Bisfenol-A skal forbydes!

Bisfenol-A er et organisk stof, der har vist sig at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende i ganske små koncentrationer. Bisfenol-A anvendes i den såkaldte polycarbonatplast, der bruges til bl.a. vandflasker og kildevandskølere. Derudover findes bisfenol-A i epoxybelægninger i konservesdåser samt øl- og sodavandsdåser. Bisfenol-A vandrer fra emballagen over i fødevaren, hvorved mennesker indtager stoffet.

Reguleringen af de kemiske stoffer ligger i EU, hvor kemikalielobbyen er stærkt repræsenteret, og hvor man igen og igen har afvist at gribe ind overfor bisfenol-A. Det er i princippet ikke muligt for nationalstater at gribe ind overfor kemikalierne og forbyde dem af hensyn til befolkningens sundhed uden risiko for at få en EU-retssag på halsen, fordi man lægger hindringer for varernes frie bevægelighed på EU's indre marked. Alligevel lykkedes det Enhedslisten at samle flertal i Folketinget udenom den tidligere borgerlige regering for at gå imod EU og indføre forbud mod enkelte af de hormonforstyrrende stoffer.

Nu er det tid til at afprøve, om S, SF og R er lige så optagede af at beskytte befolkningens sundhed, når de selv sidder i ministerkontorerne, som de var, da de sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti kunne bringe den borgerlige regering i mindretal.

Hormonforstyrrende med mere

Argumenterne for et indgreb mod Bisfenol-A er talrige:

Bisfenol-A er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og findes på EU's liste over stoffer, som anses for at have hormonforstyrrende effekter. Udover sine hormonforstyrrende egenskaber, der menes at give brystkræft, livmoderskader og forringet sædkvalitet, menes bisfenol-A også at påvirke hjernens udvikling, adfærden og indlæringsevnen.

En lang række studier peger på, at fostre og små børn påvirkes, når de udsættes for kemikaliet – selv i helt lave doser. Udover at påvirke kønsudviklingen og fertiliteten er der også indikation af nedsat indlæringsevne hos drenge samt aggressiv adfærd hos piger, når de blev udsat for bisfenol-A i fostertilstanden.

En undersøgelse fra 2010 har imidlertid også påvist, at bisfenol-A er problematisk for mænd. Undersøgelsen viser, at flertallet af mænd med lav sædkvalitet også har et mistænkeligt højt indhold af bisfenol-A i urinen, og at graden af skade på sædens DNA så ud til at være proportionel med indholdet af bisfenol-A i urinen. Dette bekræftes af et studie fra 2013, hvor man konstaterer negativ påvirkning af funktionerne i testiklen selv ved meget lave koncentrationer af BPA.

En canadisk undersøgelse har vist, at 91 procent af canadierne mellem 6 og 79 år havde målbare koncentrationer af bisfenol-A i urinen. Selvom undersøgelsens resultater ikke direkte kan overføres til den danske befolkning, giver den grund til bekymring. Især fordi en række andre undersøgelser har påvist den direkte sammenhæng mellem indtagelse af fødevarer fra beholdere, der indeholder bisfenol-A, som er udbredt i Danmark, og tilstedeværelsen af stoffet i urinen. F.eks. er det påvist, at indholdet af bisfenol-A i urinen stiger med 69 procent, når forsøgspersoner har drukket vand fra en kildevandskøler af polycarbonatplast.

Dåsemad er ligeledes blandt de fødevarer, hvor bisfenol-A er udbredt, og dermed også en af de væsentlige eksponeringskilder. Visse af de produkter, man har undersøgt med henblik på at vurdere indholdet af bisfenol-A, havde så højt et indhold af stoffet, at den daglige indtagelse kan blive risikabelt høj.

Da vi trodsede EU og vandt

I 2008 lykkedes det Enhedslisten at samle flertal for forbud mod bisfenol-A i sutteflasker. Da EU skulle tage stilling til Danmarks enegang, valgte man ikke at lægge sag an, men i stedet at følge Danmark og gøre sutteflasker bisfenol-A-fri i alle EU's medlemslande. Måske vurderede man, at det alligevel var for dårlig en sag at insistere på, at der skulle være et farligt kemikalie i sutteflasker af hensyn til det indre marked. EU valgte dermed helt ekstraordinært at gå imod sit eget fødevareagentur, EFSA, der ikke anbefalede et forbud.

Året efter sutteflaskeforbuddet lykkedes det i flere omgange at samle et flertal udenom den borgerlige regering for at stramme yderligere op både omkring bisfenol-A, så det omfattede alle produkter til små børn fra 0 til 3 år, hvormed bisfenol-A også skulle ud af emballagen til babymad, sutter, tudkopper m.v.

Endvidere fik vi gennemført et indgreb mod de meget anvendte hormonforstyrrende stoffer parabener og ftalater. Forbuddet omfattede de farligste parabener i kosmetikprodukter (cremer, shampoo m.v.) til små børn og ftalater i alle indendørsprodukter. Sidstnævnte forbud er meget omfattende og gælder således alt lige fra vinylgulve til dækkeservietter, badeforhæng, penalhuse, elektronikprodukter m.v. Mens Dansk Erhverv og kemi-brancheforeningen SPT raser, diskuteres Danmarks enegang i EU. I løbet af 2013 skal EU tage stilling til, om man enten vil følge Danmark, eller lægge sag an og påbyde Danmark at ophæve sine særregler.

Forslag: Følg det franske eksempel

Selvom de danske forbud mod bisfenol-A i fødevarekontaktmaterialer til 0- til 3-årige er et vigtigt skridt i den rigtige retning, er det langt fra nok. Dokumentationen for de skadelige effekter ved bisfenol-A er efterhånden så enorm, at der også er andre EU-lande, der begynder at gribe ind. Således vedtog Frankrig i efteråret 2012 at forbyde bisfenol-A i alle fødevarekontaktmaterialer. Forbuddet træder i kraft i 2015, og indtil da skal alle beholdere tydeligt mærkes, så det bliver nemmere for forbrugerne at gå uden om det skadelige stof.

Initiativet i Frankrig kan være et signal om, at også andre EU-lande er ved at miste tålmodigheden med EU's fodslæbende kemikaliepolitik. Truslen for folkesundheden fra de hormonforstyrrende stoffer er alvorlig. Det går ned ad bakke for fertiliteten, og der sker i disse år voldsomme ændringer af vores hormonsystemer. Omkring hvert tiende drengebarn fødes med misdannede kønsorganer, piger går tidligere og tidligere i puberteten, og hvert femte par skal have hjælp til at få børn. Samtidig stiger forekomsten af brystkræft og prostatakræft. Alt sammen konsekvenser af de stigende mængder hormonforstyrrende stoffer, vi udsættes for i vores hverdag fra en lang række forbrugerprodukter.

I denne uge fremsætter Enhedslisten et forslag i Folketinget om at følge Frankrig og forbyde bisfenol-A i alle fødevarekontaktmaterialer. Hvis det vedtages, vil det forhåbentlig være med til at opmuntre andre lande – som f.eks. Sverige, der også har bebudet, at man overvejer at gribe ind overfor bisfenol-A – til at gå med og dermed underkende EU's vetoret. Og det vil signalere, at befolkningens sundhed altid skal stå over hensynet til det indre marked.

Maria Reumert Gjerding er miljø- og klimapolitisk rådgiver i Enhedslisten.