Danmark uden affald?

Med et års forsinkelse præsenterede miljøminister Ida Auken (SF) den 7. oktober regeringens såkaldte ressourcestrategi. »Danmark uden affald« lyder den ambitiøse titel, som dog hurtigt viser sig at ligge langt fra det faktiske indhold. I dokumentet forholder regeringen sig nemlig ikke til, hvor meget affald der produceres, for slet ikke at tale om brugen af ressourcer i det hele taget.

I 2011 endte hele 9 millioner tons materialer som affald i Danmark. Det giver en placering som et af de lande i Europa, der laver mest affald pr. indbygger. Alene de danske husholdninger producerede 447 kilo affald per person i 2011. Og det er endda uden at nævne de mængder af affald, som opstår i andre lande ved fremstillingen af varer, der forbruges i Danmark.

Hent strategipapiret »Danmark uden affald« hos Miljøministeriet

Genbrug må vente

– Ressourcestrategien tager desværre ikke fat på det grundlæggende problem, at vi årligt producerer alt for meget affald, kommenterer Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten og fortsætter:

– Derfor ser jeg frem til, at regeringen snart fremlægger en strategi, der kan reducere mængden af affald. Ellers kan vi ikke leve op til visionen et 'Danmark uden affald'.

Regeringen lover da også at følge op med »en strategi om affaldsforebyggelse, som vil sætte fokus på ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse og sikre en samlet og konkret indsats«. Men hvornår denne anden fase kommer, blev der dog ikke meldt noget ud om i forbindelse med lanceringen af ressourcestrategien.

I realiteten er der altså i første omgang kun tale om en strategi for affaldshåndtering og genanvendelse. Ja, faktisk ikke engang genanvendelse i gængs forstand, men kun forstået som genvinding af materialer fra affald, som ved omsmeltning af glas, ikke genbrug af ting.

Mål!

Men øget genvinding af materialer er også hårdt tiltrængt. Ifølge 2011-tallene genanvendes 61 % af landets affald, mens 29 % bliver brændt og 6 % deponeret. Ser man på husholdningernes organiske affald og deres papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald, bliver kun 22 % genanvendt. For plast alene er det ifølge plastindustrien kun 10,5 %, der bliver genanvendt.

Genanvendelsen af vigtige metaller, der er i vores affald, ligger på langt under 50 %, og for sjældne jordarter, som indgår i f.eks. mobiltelefoner, er genanvendelsen kun 1 %. Alt shredderaffaldet fra skrotbiler med mere deponeres som farligt affald.

Ifølge regeringen vil ressourcestrategien føre til, at…

• Vi genanvender seks gange så meget af det organiske affald fra husholdninger i 2022.
• Vi genanvender dobbelt så meget af vores husholdningsaffald i 2022.
• Vi udnytter fire gange så meget madaffald fra restauranter og dagligvarebutikker til biogas i 2018.
• Vi genanvender en fjerdedel mere papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage i servicesektoren i 2018.
• Vi fjerner de miljøfarlige stoffer fra byggeaffaldet.
• Vi indsamler 75 % af al elektronik fra husholdninger i 2018.
• 70 % af shredderaffaldet genanvendes eller nyttiggøres til energifremstilling i 2018.

Midler?

Hensigterne og målsætningerne roses af flere miljøorganisationer, men spørgsmålet er, om strategien følges af midler, som gør det sandsynligt at indfri ambitionerne.

Helt kontant vil regeringen kun afsætte 50 millioner kr. årligt til at virkeliggøre målsætningerne. En beskeden ramme, som formentlig er et af resultaterne af den et halvt år lange behandling i Finansministeriet.

For Per Clausen, Enhedslisten, er det »helt afgørende, at strategien følges op med klare krav til behandling af affaldet, med afgifter, som understøtter genbrug, og med støtteordninger til at sætte gang i omlægningen. Enhedslisten vil tage disse spørgsmål med til finanslovsforhandlingerne«.

Op til kommunerne

Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, kalder ressourcestrategien »et første vigtigt skridt i retning af en mere bæredygtig håndtering af vores ressourcer«. Men hun kritiserer, at det bliver op til hver enkelt kommune at fastlægge, hvordan den vil opnå målet om at genanvende halvdelen af affaldet:

»Vi havde gerne set nogle mere klare bud på, hvordan kommunerne skal nå målet.«

Det er overladt til den enkelte kommune at bestemme…

• om der ske udsortering og genanvendelse af f.eks. plast
• om borgerne selv skal stå for sorteringen af affaldet hjemme ved skraldespanden, eller det skal ske centralt
• hvor mange fraktioner det skal deles op i
• om plastemballage skal vaskes først eller ej.

»Med den metodefrihed, der er lagt op til her, er der en risiko for, at hver kommune nu skal opfinde de gode løsninger fra bunden. Det er afgørende, at de gode erfaringer fra foregangskommuner når ud i andre kommuner,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen til Politiken.

Hvis det ikke koordineres, risikerer man, at kommunerne enten ikke indsamler plast til genanvendelse eller leverer vidt forskellige kvaliteter af plastmaterialet, så det ikke kan sælges bagefter. Det siger Helle Fabiansen, miljøchef i plastindustriens brancheforening, til Ingeniøren.

Op til virksomhederne

Udgangspunktet for regeringens strategi er en tro på, at de private virksomheder har en afgørende interesse i at udnytte ressourcerne bedre som følge af stigende råvarepriser, og at de derfor blot skal hjælpes lidt i gang, navnlig med teknologiske fremskridt. Desuden fokuserer man på, at nogle danske virksomheder kan tjene penge på at eksportere løsninger inden for råvare- og materialeeffektivitet:

»Kodeordet for virksomhederne er konkurrenceevne – dels for de virksomheder, der leverer de nytænkende løsninger, og dels for de danske virksomheder, der implementerer løsningerne for at opnå en mere ressourceeffektiv produktion.«

Man forholder sig ikke til de markedsmekanismer og profitinteresser, der har medvirket til det nuværende voldsomme ressourcespild, og som fortsat kan hindre, at gode eksempler udbredes til resten af økonomien. Som f.eks. når det bedre kan betale sig for elektronikproducenter at lokke med en ny, slankere model og få forbrugerne til at kassere den fra sidste år end at gøre apparaterne lette at skille ad med henblik på reparation og genanvendelse.

Læs artiklen »iPhone 5 – en økologisk katastrofe« hos Modkraft

»Miljø, økonomi og konkurrenceevne«

De konkrete initiativer i strategipapiret viger følgelig uden om ethvert indgreb over for det private erhvervsliv såsom forbud, påbud, produktstandarder og afgifter, for slet ikke at tale om igangsættelse af offentlig produktion, reparation m.v.

Der kunne indføres produktstandarder med krav om, at produkter let kan skilles ad, om at materialer skal kunne genbruges eller komposteres, og om at en vis andel af et produkt skal bestå af genbrugsmaterialer. Der kunne også vedtages indkøbsregler, så den offentlige sektor dels køber de mest miljøvenlige eksisterende produkter, dels varsler skærpede miljønormer og lover at købe nye produkter, der lever op til dem.

Læs mere i artiklen »Bæredygtige ting til folket« hos Modkraft

I stedet begrænser strategiens konkrete initiativer sig til information og vejledning, dialog og partnerskaber med virksomhederne samt tilskud til deres teknologiudvikling og forretningsudvikling.

Nye krav til behandlingen af affald udelukkes ikke, men først vil man lave analyser, hvor der »tages højde for, om eventuelle behandlingskrav medfører erhvervsøkonomiske omkostninger«. Analyserne skal inddrage livscyklusanalyser for at vurdere effekter for miljø og klima – men også benytte »samfundsøkonomisk metode efter Finansministeriets vejledning«. Til slut vil man træffe de valg, der »understøtter den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige løsning under hensyn til miljø, økonomi og konkurrenceevne«.

Hvad afgifter angår, vil man foranstalte en »analyse af gebyrstrukturer på affaldsområdet«.

»Nu vil vi se handling«

»Ressourcestrategien« skal udmøntes i en »ressourceplan for affaldshåndtering, der forventes at blive sendt i høring i november 2013«. Umiddelbart er der således tale om endnu et udspil, som venter på at blive til konkret handling – ligesom »virkemiddelkataloget« for klimaet. Og selv om miljøorganisationerne har taget venligt imod udspillet, er der utålmodighed at spore med regeringens indsats over for miljø og natur.

»I jeres eget regeringsgrundlag fra 2011 lovede I os bedre naturbeskyttelse, giftfrit drikkevand, grønne jobs, mindre forurening, mere økologi, flere naturarealer og en ambitiøs naturpolitik. Løfterne er gode, men nu vil vi se handling. I kan nå det endnu.«

Sådan lyder beskeden til regeringen fra syv af landets største grønne organisationer den 11. oktober i en helsides annonce i de store landsdækkende dagblade.

Organisationerne, heriblandt Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening, anerkender, at SRSF-regeringen er kommet med en klimaplan, en energiaftale, en ressourcestrategi og en Natur- og Landbrugskommission med dens forslag. Men organisationerne er trætte af at vente på, at politikerne gør brug af nogle af de gode forslag, og de er bekymrede, fordi politikerne den seneste tid mere har talt om vækst og arbejdspladser.

»Med den massive fokus på at skabe vækst i Danmark, frygter vi, at det sker på bekostning på natur- og miljødagsordenen,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

»Ressourcestrategien« rokker da heller ikke ved regeringens strategi for at skabe vækst i erhvervslivets overskud og afsætning. Den fastslår blot:

»Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald, så økonomisk vækst ikke i samme takt øger belastningen af natur og miljø.«

Vækstplan DK, som regeringen fik vedtaget i juni med støtte fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance, var anderledes konkret: Den lettede f.eks. CO₂-afgiften for de virksomheder, der belaster klimaet mest, aflyste en planlagt afgift på lastbiler og fjernede en afgift fra forurenende emballage.

Se artiklen »Regeringen svigter den grønne omstilling« hos Modkraft