Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
31. oktober 2013 - 20:20

Bredside fra et Enhedslistemedlem

Enhedslisten i København fører socialdemokratisk og reformistisk valgkamp. Og de demokratiske muligheder for at diskuterer den udvikling på tværs af byens afdelinger er væk.

Da jeg så Enhedslistens valgavis i København, blev jeg fuldstændig paf. Dens indhold er ligegyldig, og der bliver næsten intet sagt, som ikke kunne være sagt af andre partier.

Når der tales om ren luft og glidende trafik, plads til cykler og om effektiv kollektiv transport, kunne lidt analyser om de globale klimaproblemer have været på sin plads.

Kritiske udtalelser om kommunens energipolitik ville også have været passende, men overtrumfes nok af begejstring for en skibakke på den nye forbrændingsanstalt.

I afsnittet »Job til enhver«, nævnes intet om de befolkningsgrupper, der ikke kan arbejde af forskellige årsager – og der står heller ikke et ord om senior- og fleksjobs.

De har også glemt problemer med udenlandsk arbejdskraft på kommunens byggepladser, samt lidt om hvordan man vil skaffe praktikpladser til alle.

Noget konkret om hvilke ideer, man har til at skabe job, ville også have været på sin plads.

I »Boliger du har råd til« fokuseres først og fremmest på boliger til unge og selvfølgelige flere billigere lejeboliger, som vi dog ved alligevel sluger det meste af støtten.

Men der er heller ikke et ord om herberger eller boliger til skæve eksistenser, som kan være vanskelige at integrere i et almindelig byggeri, ej eller løsninger til hvad der skal ske, når folk ryger på tvangsauktion eller udsættes fra deres boliger.

I stedet for at nævne at et kommunalt boligselskab kan løse nogle problemer, skulle der stå, at vi vil kæmpe for at få reetableret kommunalt ejede ejendomme, herunder inddrage parcelhuse, der er gået på tvangsauktion. Vi har jo forslag til en politik om det.

»Fælleskab der fungerer. Se bare på København«, hedder det på side 10: Har man ikke set den stigende ghettoisering og intolerance i den gentrificeringsproces, byen har gennemgået, og som netop isolerer socialgrupper og klasser fra hinanden?

Afsnittet om fællesskab er en regulært hyldest til den socialdemokratisk velfærdsstat, som tilsyneladende opfattes som selve indbegrebet af fællesskab. Selv den for ethvert samfund nødvendige infrastruktur, som el og varmt vand i hanerne, kategoriseres som fællesskab.

Der er dog pokkers til forskel på, at borgerne på tværs af partier som helhed støtter den socialdemokratiske ide om en velfærdstat, og så til de ideer og visioner, som står i vores principprogram.

Hvor for ikke bruge anledningen til at sige lidt om det.

Kunne man ikke have udtrykt nogle konkrete socialistiske ideer om fællesskaber, når vi nu skal ud og agiterer for partiet, så vi kunne få budskabet ud, at vi faktisk ikke er socialdemokrater?

Det forekommer mig, at redaktionen er totalt blottet for historisk viden og et socialistisk marxistisk analysebegrebsapparat.

Der står intet i avisen der gør folket klogere på hvad der adskiller Enhedslisten fra andre partier, andet end få overfladiske hensigtserklæringer.

Ikke nok med det, fremtræder den, som om den mest henvender sig til folk under 40, for er der står ikke et ord om hjælp og omsorg for gamle og handicappede, og det er altså ret utrolig i forhold til befolkningssammensætningen her i byen.

Ej heller et ord om ansættelsesvilkår, som kunne få byens kommunale ansatte til at se nogle løsninger på deres stressede arbejdsforhold.

Jeg tror, der ryger temmelig mange potentielle vælgere fra på grund af den avis, som alene har en appel til den yngre og bedrestillede del af middelklassen.

Alt andet lige udarbejdes der på landskontoret en masse gode tekster der vedr. politikområder der burde kunne bruges til kommunevalget.

Ikke mindst har vi adskillige arbejdsudvalg, som kunne have leveret vægtige indhold til nogle af de politikområder, man har valgt at tage med.

Man kan spørge sig selv, om forfatterne til disse tekster overhovedet følger med i, hvad de mange medlemmer i udvalgene og netværkerne laver, for ikke at tale om at følge lidt med i debatten om, hvor Enhedslisten går hen.

For flere år siden forsvandt bladet Københavns Nyt, hvor Enhedslistens medlemmer i København tidligere indbyrdes kunne kommunikere på tværs af afdelinger og i øvrigt sende indlæg til.

Siden er der kun kommet centrale beskeder fra Københavnssekretæren om Borgerrepræsentations-arbejdet.

Medlemmer kan kun snakke om københavnske forhold, når vi tilfældigvis mødes på tværs af afdelinger og til en årlig generalforsamling.

Det er et problem, at den interne medlemsdiskussion ikke har en platform i København, hvor man løbende kan diskutere udviklingen.

Som menigt medlem er det umuligt at hitte ud af, hvem der rådgiver vores repræsentanter på rådhuset-

Der er et demokratisk behov for at etablere følgegrupper med folk, der har faglig ekspertise og klare socialistiske grundholdninger.

Det, der er sket i København, er udtryk for en centralisering og udfasning af medlemsdemokratiet, som er langt mere problematisk end det, vi i øvrigt har i den åbne diskussion om, hvor partiet går hen.

På Københavns Rådhus er vejen tydeligvis lagt for socialdemokratisk reformisme med spidskandidaten markant i front.

Hanne Schmidt er medlem af Enhedslisten i København.

Læs også svaret fra  Karina Vestergård Madsen, medlem af Enhedslisten Københavns bestyrelse og kandidat til Borgerrepræsentationen, på Kasper Bjerrings blog.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce