Chile – 100 år og 1000 drømme

Chilenere!
Jeg har rejst
gennem jeres land
3750 kilometer
Fra Ildlandet
til Atacamas ørken
Fra det vilde hav
til Andesbjergenes høje tinder
Jeg har drømt om historien
i Chiloe's spraglede trækirker
Jeg har besøgt Mapuche-indianerne
og lyttet til gamle mænds
fortælling om Lautaro
Om 500 års kamp mod spanierne
Ingen nåede syd for Bio-Bio
Jeg har besøgt minerne
ved Conseption
Set fattige drenge risikere deres liv
i farlige miner
for at finde den smule kul
der kunne sikre dagens eneste måltid
Jeg har lyttet til landarbejderen
i den stærke sol
på vingårdens marker syd for Santiago
med udsigt til vulkanen
Hans fagforening overlevede diktaturet
i skjul
med kongres på katolikkernes klostre
Jeg har stukket næven
til havnearbejdernes formand
i Valparaiso
og drømt store drømme
ved den store digters hus i Isla Negra
Jeg har mærket det tørre støv
fra salpeterminerne i Iquique
og mødt fagforeningerne
der startede oprøret
for 100 år siden
Jeg har vandret på Alamedaen
og råbt
sammen med tusinder
Vandkanonerne kunne ikke stoppe vore råb
Hvor er de forsvundne ?
Overalt lød et navn
igen og igen:
Salvador Allende
Manden, der insisterede på
en fredelig vej til socialismen
Salvador Allende
I 40 år satte du spor
i Chile
3 år fik du til din store drøm
Sociale programmer
Nationaliseringer
Retfærdighed
Du blev folkets præsident
Du blev symbol
på den folkelige kamp
i Latinamerika
Du gjorde Chile
til mere end et land
mere end et folk
Chile blev et politisk begreb
Overalt lød råbene:
Solidaritet med Chile
Som ung
bar jeg stolt mit badge
med Chiles stjerne
og følte broderskab når vi sammen råbte
El pueblo unido jamas sera vencido
og spiste empanadas til de politiske festivaler
Din drøm fik lov at leve
indtil mineejerne, vognmændene og CIA slog til
Indtil generalerne villigt lod sig bruge
Demokratiet og din socialistiske drøm
var for farlig for dem
Tusinder mistede livet
Tusinder forsvandt
Tusinder måtte flygte
17 års mørke
sænkede sig
over Chile
Salvador Allende
Du levede ikke forgæves
Du vidste hele vejen
at kampen for demokrati
kunne koste livet
Alligevel stod du fast
Du var forvisset om
at de frø som var sået
i tusinders sind
aldrig ville kunne forhindres i
at spire
af selv den mest brutale diktator
Du stolede på arbejderne
Du vidste at din indsats
var at skrive historiens første sider
at dit folk og Amerika måtte skrive resten
Leve Chile
Leve Folket
Leve arbejderne
... blev dine sidste ord
før du døde
11 september 1973
Andre
skriver nu
begejstret
med dig, Pablo Neruda og Victor Jara –
og med de kæmpende chilenere i deres hjerter
på historien
De har 1000 drømme om fremtiden
i Venezuela, Brasilien og Peru
i Cuba, Nicaragua og Argentina
Overalt i dit Amerika
skriver de videre på historien
Overalt tror de på din socialistiske drøm
og viser
at en bedre verden er mulig
Og de synger stadig
Adelante Companeros
... overalt med Allende i Chile.

Christian Juhl er medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Digtet er samtidig en tale, som Christian Juhl fremfører ved jubilæumsarrangement for 40-året for militærkuppet mod Unidad Popular-regeringen i Chile 11. september 1973.

 Se også linkbox hos Modkraft Biblioteket: Chiles 11. september