KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Dokumentation
26. juni 2013 - 14:09

Carl Plums brev til sin mor

Modkraft har modtaget et brev fra Carl Plum til sin mor, Camilla Plum, som her bringes uredigeret.

Kære mor

I går aftes fik du nogle forskellige nyheder, som jeg synes du tog meget pænt; At det var mig som havde slagtet ponyen, og at jeg desuden havde tænkt mig at sende en offentlig meddelelse ud. Det første var du selvfølgelig chokeret over, mens du syntes at det andet var en dårlig idé.  Når jeg nu vælger at gøre dette alligevel, er det på baggrund af overskrifterne i medierne, som jeg ikke mener stemmer overens med virkeligheden. Jeg ser mig derfor nødsaget til at forklare forløbet som det rent faktisk var.

Ponyen, som vi fik for 3 måneder siden, skulle gå sammen med gederne og køerne, blive klappet på mulen og i det hele taget have det godt. Jeg syntes at vi manglede nogle dyr på gården, da der var lidt tomt i folden, og jeg lovede også at finde en mage til ham, men det var svært at finde en pony som var til at betale, og da han var blevet uvenner med gederne, valgte jeg at tage ham med op i sommerhuset, så han kunne spise af det høje græs og være i selskab med os. Turen derop var hyggelig, og jeg trillede efter ham på cykel, mens han travede af sted og vrinskede til alle de heste vi kom forbi. Mange standsede i deres biler og smilede og sagde, at dét havde de aldrig set før.

Du stillede dig fra start kritisk ved hele idéen, men jeg må også sige at du var meget tålmodig, specielt da han slap løs flere gange når nogen glemte at lukke lågen, og vi måtte op og finde ham. Men vi syntes alle sammen, at det var hyggeligt, når han stak hovedet ind ad vinduet for at sige godmorgen, og vi gav ham ærtebælge og gulerødder ved bagdøren. Faktisk lod det til at hele Tisvilde syntes det var hyggeligt, og lokale børn kom indimellem på besøg for at gå en tur med ham.

Den dag, da han var gået ind i huset og havde spist ferskner og jordbær og fennikel fra dit køkken forstår jeg godt at du spurgte nogle venner, der kom på besøg, om de ikke kunne finde et sted til ham i en dag eller to, indtil jeg fandt et bedre sted for ham at være.

Under hele forløbet havde jeg søgt efter et bedre hjem til ham, men det var ikke lykkedes. Jeg skulle selvfølgelig have bedt om din hjælp, men jeg var for stolt, og da jeg så at der ikke var nogen umiddelbar løsning, tog jeg en forhastet, men for en bondedreng nærliggende, beslutning.

Jeg har, som dreng opvokset på et økologisk landbrug, før slagtet dyr og ved hvordan dette skal gøres. Derfor vil jeg ikke gå i detaljer med selve slagtningen – du ved hvordan det foregår. Dyret nåede ikke at opfatte hvad der skete, før det hele var overstået, og led dermed ingen overlast. Stranden var det mest oplagte og i øvrigt selvrensende sted. Der var ingen mennesker i syne, og det var sent om aftenen.

Dette var dog ikke en garanti for succes.  Vi blev afbrudt af nogle oprørte forbipasserende, der opstod fysisk tumult, og vi havde ingen chance for at gøre arbejdet færdigt og bære udskærringerne af dyret videre op i bilen.

Altså kunne mine venner og jeg ikke spise hest til mit Skt. Hans arrangement inde i byen, hvilket ellers var blevet min plan.

Vi ved begge to, at vi er nogle af de mennesker i landet, der bekymrer os mest om dyrenes og planetens velbefindende og fremtid. Millioner af høns og grise lever under holocaust-agtige betingelser, og hvaler og bier kan ikke finde levesteder på grund af motorlarm og radiobølger. Selv at slagte og spise et dyr – et dyr som vi mennesker har brugt som føde længe inden vi red på dem, og givet rigelige mængder af kærlighed og opmærksomhed - er ikke hvad der ødelægger denne verden.

Jeg er forfærdet og ked af den historie, jeg har bragt ned over dig, og som intet har med dig at gøre!    

Jeg elsker dig.

Kærlig hilsen Carl

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96