Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
Boligskat
20. oktober 2016 - 18:49

»Boligskatteudspil er for de velstillede«

ANALYSE: Venstreregeringen udnytter nødvendigheden af reformer af boligbeskatningen til skatteændringer til fordel for de økonomisk velstillede.

 

1. De danske boligskatter overordnet set.

Boligskatterne udgør en lille, men vigtig del af det danske skattesystem. Der opkræves årligt for omkring 42 mia. kr. i boligskatter ud af et samlet skatte og afgiftsprovenu på op mod 1000 mia. kr. svarende til en andel på omkring 3.5 pct.

Figur: Boligskatter og skatteværdien af renter af prioritetsgæld i pct. af samlede skatter, 2000 til 2014.[1]

Hovedelementerne i boligskatterne er ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Ejendomsværdiskatten indbragte i 2014 godt 13 mia. kr., hvilket udgjorde knap 1½ pct. af de samlede skatter. Med ejendomsværdiskatten beskattes dels lejeværdien af en bolig, dels beskattes afkastet af investering i ejerbolig, herunder de stedfundne kapitalgevinster i form af værdistigninger.

Ejendomsværdiskatten beregnes på grundlag af de hvert andet år stedfindende ejendomsvurderinger (i ulige år). Ejendomsværdiskatten udgør 1 pct. af ejendomsværdien op til 3.040.000 og 3 pct. af værdi derover, jf. dog skattestoppet (herom i næste afsnit).

Som følge af, at boligejerne med stigende indkomst og formue har råd til desto større boliger og desto bedre kvalitet, stiger den betalte ejendomsværdiskat med indkomsten.

Figur: Ejendomsværdiskatten i 2014 i pct. af gennemsnitsindkomsten pr. indkomstdecil. [2]

Grundskyld af jord til boligformål udgjorde i 2014 godt 18 mia. kr. svarende til 2,2 pct. af de samlede skatter. Grundskyld beregnes på grundlag af grundværdien om ubebygget, hvilket fastsættes ved de hvert andet år foretagne ejendomsvurderinger.

Grundskyldspromillen fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal som minimum være 16 promille og kan maksimalt udgøre 34 promille, jf. dog skattestoppet (herom i næste afsnit).

Også i tilfældet grundskyld udgør skatten en stigende andel med stigende indkomst.

Figur: Gennemsnitlig grundskyld pr. person fordelt efter disponibel indkomst for henholdsvis ejere og lejere, 2014. [3]

Ejendomsværdiskat udgør en del af den samlede kapitalindkomstbeskatning, hvor det principielle mål er at beskatningen skal være neutral dvs. ensartet i forhold til alle former for afkast af investeringer.

 

2. Skattestoppets skadevirkninger.

Boligbeskatningen som den jf. ovenstående afsnit var principielt indrettet blev imidlertid kraftigt ændret med indførelsen af Anders Fogh Rasmussens skattestop i 2002, hvilket har ført til en række skadevirkninger på boligskattesystemet.

For det første blev ejendomsværdiskatten fra og med skattestoppet underkastet det såkaldte nominalprincip dvs. fastfrosset på sin nominelle værdi = det beløb i kroner og øre, som skatten lød på i 2002.

Det har medført, at langt de fleste boligejere siden har betalt mindre i ejendomsskat end de ville have gjort, hvis ejendomsværdiskatten fortsat var blevet beregnet i procent af de aktuelle ejendomsvurderinger. Den gennemsnitlige effektive ejendomsværdiskatteskats er hermed blevet sænket til 0,6 pct.

Samtidig har fastfrysningen af ejendomsværdiskatten bl.a. sammen med VK- regeringens lånereformer udløst betydelige kapitalgevinster til boligejerne.

Skattelempelsen og kapitalgevinster har været stærkest for boligejerne i storbyområderne, især hovedstadsområdet og Nordsjælland. Hermed har gevinsten af skattestoppet været størst for de mest velstående boligejere med de højeste indkomster.

Figur: Gevinster af skattestoppet. [4]

For det andet blev for grundskylden med skattestoppet indført en stigningsbegrænsning, som indebar, at den skattepligtige del af grundskylden årligt maksimalt må stige 7 pct. Også dette har især været til fordel for boligejerne i storbyområderne, især i hovedstadsområdet og Nordsjælland dvs. til fordel for de mest velstillede boligejere og de med de højeste indkomster.

Figur: Gevinst ved stigningsbegrænsning, 2014. [5]

Konsekvensen af skattestoppet har udover den stigende fordelingspolitiske ulighed været, at ejendomsværdiskatten ved at miste koblingen til boligpriserne har mistet sin rolle som automatisk stabilisator af samfundsøkonomien.  Efter skattestoppet har ejendomsværdiskatten ikke længere en dæmpende effekt på boligefterspørgslen ved at udløse større skattebetalinger, når boligpriserne stiger.

Også ejendomsvurderingssystemet har i perioden været i krise, hvilket i 2011 førte til fastfrysning af ejendomsvurderingerne.

 

3. Venstreregeringens boligskatteudspil

 

Venstreregeringens boligskatteudspil er ganske komplekst med mange forskellige ændringer, som endvidere skal implementeres over et længere tidsspand frem til 2021.

Figur: Sådan indfases regeringens boligudspil.[6]

Hovedlinjerne i boligskatteudspillet er følgende:

 a) Regeringen ønsker at indføre et forbedret ejendomsvurderingssystem, på grundlag af hvilket der i 2018 skal udarbejdes nye ejendomsvurderinger til offentliggørelse i 2019 og til ikrafttræden i 2021.

Herefter skal vurderingerne frem over boligpriserne. For at imødegå usikkerhed i forbindelse med vurderingerne foreslår regeringen dog indført et forsigtighedsprincip, der indebærer, at det beløb, som boligejerne beskattes af, sættes 20 pct. lavere end vurderingen.

Samtidig skal det nye vurderingssystem rette op på, at hovedparten af ejendommene har været undervurderet, om end et betydeligt antal ejendomme i landdistrikterne har været overvurderet. Endvidere skal rettes op på, at grundværdier, navnlig for ejerlejligheder, har været undervurderet.

b) Generelt vil ejendomsvurderingerne med det nye system stige. Ejendomsværdien for ejerboliger forventes under et at stige med 61 pct. i gennemsnit og grundværdierne med 61 pct. Særlig stor stigning forventes for ejerlejligheder, hvor ejendomsværdierne forventes at stige med 46 pct. og grundværdierne med hele 330 pct.

For boligejere hvis vurdering falder, vil den for meget betalte skat 2011 – 18 blive tilbagebetalt, hvilket først og fremmest vil være tilfældet i landdistrikterne. For boligejere med stigende vurdering skulle dette modsat udløse en højere boligskat, men her vil regeringen give alle nuværende boligejere samt boligejere der har køb ejerbolig før 2021 en skatterabat, så de ikke skal betale en højere samlet ejendomsskat i 2021 end efter nugældende regler. Skatterabatten gælder indtil boligkøb efter 2021.

Figur; Gennemsnitlige skatterabatter for ejerboliger i 2021 fordelt på kommuner.[7]



c) Boligskattestoppet afskaffes: Fremover fastlåses boligskatterne i princippet i procent af boligens værdi, jf. dog næste afsnit. Fastlåsningen af boligskatterne gælder både ejendomsværdiskat og grundskyld. Men stigninger i grundskylden efter 2020 og frem til 2025 aflyses helt.

Figur: Aflyste stigninger i grundskylden gennemsnit pr. ejerbolig fordelt på kommuner, [8]

d) Fra 2021 nedsættes ejendomsskatterne. Den lave sats for ejendomsværdiskatten nedsættes fra 1 til 0,6 pct. og den høje sats fra 3 til 1 pct. samtidig med at progressionsgrænsen øges fra 3 til 6 mio. kr. Den gennemsnitlige grundskyldspromille sænkes fra 26 til 16 promille og overgrænsen for grundskyldspromillen reduceres fra 34 til 30 promille.

Figur: Forventet procentvis reduktion i skattebetaling for nuværende boligejere ved overgangen til den nye model for boligbeskatning i 2021. [9]

Hvis boligværdierne mere end lønningerne vil den overskydende del af skatten blive indefrosset, således at den først betales når boligen sælges. Og regeringen lover, at hvis boligskatterne over tid stiger mere end forudsat, vil regeringen sikre, at provenuet heraf går til at sætte skatten på arbejde ned.

Ifølge Venstreregeringen er der i dens 2025 plan afsat 17 mia. kr. til de anførte lempelser af boligskatterne. Boligpakken vil årligt i gennemsnit fra 2017 til 2025 koste omkring 2 mia. kr.

 

4. Skidt og kanel i boligskatteudspillet.

Det må anerkendes, at udspillet på enkelte punkter opfylder et stærkt tiltrængt behov for reform af boligbeskatningen:

For det første har ejendomsvurderingssystemet været meget kritiseret og der er der derfor et stort behov for et nyt ejendoms-vurderingssystem, som forhåbentlig kan genskabe tilliden til boligbeskatningen (Det er ikke endeligt udarbejdet endnu). Det er i den forbindelse godt, hvis der med det nye ejendomsvur-deringssystem samtidig genoprettes ubalancer i vurderinger mellem boligejere i provinsen og i storbyområderne. Og ubalancer i vurderingerne mellem enfamiliehuse og ejerlejligheder.

Men for det andet og navnlig er det godt, hvis der endelig gøres op med boligskattestoppet. Med Foghs skattestop fra 202 blev ejendomsværdiskatten fastlåst i kroner og øre og dermed forsvandt ejendoms-værdiskattens stabiliserende virkning på boligmarkedet. Resultatet blev boligboblen fra 2005 – 07.

Det er derfor først og fremmest en stærkt tiltrængt nødvendighed, hvis boligskattestoppet afskaffes fra 2021 og beskatningen fremover følger udviklingen i boligpriserne.

For det tredje vil der – i hvert tilfælde delvist – fra 2021 ske en beskatning af stigende ejendomsværdier navnlig i byområder og i hovedstadsområdet og Nordsjælland, som med skattestoppet ellers ville forblive ubeskattede

Endelig er det for det fjerde godt og rigtigt, at for meget betalt skat, automatisk tilbagebetales.

MEN: Som sædvanlig benytter den borgerlige regering opfyldelsen af behovet for samfundsøkonomisk nødvendige reformer til nok så meget at føre fordelingspolitik til fordel for egne vælgere = den økonomisk velstillede del af befolkningen. 

Når regeringen foreslår efter 2021 at nedsætte skattesatserne på ejendomsværdiskatten og grundskylden er der for det første tale om en skattenedsættelse til boligejerne dvs. til den økonomisk bedrestillede del af befolkningen. Og især de rigeste boligejere vil få en stor gevinst ved nedsættelsen af ejendomsværdiskatten, da navnlig de højeste satser nedsættes og progressionsgrænserne øges.

Tabel: Skattelettelse for dyrt hus.[10]

De mere velstillede boligejere vil for det andet også høste en stor gevinst, når stigninger i grundskylden aflyses, som de efter gældende regler ellers havde udsigt til efter 2020. Uanset at der er tale om forfalden skat for allerede stedfundne stigninger i grundværdierne.

Tabel: Aflyst grundskyld for dyrt hus.[11]

Og skatterabatten til nuværende boligejere vil endvidere for det tredje primært tilgodese de bedststillede boligejere og dermed de højere indkomster. Samtidig vil skatterabatten tilgodese nuværende boligejere på bekostning af boligkøbere efter 2021 = et generationstyveri.

Endvidere er der for det fjerde det store problem med de af Venstreregeringen ønskede nedsættelser af boligskatteprocenterne, at de IKKE opfylder kravet til en samfundsøkonomisk effektiv beskatning af kapitalindkomst. Først og fremmest er det meget lavt i forhold til beskatningen af andre former for kapitalindkomst, når regeringen foreslår ejendomsværdiskatten på det lave trin sat til 0,6 pct. (i praksis 0,5) og på det høje trin til 1 pct. Resultatet af denne alt for lave beskatning af afkast af ejerboliger er, at investering i mursten bliver alt for fordelagtig i forhold til investering i produktion.

Sidst, men ikke mindst er for det femte problemet i Venstreregeringens boligskatteudspil OG 2025 – plan, at samtidig med, at regeringen tydeligt fører fordelings - og skattepolitik til fordel for de økonomisk velstillede, så tages i regeringens 2025 - plan midlerne hertil fra velfærden. Den borgerlige regering vælger således endnu en gang skattelettelser fremfor velfærd.

Tabel: Kilder til finanspolitisk råderum i året 2025 [12]

 

5. Ændringsforslag.

Jf. ovenstående kritik af Venstreregeringens boligskatteudspil vil det være helt afgørende at ændre de alt for lave boligskatteprocenter, som foreslås af Venstreregeringen. I stedet for den alt for lave grundsats for ejendomsværdiskatten på 0,6 (0,5) pct. bør ejendomsværdiskatten på det lave trin sættes til 1,2 pct. og den høje sats bør sættes til 1,8 pct. med en progressionsgrænse på 3 mio. kr. i stedet for den af Venstreregeringen foreslåede sats på 1 pct. og progressionsgrænse på 6 mio. kr.

For dog at mildne overgangen til disse højere skatteprocenter bør disse gradvist indfases over fx 10 år.

Også nedsættelsen af grundskyldspromillerne bør aflyses. I stedet bør grundskylden forblive på det nuværende niveau og med det nuværende spænd mellem 34 og 116 promille. Og navnlig er der ingen grund til at aflyse stigninger i grundskylden efter 2021, da disse jo blot er udtryk for stigende grundværdier. Denne del af Venstregeringens boligudspil bør helt bortfalde, idet der dog for at undgå en voldsom akut stigning i grundskyldsbetalingerne foreslås en overgangsordning over nogle år.

Endelig er der som fremgået også store problemer knyttet til skatterabatten for nuværende boligejere.
I stedet for at lade stigende boligskatter alene ramme nye boligejere efter 2021 bør skatterabatten for nuværende boligejere nedtrappes over fx 5 år.

 

Konklusion.

1.Venstreregeringens boligskatteudspil er omfattende og komplekst, men hovedlinjerne er følgende:

a) Der udarbejdes til ikrafttræden i 2021 nye, ajourførte ejendomsvurderinger.

b) For meget erlagt skat 2011 – 18 tilbagebetales. Stiger ejendomsvurderingerne vil regeringen give alle nuværende boligejere en skatterabat, så de ikke skal betale en højere samlet ejendomsskat i 2021 end efter nugældende regler.

c) Boligskattestoppet afskaffes: Fremover fastlåses boligskatterne i princippet i procent af boligens værdi. Det gælder både ejendomsværdiskat og grundskyld. Men stigninger i grundskylden efter 2020 aflyses helt.

d) Fra 2021 nedsættes ejendomsskatterne. Den lave sats for ejendomsværdiskatten nedsættes fra 1 til 0,6 pct. og den høje sats fra 3 til 1 pct. samtidig med at progressionsgrænsen øges fra 3 til 6 mio. kr. Den gennemsnitlige grundskyldspromille sænkes fra 26 til 16 promille. Og stiger boligerne mere end lønningerne vil den overskydende del af skatten blive indefrosset.


2. Det må anerkendes, at udspillet på enkelte punkter opfylder et stærkt tiltrængt behov for reform af boligbeskatningen.

For det første har ejendomsvurderingssystemet været meget kritiseret og der er der derfor et stort behov for et nyt ejendoms-vurderingssystem, som forhåbentlig kan genskabe tilliden til boligbeskatningen (Det er ikke endeligt udarbejdet endnu)

Men for det andet og navnlig er det godt, hvis der endelig gøres op med boligskattestoppet. Med Foghs skattestop fra 202 blev ejendomsværdiskatten fastlåst i kroner og øre og dermed forsvandt ejendomsværdiskattens stabiliserende virkning på boligmarkedet. Resultatet blev boligboblen fra 2005 – 07.

Det er derfor først og fremmest en stærkt tiltrængt nødvendighed, hvis boligskattestoppet afskaffes fra 2021 og beskatningen fremover følger udviklingen i boligpriserne.

 

3. MEN: Som sædvanlig benytter den borgerlige regering opfyldelsen af behovet for samfundsøkonomisk nødvendige reformer til nok så meget at føre fordelingspolitik til fordel for egne vælgere = den økonomisk velstillede del af befolkningen. 

Når regeringen foreslår at nedsætte skattesatserne er der tale om en skattenedsættelse til boligejerne dvs. til den økonomisk bedrestillede del af befolkningen. Især de rigeste boligejere vil få en stor gevinst da navnlig de højeste satser nedsættes og progressionsgrænserne øges.

De mere velstillede boligejere vil også høste en stor gevinst, når stigninger i grundskylden aflyses, som de efter gældende regler ellers havde udsigt til efter 2020.

Også skatterabatten til først og fremmest være til fordel for de velstillede boligejere med højere indkomst. Og samtidig vil der være tale om et generationstyveri, idet boligkøbere efter 2021 vil få de fulde skattestigninger, mens nuværende boligejere og boligkøbere indtil 2021 vil få en betydelig skattelempelse.

Og samtidig med at regeringens tydeligt fører fordelings - og skattepolitik til fordel for de økonomisk velstillede, så tages i regeringens 2025 plan midlerne hertil fra velfærden.

Den borgerlige regering vælger således endnu en gang skattelettelser fremfor velfærd.

 

Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
Uafhængig

 

HENVISNING:

Den fulde kritiske rapport på 57 sider inkl. noter, illustrationer og dokumentation kan downloades på www.henrikherloevlund.dk/Artikler/Venstreregeringensboligskatteudspil.pdf

Jeg udgiver nyhedsbrevet KRITISKE ANALYSER" (om velfærd, økonomi og neoliberalisme).
Vederlagsfrit abonnement kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk
Alle rapporter og artikler kan downloades på www.henrikherloevlund.dk  under "Artikler og rapporter".

 

NOTER:


[1] ) Kilde: Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi Forår 2016, kap. 4 om ”Boligbeskatning”.
http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2016/kapitel-iv-ejerboligbeskatning-principper-erfaringer

[2]) Kilde: Oven anførte værk, s. 225

[3] ) Kilde: DØR – foran anførte værk, s. 222.

[6]) Kilde: Skatteministeriets hjemmeside om boligudspillet.
https://www.regeringen.dk/delbart/grafik-saadan-indfases-udspillet/

[7]) Kilde: Tryghed for boligejerne, s 16.

[8]) Kilde: Oven anførte værk, s. 18

[9]) Tryghed for boligejerne, s. 14

[10]) Jf. ”Tryghed for boligejerne”, s. 19 og jf. Skatteministeriet: Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i de forskellige regioner.
http://nye-ejendomsvurderinger.dk/konsekvenser/

[11]) Jf. ”Tryghed for boligejerne”, s. 19 og jf. Skatteministeriet: Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i de forskellige regioner.
http://nye-ejendomsvurderinger.dk/konsekvenser/

[12]) jf. Venstregeringens 2025 plan, s. 17 og side 68

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce