»Bring oprøret til Danmark«

Det ser ud til at blive en varm sommer med protester i Frankrig, Spanien, Belgien og mange andre lande.

Skal der også ske noget i Danmark?

Efter finanskrisen var der et spirende håb om vedvarende forandring. Men ingenting skete. Alt er stadig det samme eller værre. Hvis alle sidder bag deres skærme og venter på at se billeder af andre, der gør noget, så sker der jo ingenting.

Vi har set billeder fra oprør i andre lande. Vi har set menneskemængder samles på pladser i Sydeuropa, det Arabiske Forår, Occupy. Senest har Frankrigs befolkning rejst sig (om natten) på pladser i mange byer.

Der har været store demonstrationer, strejker, blokader, aktioner, sammenhold og kampgejst. Det lader til at være underordnet, hvad der sætter gang i bevægelserne de forskellige lande. Forskellige kombinationer af modstand mod konkrete love, mod politibrutalitet, mod fattigdom og elendighed – Alle fører de på tilsyneladende magisk vis til massebevægelser mod hele det rådne system.

Nuit Debout varsler global aktionsdag

»Nuit Debout«-bevægelsen i Frankrig, der siden marts har protesteret og ydet modstand mod blandt andet arbejdsmarkedsreformen »El Khomri« har indkaldt til global aktionsdag den 14. Juni.

I København har vi, en lille gruppe unge, der ikke kendte hinanden før, mødtes via Facebook og snakket om, hvad der sker i Frankrig – Og om hvorfor der ikke sker noget i Danmark!

»Der har været adskillige store protestbølger imod folkeskolereform, for flygtninges rettigheder, imod salg af DONG energy og imod nedskæringer på uddannelse. Men kampene stopper altid efter et par store demonstrationer. Der er noget vildt og vedholdende i Sydeuropa som vi ikke ser i Danmark.«, som der står på en af mødeindkaldelserne.

Vi blev enige om, at vi også vil prøve at gøre noget herhjemme. Vi har ikke svarene eller en plan for, hvad der skal ske. Vi vil gerne mødes med andre, der er utilfredse og sammen, se hvad vi kan gøre: På tirsdag den 14. juni mødes vi på Israels Plads klokken 19 og bliver hele aftenen

Se begivenheden »Vi omkskriver fremtidens historiebøger!« på Facebook

Se begivenheden »Nuit Debout København! Hvor er oprøret?« på Facebook

Hvad der sker er op til alle, der kommer. Vi kan prøve at finde ud af, hvad vi kan blive enige om at gøre, men vi behøver ikke være enige om alting. Er du ikke er enig i alt, hvad der står i denne tekst, eller har du et andet syn på sagen, er det helt i orden.

Vi kan snakke sammen, og måske kan vi finde noget at kæmpe for sammen.

Alting er på vej ad helvede til

De fleste tager det som en selvfølge, at der kommer et nyt krak ligesom den sidste finanskrise. Og de fleste tager det som en selvfølge, at velfærdstaten skridt for skridt udhules for til sidst at kollapse.

Præcis hvornår og hvordan krisen rammer er svært at spå om. Præcis hvor der bliver skåret på velfærd er også svært at sige. Klimaet, naturen, økonomien, samfundet.

Det hele ser ud til at være på vej ad helvede til. Folk i arbejde bliver presset eller mister deres job, de arbejdsløse bliver presset, folkeskoleelever bliver presset, studerende på ungdomsuddannelserne bliver presset, universitetsstuderende bliver presset.

Pensionisterne, flygtningene, landmændene, de små forretningsdrivende, børnefamilierne. Alle bliver presset. De eneste der lader til at få bedre vilkår er dyrene i Zoologisk Have.

Men på samme tid ser de fleste ud til at være enige om, at ingenting kan forandres, ingenting kan forbedres.

Vi kan højest håbe på at vinde mod de andre i kampen for krummer fra de riges bord. Vi henvender os til alle, der kan se, at tingene ikke hænger sammen, at der bliver nød til at ske noget.  Vi kan ærligt talt heller ikke rigtigt forestille os, at noget kan forandres til det bedre, hverken i Danmark, Europa eller andre steder.

Men måske kan man først forestille sig at noget kan være anderledes når man står midt i forandringen.

Både sociale medier og ansigt til ansigt

Den 14. juni kan vi vise hinanden støtte på tværs af grænser og sociale skel.

Men den måde vi virkelig kan vise vores støtte til den franske bevægelse, er ved at sætte handling bag ord og selv rejse os op i Danmark.

Hvordan det skal ske må, vi selv finde ud af sammen. 

Et oprør kan kun være slagkraftgigt, hvis det er åbent for forskellige holdninger, metoder og strategier. Det har vi set fra bevægelser i en række andre lande

Se artiklen »Occupiers from Tunisia, Spain, New Zealand, Taiwand and France compare notes« hos medium.com

En anden lære vi kan drage er, at ting tager tid.

Vil vi forandre verden, kan vi udnytte de fordele sociale medier giver os, men vi bliver også nødt til at mødes ansigt til ansigt med fremmede.

For at komme videre må vi mødes i byens rum og diskutere politik, drømme, hænge ud sammen. Vi skal lytte til hinanden, hjælpe hinanden, lægge planer sammen.

Alle har noget at byde ind med.

Laboraturium for Radikal Samfundsforandring er en ad hoc gruppe der lige har fundet hinanden og arbejder for at bringe oprør til Danmark så vi forhåbentligt sammen kan skabe en bedre verden. Det er en midlertidig gruppe og det er ikke meningen at alle skal være helt enige eller se verden på præcis samme måde. Det er ikke et parti. Vi kan kun tale for os selv, ærligt, og med det fælles mål for øje at vi kan forandre verden.