BZ-sympatisør overfaldet af politiet

Juliane Eskildsen var søndag den 12. maj taget med nogle venner til Bellahøj Politistation for at servere sodavand og en bid brød for de aktivister, som var blevet anholdt tidligere samme dag i et besat hus på Jagtvej.

De slog lejr foran politistation for at tage imod folk, når de blev løsladt.

Da støttegruppen kort før klokken 21 blev bedt om at forlade området, udviklede situationen sig dramatisk for Juliane Eskildsen.   

– Pludselig bliver jeg banket i jorden og får slået hovedet mod asfalten flere gange. De lægger mig i benlås, og presser min krop så voldsomt, at jeg kaster jeg op, fortæller Juliane Eskildsen til Modkraft.  

Den 23-årige kvinde bliver smidt i en celle og løsladt ved 1-tiden om natten – med en sigtelse for »forsøg på vold mod politiet«, da hun ifølge betjentene skulle have bidt én af dem i knæet og smidt en cigaret mod dem.

Læs artiklen »BZ’ere om rydning: »En svinestreg«« hos Modkraft.

Klagesag på vej

Juliane Eskildsen har i dag et blåt øje, ømme kindben, hævede håndled og mærker i ansigtet.

Og hun afviser politiets anklager.

– Det er jo fuldstængt latterligt, at de siger, at jeg skulle have bidt dem i knæet. Og hvis de er blevet ramt af min smøg, så er det fordi, de skubbede og rev i mig, siger hun.

Hendes forklaring bakkes op af et vidne, som Modkraft har talt med.

– Først bad betjentene os om at gå væk fra hovedindgangen. Det gjorde vi. Men da de så bad os om at gå helt væk fra området, så begyndte folk at brokke sig. Juliane gik åbenbart ikke hurtigt nok, og betjentene skubbede til hende. Jeg ser, at hun gør en bevægelse med hånden uden dog at ramme dem eller kaste med noget. Og så smider de hende mod jorden og anholder hende, fortæller Lauritz. Han ønsker ikke at træde frem med efternavn, men Modkraft kender hans identitet.      

Juliane Eskildsen forklarer, at hun er tidligere hjemløs og derfor har sympati for besætternes kampagne for et alternativt fristed.

Hun var ikke med til at besætte huset på Jagtvej, men hun nåede forbi en enkelt gang, hvor hun hjalp med at vaske gulv.

Den forslåede kvinde understreger, at hun på ingen måde er en »militant aktivist«.

Og hun har besluttet sig for at klage over politiet opførsel.

– Jeg gider ikke finde mig i den behandling, som jeg fik. Jeg er blevet anholdt for noget, jeg ikke har gjort, og det kan ikke være meningen, at de farer så hårdt frem, siger Juliane Eskildsen.

Hun fortæller, at hun siden episoden har haft det psykisk dårligt.

Svært at vinde klagesager

Meget tyder på, at det vil blive svært for Juliane Eskildsen at vinde en kommende klagesag – også selvom hun har vidner.

Ifølge radioprogrammet Orientering på P1, så får færre end to procent af de borgere, der klager over politiets opførsel, medhold.

Det til trods for, at man sidste år oprettede en ny klageinstitution,  Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som skulle forbedre borgernes retssikkerhed.

Ifølge eksperter er problemet blandt andet, at politibetjente hverken har pligt til at udtale sig eller til at tale sandt, når de bliver afhørt af den nye politiklagemyndighed.

Samtidig viser en gennemgang af klagesagerne, at retssystemet lægger mere vægt på vidneudsagn fra de politibetjente, som der klages over – end eksempelvis vidner.

»Beviserne i en politiklagesag består oftest af forklaringer fra den, der klager, de involverede betjente og vidner. Her lægger politiklagemyndigheden stort set altid mest vægt på politiets forklaringer,« skriver advokat Marc Jørgensen fra retsgruppen Rusk på en blog på avisen Arbejderens hjemmeside.

Hør indslaget »Forsvindende lille chance for at få ret - også i det nye politiklagesystem« hos P1 Orientering.

Hør indslaget »Professor foreslår frit lejde til betjente« hos P1 Orientering.

Læs bloggen »Ny politiklagemyndighed - samme problemer« hos Arbejderen.

Modkraft har både skriftligt og telefonisk forsøgt at få en kommentar om sagen fra Københavns Politi, men ingen har svaret på henvendelserne.