Bevar Enhedslistens egenart

Enhedslisten er vigtig. Derfor får debatten på Modkraft lokket mig på banen med et par betragtninger ud fra, hvad jeg læser i det politiske landskab.

Enhedslisten har via sit parlamentariske arbejde fået en stor – men måske skrøbelig – opslutning. Det er sket, fordi listen har arbejdet tydeligt og principielt i Folketinget. En grund er naturligvis også Socialdemokraternes og SF’s ryk mod højre. Senest med salget af DONG.

S og især SF har efterladt et stort rum til venstre. Da de skred mod højre, er mange blevet stående, som føler, at det er deres holdninger, der nu får parlamentarisk udtryk i Enhedslisten. Det gælder både listens reaktioner på regeringens udspil og egne forslag, som er bragt videre fra gulvet.

Netop dette samspil mellem de sociale, kulturelle og politiske bevægelser er ekstremt vigtigt – det er Enhedslistens livline og mission. Det er en tydelig og indlysende model. Derfor virker den. SF fungerede netop på en anden måde som et traditionelt parti.

Den store opslutning som Enhedslisten har fået med især stor tilstrømning på det sidste, er naturligvis en udfordring, der kalder på en videreudvikling.

Mange har sat sig i bevægelse, holder fast i socialistiske værdier og søger nye løsninger for samfundet.

Enhedslisten har derfor nogle store politiske potentialer. Men der kan også være en stor risiko for at misse momentet. Debatten op til landsmødet peger i begge retninger.

Hvad er Enhedslisten for en organisation?

Enhedslisten udsprang af flere organisationer/partier, men det var en medlemsorganisation. For mange – og især for de mange nye medlemmer – er det historie, selvom den er vigtig. De oprindelige gamle venstrefløjspartier udgør blot en mindre del af Enhedslisten.

En styrket venstrefløj forudsætter en udvikling af landskabet af bevægelser, græsrødder, foreninger, netværk, fagforeninger, partier m.v., der arbejder med sociale forhold, på arbejdspladser, mod EU, for international solidaritet, for bedre byer, økologi, boligforhold og meget mere.

Det kan ske ved en udvikling af den enkelte organisations arbejde, men ikke mindst gennem øget samarbejde på fælles platforme omkring bredere temaer nationalt eller på byniveau.

Et fint eksempel på, hvordan EL kan arbejde, og hvilken rolle listen kan spille, er beslutningen om at støtte Folkebevægelsen mod EU i stedet for selv at stille op til EU-parlamentsvalget som parti.

Folkebevægelsen er en bredere bevægelse politisk og geografisk, end Enhedslisten er. Men Enhedslisten kanaliserer viden om EU ud til folk og bringer de folkelige bevægelsers krav op i Folketinget. Står Folkebevægelsen stærkt er der styrke bag arbejdet i Folketinget.

Jeg ser her to sammenhængende opgaver for Enhedslisten (der er flere):

• For det første at bidrage til at skalere disse kampfelter op på nationalt plan ved dels at tage dem op i Folketinget (flere steder også i byråd) og dels ved at fremme debatten i offentligheden.
• For det andet kan EL bidrage med en infrastruktur for initiativer, analyser af kampfelter, kommunikation, kampagner m.v.

Målet må være både at styrke den parlamentariske position/indsats og at udvikle den sociale og politiske organisering.

Det kan være en langsigtet akkumulerende opbygning af en lærende organisering, som også indeholder afprøvninger, uddannelse og basebygning.

Jeg skrev for nylig en artikel i avisen Arbejderen om Right to the City Alliance i USA, som peger på nogle af disse problemstillinger.

Afsættet er bedre end længe. Enhedslistens mange medlemmer kan spille en mere aktiv rolle på grundplan. En del gør det allerede. Men mange gør ikke. Endnu flere er slet ikke medlemmer.

Med andre ord handler det for Enhedslisten om at skabe en tydelig måde at være en organisation på, som medlemmerne kan bruge i forhold både det politiske arbejde i hverdagen og parlamentarisk.

Programdiskussioner ….

… er nødvendige og nyttige, men det er ikke alle diskussioner, der er nødvendige, selvom de er interessante.

Hvad det nødvendige er, afhænger af hvilken type organisation Enhedslisten er.

Hvis det er et revolutionært kommunistisk eller socialistisk parti, skal det naturligvis slå tydeligt igennem i både program og vedtægter for organisering.

Hvis Enhedslisten er noget andet, som jeg mener, den er, bliver det også en anden type program og organisering. Som skitseret ovenfor er Enhedslisten en bredere organisation end et revolutionært kommunistiske eller socialistisk parti og kan derfor fungere som en platform for mange organisationer, bevægelser og enkeltpersoner.

Enhedslisten er i dag ikke blot en sammenslutning af flere kommunistiske og socialistiske partier, der smelter sammen til ét parti. Det er heller ikke dét revolutionære parti ved siden af andre erklærede kommunistiske eller socialistiske partier. Enhedslisten er ikke et parti af den type.

Enhedslisten kan blive en vigtig organisation, der kan være med til at trække Danmark ud af det kompleks af kriser, vi befinder os i, og dermed i retning af et andet – et socialistisk samfund.

Ét bestemt og håndfast program for karakteren af det revolutionære brud vil nok heller ikke være noget, de snart 10.000 medlemmer vil skrive under på.

Diskussionen om revolution – hvad og hvordan – viser, at der er meget forskellige holdninger i Enhedslisten. Metoder og proces i de større samfundsomvæltninger vil vise sig. Til gengæld er der så meget, der skal gøres her, nu og i lang tid fremover.

Som jeg opfatter Enhedslisten, betyder det i forhold til vedtægterne, at medlemmer godt kan have et dobbeltmedlemskab af Enhedslisten og en anden organisation eller et andet parti. Men de er enkeltmedlemmer i en demokratisk organisation.

Jeg forstår måske godt at forslaget mod dobbeltmedlemsskab er blevet rejst, men de problemer der måtte være, må dog håndteres via det aktive medlemsdemokrati og via en større volumen i Enhedslistens aktiviteter.

Igen – det handler om, hvad slags organisation Enhedslisten er.

Selvfølgelig skal Enhedslistens program være principielt, trække nogle grundlæggende linjer op for, hvad samfundet er i dag og lægge nogle spor ud.

Socialismen må være den langsigtede og grundlæggende værdi, som jo faktisk afspejler sig i en del af de principielle standpunkter Enhedslisten har taget i Folketinget. Sådan skal der være en sammenhæng, og den skal løbende foldes mere ud.

Og hvor står samfundet i dag? Kriserne er en permanent tilstand, der i stigende grad strukturerer vores eksistensvilkår i form af det fysiske miljø, sociale forhold, økonomi samt vores udfoldelsesmuligheder som mennesker.

Hver for sig – og i et forstærkende samspil – er vores udfordringer:

• Natur-/miljøkrisen er et direkte spørgsmål om overlevelse.
• Demokratikrisen står i vejen for at ophæve blokeringerne af samfundenes dynamik og komme videre.
• Menneskekrisen handler om det materielle livsgrundlag og udvikling for alle.
• Økonomikriser deformerer samfundet og forstærker de andre kriser.

Vi står med andre ord i et permanent krisekompleks (som her er stærkt forenklet). Dette er uddybet i min artikel i Modkraft, »Byen som politisk platform«.

Desværre er der en tendens til at se kriserne hver for sig. Nogen har fokus på klimaet, andre på økonomi, jobs eller demokrati.

Det er dog ikke realistisk at løse klimakrisen, den økonomiske krise og demokratikrisen – én af gangen. Håndteringen af det ene krisefelt er en del af løsningen på et andet.

Meget tyder på, at EU bliver et afgørende kampfelt i de kommende år. Både i forhold til den sociale og økonomiske situation samt i forhold til nye fordelingspolitiske spørgsmål nationalt og på EU-plan.

I dette perspektiv har Enhedslisten en stor opgave, som kan beskrives principielt i programmet.

Dette perspektiv matcher også de behov mange organisationer og bevægelser har for at skabe nye løsninger og for samspil på tværs.

Enhedslisten har store potentialer og kan komme til at spille en vigtig rolle for udviklingen af venstrefløjen via de sociale, kulturelle, økologiske og økonomiske bevægelser i Danmark.

Peter Schultz Jørgensen er arkitekt og forfatter til  bogen New York og Kampen for Byen, forlaget Frydenlund.

Se også oversigt over diskussionen på Modkraft af Enhedslistens principprogram-debat.