Annonce

MiljøAnalyser og kommentarer om klima- og miljøspørgsmål
Kommentar
22. september 2012 - 16:47

Dansk gasmareridt rykker nærmere

Til november starter olieselskabet Total de første prøveboringer efter skifergas på dansk jord – trods manglende viden om de miljømæssige konsekvenser og stigende lokal modstand.

Tilbage i 2010 gav den daværende regering det internationale olieselskab Total og Nordsøfonden tilladelse til at prøvebore efter skifergas i den danske undergrund. Denne tilladelse bliver nu taget i brug, når selskaberne til november går i gang med de første boringer i Nordjylland, nærmere bestemt på en mark tæt på Dybvad i Frederikshavn Kommune.

Ud over tilladelsen til at prøvebore i Nordjylland har Total og Nordsøfonden ligeledes indhentet en tilladelse til at bore i Nordsjælland. Her mangler man dog stadig at indsamle flere data, før prøveboringerne kan gå i gang.

Tilladelser givet trods manglende viden

Da de to eksisterende tilladelser blev givet tilbage i 2010, skete det uden nogen form for politisk debat i Folketinget. Først i marts 2012 tog den nuværende klima- og energiminister, Martin Lidegaard, initiativ til den første tekniske høring omkring skifergas i Folketingets energiudvalg. Der skulle altså gå to år, før de politikere, der havde givet tilladelserne til prøveboringerne, valgte at sætte sig ind i de mulige konsekvenser for miljø og natur.

Den tekniske høring gav efterfølgende anledning til en mængde opfølgende spørgsmål omkring de miljømæssige konsekvenser og viste med al tydelighed, at tilladelserne på ingen måde var givet på et oplyst grundlag.

Nødbremsen trukket to år for sent

Den manglende viden om de miljømæssige konsekvenser førte efterfølgende til, at klima- og energiministeren i juni indførte et midlertidigt stop for uddelingen af nye tilladelser til prøveboringer. Et forbud, der strækker sig frem til 2014.

I en orientering til Folketingets energiudvalg meddelte ministeren:

”Miljøspørgsmålene og en udbredt skepsis i bl.a. USA og Europa har imidlertid givet anledning til skepsis i Danmark også. Set i lyset af dette indfører jeg en midlertidig pause for nye tilladelser til efterforskning efter skifergas på land.”

Forsigtighedsprincippet gælder ikke i Nordjylland

Ved at indføre et midlertidigt stop følger Danmark i kølvandet på en række andre europæiske lande, der på grund af de store miljørisici har valgt enten at indføre totalt forbud mod udvindingen eller midlertidigt stop.

Den danske pause får dog ingen konsekvenser for de tilladelser, der allerede er givet.  I Dybvad sidder der derfor i dag en gruppe frustrerede borgere, der ufrivilligt skal være naboer til Danmarks måske kommende gaseventyr.

Shells boreplads ved Hörby i Skåne, 2010

Beboerne i området er først for nylig blevet informeret om projektet, samtidig med at selskabet bag, Total, forsøger at undgå offentlig diskussion om konsekvenserne af skifergasudvinding.

Således var Totals første og indtil videre eneste informationsmøde i Dybvad bevidst ikke opreklameret i pressen, og det var umuligt at finde information om mødet, medmindre man direkte var nabo til de kommende boringer. Til trods for dette var fremmødet talstærkt på informationsmødet.

Mange af de kritiske spørgsmål, der fremkom på mødet, blev fejet af med en undskyldning om, at der kun er tale om prøveboringer, og at der derfor ikke er grund til at tage stilling til selve udvindingsmetoden, hydraulisk frakturering. Samtidig blev det fremhævet, at negative erfaringer fra USA ikke var relevante at diskutere.

  • Hør informations- og debatmødet om skifergasboringer i Dybvad tirsdag d. 11. september 2012, på Arne Hansen fra Radio Frederikshavns FLR-Dialog-hjemmeside.

Erfaringer fra USA er alarmerende  

USA er det land, der har størst erfaring med udvinding af skifergas, og her har udviklingen vist, at der er tale om en række alvorlige miljø- og klimamæssige problemer, der ikke kan ignoreres. Blandt andet har udvindingen flere steder medført alvorlig forurening af grundvand og overfladevand.

Ved fraktureringsprocessen anvendes  flere hundrede forskellige kemikalier, hvoraf en række er toksiske, allergene, mutagene eller kræftfremkaldende. Disse kemikalier har i nogle områder efterfølgende kunnet spores i områdets vand. Hertil kommer frigørelse af giftige eller radioaktive stoffer fra skiferen, som bringes op til overfladen med returvandet.

Selvom udvindingsmetoden forhåbentlig er blevet forbedret over tid, og selvom vi kan håbe på, at den danske miljølovgivning er god nok til at afværge en del af konsekvenserne, er det alligevel nødvendigt at lære af erfaringen og ikke ignorere den viden, der trods alt eksisterer på området.

Valget mellem pest eller kolera

Ud over den negative miljøpåvirkning, som udvindingen af skifergas kan medføre, har det også store konsekvenser for klimaet, hvis vi i Danmark satser på fortsat udvinding af fossile brændsler frem for vedvarende energi.

I medierne lyder argumentet for udvindingen, at gas kan fungere som et overgangsbrændstof væk fra kul, på trods af at flere studier har sået alvorlig tvivl om, hvorvidt skifergas overhovedet er mindre klimaskadelig end kul. Ifølge Torben Chrintz fra den på papiret grønne tænketank CONCITO kan skifergassen i Danmark blive en bro frem mod målet om at opnå fuld uafhængighed af fossile brændstoffer i 2050. Men er det virkelig det, vi vil i Danmark: at erstatte ét klimaskadeligt fossilt brændstof med et andet? Og hvordan sikrer vi, at udvindingen og forbruget af skifergas ikke bliver en undskyldning for at udsætte omstillingen til et bæredygtigt samfund baseret på vedvarende energi?

I USA, hvor udvindingen af skifergas allerede foregår i stor stil, har det ført til lavere energipriser, hvilket på et liberaliseret energimarked betyder lavere efterspørgsel efter vedvarende energi. Således har Vestas allerede kunnet mærke konsekvenserne i form af mindre efterspørgsel efter vindmøller på det amerikanske marked, end hvad firmaet havde forventet.

En principiel diskussion om, hvilken jord vi vil efterlade til vores børn

Fra økonomisk side lyder argumentet, at vi i Danmark ikke har råd til at lade være, hvis vi skal sikre vores velfærd de kommende årtier. Omvendt kan man spørge, om vi overhovedet har råd til at spille hasard med den planet, vi skal give videre til kommende generationer.

I stedet for at fokusere på kortsigtede økonomiske interesser, bør diskussionen handle om, hvilke udvikling vi ønsker. Vil vi have en omstilling væk fra fossile brændsler, og vil vi sikre en bæredygtig udvikling, kan vi ikke fortsætte med at poste milliarder i udvindingen af fossile brændsler.

Da Danmark for 30 år siden stod over for spørgsmålet om atomkraft, var det den folkelige modstand, der førte til en folkeafstemning og efterfølgende forbud. Nu, hvor Danmarks energifremtid endnu engang er til diskussion, kan vi ikke nøjes med at sætte vores lid til, at politikerne varetager borgernes frem for de multinationale firmaers interesse. Ligesom dengang er det den folkelige modstand, der skal sikre, at der ikke satses på skifergasudvinding i Danmark.

Logo for initiativet Skifergas nej tak

Det kan du gøre

  • Sig nej til prøveboringer efter skifergas i Nordjylland: Frederikshavn byråd kan stadig nå at sige nej til de konkrete planer om at prøvebore ved Dybvad. Derfor har initiativet "Skifergas nej tak" i samarbejde med lokale borgere startet en underskriftindsamling, der opfordrer kommunen til at afvise planerne. Du kan læse appellen og skrive under her.
  • Læs mere om initiativet ”Skifergas nej tak” på www.skifergasnejtak.dk.
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce