Blekingegademedlem: PET kunne ikke have stoppet os

Det er ikke hold i de beskyldninger mod PET, som tidligere efterforskningsleder Jørn Moos i efteråret fremsatte i en bog, og som mandag aften blev gentaget i en dokumentar på TV2. Det mener Torkil Lauesen, der i 1980’erne og frem til gruppemedlemmernes anholdelse i april 1989 tilhørte den absolutte inderkreds i Blekingegadebanden.

Ifølge Jørn Moos, der fik ansvaret for efterforskningen ovenpå Købmagergaderøveriet i november 1988, havde PET fulgt gruppe tæt i mange år og lå inde med afgørende informationer, der kunne have været brugt til at stoppe banden inden det fatale kup, hvor en ung betjent blev dræbt. Hvis de ansvarlige i efterretningstjenesten altså havde haft viljen.

Men ifølge Torkil Lauesen passer det ikke, at PET fulgte gruppen tæt.

– Deres skygninger og aflytninger var sporadiske. De fandt f.eks. aldrig vores dæklejligheder. De havde heller ikke check på, hvem der var aktiv, og hvem der ikke længere deltog. Og mange af vores politiske kontakter havde de slet ikke kendskab til, siger Torkil Lauesen i dag til Modkraft.dk.

Jørn Moos hævder,at PET i 1980’erne lå inde med en omfattende, samlet viden om gruppens aktiviteter, en viden der ville kunne være brugt til at stoppe gruppen langt tidligere. Men også den udlægning betvivler Torkil Lauesen.

– Jeg tror, PETs viden var fragmentarisk. Jeg tror, de har haft mere eller mindre luftige teorier, men de har ikke evnet at lægge de brikker de har haft, således at de har kunnet danne et klart billede.

Mænd i 30’erne med buler i jakken

Ifølge Torkil Lauesen erfarede han og de øvrige bandemedlemmer hurtigt, at efterretningstjenestens overvågning ikke var synderligt imponerende og effektiv.

– Vi blev skygget periodisk henover en periode på næsten tyve år. Jeg tror ikke, at vi én eneste gang er blevet skygget uden at være klar over det. Vi udviklede teknikker til at konstatere, om vi blev skygget. Gjorde vi det, gjaldt det om at agere normalt.

Det var bl.a. PET-folkenes påklædning og adfærd, der afslørede dem. Forfølgerne var altid i 30’erne, omkring 180 cm og nobelt og sportsligt klædte med dykkerure og buler i jakkerne dér, hvor radioen sad. Også de biler og skygningsmetoder, de anvendte, bidrog ifølge Torkil Lauesen til at gøre det let for Blekingegadefolkene at gardere sig mod den kritiske granskning.

– De var altid to i hver bil, næsten altid mænd og altid i upersonlige mellemklassebiler i diskrete farver. Der var typisk tre-fire biler ad gangen, som skiftevis overtog skygningen. Ofte kunne vi regne med, at skygningerne ophørte fredag kl. 16 og blev genoptaget mandag morgen. Enkelte gange var det mere professionelt, men for det meste gik der ikke mange minutter, før man var klar over, at man havde nogen efter sig.

Svært at se PET’s motiv

Den ifølge Torkil Lauesen mest alvorlige svaghed ved Jørn Moos’ teori er imidlertid, at det er svært at se, hvilket motiv PET skulle have haft til bevidst at undlade at gribe ind overfor gruppen.

– Det ene motiv, jeg umiddelbart kan se, at de skulle kunne have haft, var ønsket om at bruge os til at indsamle mere viden, dels om vores egne aktiviteter og dels om de befrielsesbevægelser, herunder PFLP, vi samarbejdede med. Men jeg har svært ved at se, at PET forfulgte det motiv. Hvis de gjorde, ville de da i det mindste have fulgte os langt tættere, end de reelt gjorde.

Frem for at obstruere efterforskningen mener Torkil Lauesen, at PET langt snarere havde et motiv til at ville gøre alt for at stoppe banden.

– Efterretningstjenesten var noget vingeskudt på det tidspunkt ovenpå en række pinlige sager, bl.a. Kejsergadesagen og Kasper Nergaard-sagen. Det ville da have været en kærkommen succes for dem, hvis de kunne have hjulpet det ordinære politi med at knalde os.

Det eneste motiv til ikke at gribe ind, som Torkil Lauesen kan få øje på, er hensynet til andre landes efterretningstjenester, særligt det israelske Mossad, som PET arbejdede tæt sammen med.

– Det eneste motiv, der eventuelt ville give mening, skulle være et ønske om at ville hjælpe Mossad. De to tjenester samarbejdede tæt og PET havde blandt andet en Mossad-agent ansat til telefonaflytning. Mossad kunne have en interesse i forsat at kunne aflytte og overvåge PFLP-kontakter i Danmark, både os og palæstinensere. Men hvorvidt det hænger sådan sammen, ved jeg naturligvis intet om.