, der skærer i pensionerne og øger kravene til egenbetaling til pensionsordningerne.

Forslaget har især udløst protester blandt de græske bønder, der på traktorer og andre landsbrugsmaskiner har blokeret landets landeveje og lukket flere grænseovergange – blandt andet til Makedonien og Bulgarien.

Landmændenes protester har nu varet i fire uger, og enkelte demonstrationer i hovedstaden Athen har udviklet sig til uroligheder med stenkast og bilafbrændinger.

Omfattende protestbølge

Også andre befolkningsgrupper har deltaget i den omfattende protestbølge. Den 4. februar udløste en endagsgeneralstrejke massedemonstrationer i Athen med op mod 50.000 deltagere.

Og i midten af februar er blandt andet dommere, jurister, lærere, farmaceuter og andre middelklassegrupper gået i strejke – ligesom havnearbejdere og søfolk har aktioneret imod regeringen og dens reformforslag.

Men selv om aktionsbølgen og utilfredsheden med regeringen af flere venstrefløjsiagttagere i Europa er blevet set som en genoplivning af en aktiv modstand mod den såkaldte austerity-politik, er situationen langt mere kompleks, mener Tom T. Kristensen, der er ekstern lektor i Grækenlandsstudier ved Institut for Tværkultruelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Pensions- og sundhedsreformerne er ganske vist en udløber af en aftale, som den græske regering indgik med Trojkaen af EU, Den internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank i sommeren 2015.

Forsvarer egne privilegier og særrettigheder

Og dele af modstanden imod reformerne føres også med henvisning til den Nej-bevægelse (Oxi), der vandt massivt flertal til afvisning EU’s spare- og privatiseringskrav ved en folkeafstemning i juli 2015 – umiddelbart før Syriza-regeringen accepterede en aftale med Trojkaen, der indeholdt – og på nogle områder strammede – kravene til landet for at udløse nye lån til afbetaling af statsgæld.

Men modstanden mod reformerne og regeringen kommer især fra befolkningsgrupper i middelstanden og den højere middelklasse, der forsvarer egne privilegier, og fra højrefløjen i form af interesseorganisationer med forbindelser til det socialdemokratiske parti, Pasok, og det konservative parti, Neo Demokratia, mener Tom T. Kristensen.

– Hvis man ser på bondebevægelsen, der i fire uger har demonstreret på landevejene og spærret grænseovergange til Makedonien og Bulgarien, så er bevægelsen domineret af middelstore bønder. De fleste af dem har med den særlige græske klientalisme opnået særrettigheder og sluppet for at betale skat, siger han.

– Det kan man blandt andet se ved størrelsen på de traktorer, der dominerer demonstrationerne på landevejene. Og på at det er middelstore bønder fra Kreta, Pellopenes, Thessalien og Nordgrækenland, der dominerer bevægelsen, siger han.

– Grækenland har aldrig haft en feudal landadel, men der har alligevel i de sidste år udviklet sig en velstillet bondestand, der har opkøbt jord og gårde, siger han.

Bønder nægter at betale til pension og skat

– Bønderne har blandt andet haft ret til pension uden selv at skulle bidrage til pensionsopsparingen – modsat alle andre befolkningsgrupper. Bøndernes modstand mod regeringsforsalget skyldes, at de hverken vil betale pensionsbidrag, skat eller moms, siger Tom T. Kristensen.

Deres modstand skyldes derfor i høj grad angsten for at miste klientalistiske privilegier:

– Det er blandt de bedre stillede middelstandsbønder at eksempelvis svindel med skat er meget udbredt. Mange større bønder har kun registrerede indtægter på omkring 5.000 Euro årligt – og landbruget er et af de erhverv, hvor momssvindel og sort økonomi er allermest udbredt, siger han.

Bevægelsen er derfor i højere grad drevet af politiske kræfter til højre for Syriza-regeringen, blandt andet Pasok og Neo Demokratia, end af social harme og venstrekræfter, mener Tom T. Kristensen.

– Bønderne i de områder, der er mest aktive, har stærke bånd til enten Pasok eller Neo Demokratia. Og bevægelsen har nægtet at indgå forhandlinger med regeringen eller stille alternative forslag, siger han.

Bybevægelse af velstillet middelstand

Tom T. Kristensen ser den samme udvikling i byerne:

– Det er i stort omfang helt nye erhvervsgrupper, der har nedlagt arbejdet i protest mod reformerne – i denne uge eksempelvis dommere, advokater, farmaceuter læger – både hospitalsansatte og privatpraktiserende – arkitekter, ingeniører, lærere mv, siger han.

– Mange af de her grupper er privilegerede sammenlignet med resten af befolkningen og mange har store indtægter med såkaldt »fakelaki«, dvs. bestikkelsespenge, der gives i små kuverter, siger han.

– Det er kun lønindkomster over 1.000 Euro om måneden, der skal betale større pensionsbidrag og dermed rammes af regeringens forslag. De fattigste og arbejdsløse er blevet beskyttet af regeringen, blandt andet ved at hæve grundpensionen fra 350 til 400 Euro inden for det sidste år, siger han.

1.000 er vel heller ikke meget at leve for?

– Nej, men man skal huske på, at prisniveauet ligger en del under det nordeuropæiske. Og at der næsten ingen skat er på boliger, så mange bor i praksis næsten gratis. Jeg kender familier i Grækenland med to indtægter i det lønleje, der sagtens kan klare sig, siger han.

Er det ikke et problem for Syriza-regeringen, at det er i de nye mellemlag, utilfredsheden nu breder sig – når det netop er her partiet har hentet støtte?

– Jo, det er rigtigt, at det bl.a. er fra de befolkningsgrupper, at Syriza har vokset sig stor – men nok på grund af andre politikområder end pensionsspørgsmålet. For alle regeringer ville – uanset politisk kulør – stå over for et opgør med middelstandens pensionsprivilegier.

– Det er en uomgængelig nødvendighed at gøre op med det paternalistiske system, hvor bedsteforældres pensioner fungerer som socialt sikkerhedsnet for de to næste generationer – ellers kan man heller ikke komme videre med arbejdsmarkedsreformer mv.

Pensioner for den rige middelklasse

Men er det ikke netop socialt uholdbart at mindske pensionerne i en situation med stor arbejdsløshed, når netop pensionerne udgør det sociale sikkerhedsnet?

– Jo, det kan man sige. Men det er også fuldstændigt uholdbart, at den græske stat i løbet af femten år har kastet 201 milliarder Euro ind i et pensionssystem, der først og fremmest er kommet den rigeste middelklasse til gode. Hvorfor skal middelklassens pensioner subsidieres, mens arbejdsløse mister ret til understøttelse og fattige mister ret til sundhedsydelser?

Presser hele aktionsbevægelsen ikke regeringen og Syriza som parti?

– Jo, Syriza er presset – fra højre side. Selv om mange folk i den nuværende bevægelse har støttet Syriza tidligere, hindrer det dem ikke i at kæmpe for deres snævre særinteresser. Udspaltningen i partiet Folkelig Enhed presser selvfølgelig også Syriza fra venstre side. Men det spiller, så vidt jeg kan se, næsten ingen rolle i de aktionerende bevægelser lige nu, siger Tom T. Kristensen.

Protester har ikke spredt sig blandt arbejderne

Det er jo ikke kun den højere middelklasse, der aktionerer og strejker, men også eksempelvis sømænd og havnearbejdere?

– Det er rigtigt, at sømænd i sidste uge var i strejke og havnearbejdere i denne. Men her skal man huske, at de fagforeninger, der står står bag, er kommunistiske. Protesterne har ikke spredt sig til ret mange andre traditionelle arbejdergrupper, siger han.

Den politiske motivation til protester mener Tom T. Kristensen ikke kun har drevet de græske kommunister, men også fagforeningen Adedy, der organiserer mange offentlige ansatte:

– Adedy er stærkt domineret af Pasok-folk i ledelsen. Og de har måske set en politisk fordel i at sætte en bevægelse i gang for de mest velstillede offentlige ansatte, siger han.  

Han henviser til, at de lavest betalte offentlige ansatte ikke rammes af reformen, og at der i løbet af foråret skal være nyvalg i fagforeningen, og flertallet her kan smuldre for Pasok.

Er det græske problem ikke først og fremmest, at Syriza-regeringen efter accepten af Trojkaens krav har forvandlet sig fra et venstrefløjsparti til et centrum-venstre-parti, der administrerer ’nødvendigheder’?

– Det er klart en fare, som jeg vil advare mod, men det er ikke tilfældet endnu, siger Tom T. Kristensen.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce