Annonce

Udland
20. juni 2013 - 12:02

Brasilianske byer opgiver prisstigninger efter masseprotester

Kæmpedemonstrationer i Brasilien får flere byer til at opgive prisstigninger på offentlig transport. Spørgsmålet er, om det vil tilfredsstille demonstranterne.

[Opdateret:] Myndighederne i Brasiliens to største byer giver efter for historisk store protester, der har rystet landet den seneste uge. Sao Paulo og Rio de Janeiro stopper prisstigninger på offentlig transport. Flere mindre byer har ligeledes besluttet at opgive de upopulære prisstigninger. 

Præsident Dilma Roussef har også forsøgt at imødekomme demonstranterne. Hun har erklæret, at hendes regering er parat til at lytte til deres frustrationer.

Spørgsmålet er, om tiltagene kommer for sent til at stoppe den grynende protest-bevægelse, der startede i midten af juni efter myndighederne i Sao Paulo annoncerede prisstigninger på byens busser. Demonstrationerne voksede og spredte sig i hele landet. De er blevet til en fælles platform for utilfredshed med regeringen. Mandag den 17. juni menes flere hundredetusinde demonstranter at have været på gaden.

Ifølge BBC blokerede vrede demonstranter hovedgader i Sao Paulo og hovedstaden Brasilia umiddelbart efter udmeldingerne. Flere aktivister er fortsat fast besluttet, på at afholde de største demonstrationer indtil nu, i aften torsdag 20. juni.

Læs artiklen »Brasilien opgiver prisstigninger efter flere døgn med protester« hos Politiken.

Læs artiklen »Brazil protesters win U-turn on fare rises « hos The Guardian.

Læs artiklen »Op mod 200.000 på gaden i Brasilien« hos Modkraft.

Læs artiklen »Government U-turn fails to quell Brazil protests« hos BBC.

Flere dagsordener – en bevægelse?

Demonstrationerne startede i sidste uge i Sao Paulo, efter buspriserne blev hævet fra 3,00 brasilianske Real (7,70 kr.) til 3,20 (8,20 kr.). Men stigningerne var ifølge flere kommentatorer bare dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Mange brasilianere er frustrerede over ineffektiviteten, korruptionen og nepotismen i den offentlige sektor samt den enorme økonomisk ulighed, der plager Brasilien. Politiets brutale fremfærd overfor demonstranter provokerede endnu flere til at gå på gaden de følgende dage. I løbet af kort tid voksede demonstrationerne voldsomt og spredte sig til flere byer.

I weekenden den 15.-16. juni protesterede vrede brasilianere mod de enorme summer, regeringen bruger på verdensmesterskabet i fodbold, som Brasilien er vært for i 2014.

På trods af protesternes forskellige dagsordener opfatter mange sig som en del af en og samme bevægelse. Det kom til udtryk i de enorme demonstrationer, der fandt sted over hele Brasilien mandag. Op mod 200.000 menes at have været på gaden sammen i protest mod prisstigninger, politibrutalitet og udgifterne til VM. Flere medier beskriver demonstrationerne som de største i landet i over tyve år.

Læs artiklen »The 10-cent revolution: Everything you need to know about Brazil's massive protests« hos The Week.

Læs artiklen »Brazil’s Protests: Social Inequality and World Cup Spending Fuel Mass Unrest« hos Time.

Læs artiklen »Brazil protests: a blip, or the making of a movement?« hos Christian Science Monitor. 

Læs artiklen »Protests in Brazil: The streets erupt« hos The Economist. 

Læs artiklen »Brazil’s Protests Reflect the Malaise of an Opportunity Lost« hos Wall Street Journal.

Læs artiklen »Brazil's perfect storm of discontent« hos Al Jazeera English.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce