Bosættelses-kontrakter får EU til at droppe G4S

Det danskejede sikkerhedsfirma G4S, det tidligere Falck, har mistet sin kontrakt om at sørge for sikkerhed i Europaparlamentet.

Det sker på baggrund af et krav som 28 parlamentarikere, heraf otte danskere fra henholdsvis Socialdemokraterne, SF og Folkebevægelsen Mod EU, fremsatte til den tidligere formand for parlamentet, Jerzy Buzek, tilbage i marts 2011.

Kravet blev fremsat efter, det var kommet frem, at sikkerhedsfirmaet leverer vagtværn, udstyr og overvågning til israelske checkpoints, bosættelser og fængsler på den besatte Vestbred.

Læs mere på hjemmesiden NO TO G4S

Nyheden vækker glæde hos European Centre for Conflict Prevention, der har fulgt sagen tæt.

– Den manglende forlængelse af denne kontrakt med et selskab, der er medvirker til israelske krænkelser af international lov, er et afgørende skridt i retning af at sikre, at Israel og virksomheder overholder de grundlæggende menneskerettigheder, udtaler centerets formand Pierre Galand.

Omdiskuterede danske kontrakter

Tidligere har Københavns Kommune forsøgt at løsrive sig fra kontrakter med sikkerhedsfirmaet på grund af G4S engagementet på Vestbredden.

I januar 2011 fremsatte Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation forslag om, at kommunens samarbejdspartnere skulle leve op til internationale konventioner.

Læs artiklen »Sikkerhedsfirma presset ud af Vestbredden efter fuprapport« hos Modkraft

Forslaget faldt, da kun partiet selv stemte for. Men det blev indskærpet, at kommunens etiske retningslinjer fremover også skal omfatte nye samarbejdspartneres forhold til menneskerettigheder.

Usikkerhed om tilbagetrækningstidspunkt

Under behandlingen af forslaget kom det frem, at sikkerhedsfirmaet havde betalt den omdiskuterede juraprofessor Hjalte Rasmussen for på et ualmindeligt tyndt grundlag at blåstemple firmaet for at »få millionkontrakter med landets kommuner« i hus.

Umiddelbart efter afsløringen af den tvivlsomme rapport meddelte G4S, at firmaet agtede at stoppe leverancerne til de besatte områder hurtigst muligt.

Læs artiklen »G4S tilbagetog fra bosættelser trækker ud« hos Danwatch

Tilbagetræningstidspunktet er dog efterfølgende blevet fremrykket med mere end tre år.

Mange år på Vestbredden

G4S kom første gang i vælten for at aktivt at støtte israelsk bosættelsespolitik tilbage i 2002.

Efter omfattende kritik fra blandt andre daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) stoppede G4S sine aktiviteter på Vestbredden.

Læs artiklen »Folketinget sætter søgelys på vagtselskab« hos Information

Det skete med den begrundelse, at sikkerhedsfirmaet ikke ønskede at understøtte brud på folkeretten.

I efteråret 2010 afslørede Berlingske Tidende, at G4S var tilbage på Vestbredden for at levere sikkerhedsudstyr til checkpoints og bevæbnede vagter til bosættelser.