Annonce

Bogaktion
5. oktober 2016 - 1:31

BZ'ere: Vi »befrier« Øvigs bog

En scannet version af Øvig-bogen »BZ« er i omløb. »Folket skal have fuld adgang til denne PDF-fil, så ingen skal købe sig til hans bog (løgne) om vores historie«, skriver en anonym person eller gruppe i en »aktionserklæring«. Opdateret: Gyldendal undersøger sagen gennem Rettighedsalliancen.

Peter Øvig Knudsens bog »BZ - Du har ikke en chance - tag den! Et familiedrama« blev udgivet tirsdag den 4. oktober. Nu bliver en scannet PDF-version af bogen plus en »aktionserklæring« delt på internettet.

Bogen havde altså ikke været på markedet i mere end en dag, før Modkraft onsdag kom i besiddelse af flere forskellige links, der florerede på forskellige kommunikationskanaler, og bliver spredt med budskaber såsom »del med dit netværk« og »dine kammerater«.

»Ingen profit i vores navn«

Der medfølger en »aktionserklæring« med bogudgaven, der begrunder »bogomdelingen« med antikapitalistiske motiver, og erklæringen er underskrevet »Kommando Pippi Vrangstrømpe«

Aktionserklæring

Vi har i dag befriet ”BZ – Du har ikke en chance – tag
den! Et familiedrama”.
Den stærkt forslåede og ugenkendelige historie er i dag
fravristet den profithungrende og selvprofilerende
P.Æ.K.
Vi kræver at folket får fuld adgang til denne gratis
PDF-fil, så ingen skal købe sig til hans løgne bog om
vores historie.

*INGEN PROFIT I VORES NAVN
*KAMPEN FORTSÆTTER

Kommando Pippi Vrangstrømpe  

Kontroversiel bog

Opmærksomheden har været enorm siden udgivelsen af Peter Øvig Knudsens seneste bog »BZ - Du har ikke en chance - tag den! Et familiedrama«

Debatartikler om »radikalisering« af etnisk danske unge, indlæg fra vrede BZ'ere, der følte sig misrepræsenteret og meget forskelligartede anmeldelser af BZ-bogen har præget alt fra avisforsider til nyhedsprogrammer i den seneste uge.

Læs kommentaren »BZ: Et familiedrama« hos Modkraft

Læs anmeldelsen »Peter Øvig afpolitiserer BZ'erne i sin nye bog« hos Information

På Modkraft var bogen allerede stærkt omdiskuteret, inden forfatteren var begyndt at skrive den tilbage i 2014.

Læs artiklen »Øvig Knudsen i tænkeboks om BZ-bog« hos Modkraft.

Læs artiklen »Aktivister advarer imod Øvig Knudsens bogprojekt om BZ-bevægelsen« hos Modkraft.

Læs »Ex-bz'er: Derfor vil jeg ikke medvirke i Øvigs bz-bog«

Læs artiklen »Øvig Knudsen efterlyser BZ'ere« hos Modkraft

Men mens bogens politiske værdi og potentiale som historisk kilde for eftertiden, blev diskuteret, blev der tilføjet endnu et kapitel til historien om Øvig og BZ'erne.

Læs Modkraft-artiklen »BZ'ere markerer rydning af Ryesgade: En fest for fremtidens skyld«

Se også linksamling om Peter Øvigs tidligere bog "Blekingegadebanden"

Øvigs ophavsret er udfordret tidligere

Forfatteren har tidligere været i sager, der handler om ophavsret.

I 2009 ønskede filmselskabet Zentropa at filmatisere hans bøger om »Blekingegadebanden«, der indbragte ham to Cavlingpriser.

Læs artiklen »Peter Øvig i kamp om ophavsret« hos Politiken. 

Sagen endte dengang med, at Dansk Journalistforbund bistod Peter Øvig i hans ophavsretsag, og den endte som en klagesag i Kulturministeriet.

Gyldendal: Vi tager kopiering seriøst

Modkraft har været i kontakt med Peter Øvig, der ikke ønsker at kommentere sagen, men henviser til sit forlag Gyldendal. 

Gyldendal har denne skriftlige kommentar til Modkraft:

»Gyldendal er opmærksom på, at Peter Øvig Knudsens bog er blevet ulovligt uploadet og delt på nettet. Vi tager altid ulovlig kopiering af vores forfatteres bøger seriøst, og vi er af samme grund medlem af Rettighedsalliancen via Danske Forlag. Rettighedsalliancen behandler i øjeblikket sagen,« siger Elisabeth Fogtdal Nøjgaard, koncerndirektør i Gyldendal. 

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce