Annonce

Malerarbejde på OK-vilkår
17. januar 2013 - 12:44

Blokadetrussel får hotel på bedre tanker

Hotel på Frederiksberg stopper samarbejde med underbetalende polske firma, Utzon Entreprise, efter 24 timers fagligt pres.

24 timer. Så lang tid tog det, fra Malernes Fagforening i Storkøbenhavn tog initiativ til at etablere blokade, indkalde til demonstration og rejse presseomtale til, at Avenue Hotel på Frederiksberg fyrede et blokade- og sympatikonfliktramt polsk malerfirma, der underbetaler sine ansatte.

Ifølge Malernes Fagforening har manageren på Avenue Hotel torsdag den 17. februar bekræftet, at samarbejdet med det blokade- og sympatikonfliktramte selskab Utzon Entreprise Aps er opsagt, og at arbejdet vil blive udført af en organiseret malermester.

– Vi forsøgte i går at komme i dialog med hotellet for sikre arbejdet udført på overenskomstmæssige vilkår, men uden held, fortælle Jesper Carl, faglig konsulent i Malernes Fagforening i Storkøbenhavn, til Modkraft.

– Men efter, at vi indkaldte til demonstration foran hotellet og fik presseomtale, har hotellet her til morgen opsagt alt samarbejde med det polske firma.

Den planlagte demonstration foran hotellet, der skulle være afviklet torsdag eftermiddag, er derfor afblæst.

Det polske firma Utzon Entreprise Aps har siden november stået på en LO-liste over firmaer, der er konfliktramt på grund af mangel på overenskomst. Utzon Entreprise tager ifølge Malernes Fagforening en vanvittig lav pris for at udleje polske håndværkere.

– Men det er først nu, at vi har fundet frem til et sted, hvor selskabet er aktivt, og derfor har vi aktiveret konflikten, fortæller Jesper Carl.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce