Berlin: Splittet flygtningebevægelse opgiver protestlejr

Efter halvandet års tovtrækkerier og forhandlinger mellem Berlins forskellige politiske instanser, lykkedes det i sidste uge den 8. april, integrationssenator Dilek Kolat (SPD) at få en aftale i stand med de protesterende flygtninge fra Oranienplatz i Kreuzberg om at rydde lejren. 

Flygtningene, der ankom til fods fra Sydtyskland til Berlin i oktober 2013, ønskede med deres protester at gøre opmærksom på de umenneskelige vilkår, de som asylansøgere i Tyskland er underlagt.

Et af deres hovedkrav var fra starten afskaffelsen af den såkaldte »residenz-pflicht«- en bestemmelse, der forbyder flygtninge at forlade området omkring deres asyllejr uden forudgående tilladelse. Desuden krævede flygtningene ret til arbejde og stop for udvisninger.

Læs artiklen »Flygtninge laver civil ulydighedsbevægelse« hos Modkraft.dk

Læs artiklen »Protestlejr for flygtninge trues af lukning« hos Modkraft.dk 

Politisk varm kartoffel

Protestlejren i Kreuzberg har siden sin begyndelse været en torn i øjet på det politiske etablissement i Berlin.

Indenrigssenator Frank Henkel (CDU) har ved enhver given lejlighed udtalt, at han ønskede en omgående rydning af pladsen – om nødvendigt med politi.

Den lokale borgmester for Friedrichshain-Kreuzberg Monica Hermann (Die Grünen) forsøgte længe at holde en balance mellem forhandlinger med de protesterende flygtninge og pres for at få pladsen ryddet.

Hun har blandt andet arrangeret møder mellem de protesterende flygtninge og senatspolitikere og var i løbet af vinteren med til at sikre, at en del af de camperende flygtninge kunne flytte ind i en forladt bygning som beskyttelse mod den værste vinterkulde.

Berlins borgmester Claus Wovereit (SPD) har i hele perioden holdt sig noget i baggrunden og erkender nu åbenlyst, at hans håndtering af situationen omkring Oranienplatz ikke er noget, han ønsker at blive husket for.

Læs artiklen »Klaus Wovereits Kehrwoche« hos taz.de (tysk)
 
Derimod fejres hans partikollega, Dilek Kolat som bagkvinden bag det forslag, der nu skal til afstemning blandt flygtningene og som har ført til, at de af egen kraft har ryddet lejren på Oranienplatz.

Til gengæld for rydningen har flygtningene fået lovning på en individuel gennemgang af alle asylager, et tag hovedet i Berlin, mens deres sager behandles, samt bibeholdelse af et info-telt på Oranienplatz, hvorfra der kan informeres om de videre protester.

Flygtningeaktivist besatte træ

Det er dog ikke nogen samlet bevægelse, der står bag accepten af dette politiske forslag.

En del af de protesterende flygtninge, frem for alt dem, der allerede har boet i andre asyllejre i Tyskland, og derfor kaldes »lejrgruppen«, mener, at der i den underskrevne aftale ikke er nogle reelle forbedringer at komme efter.

De ønsker deres sager behandlet kollektivt og kæmper frem for alt for generelle forbedringer for asylansøgere i Tyskland. 

Kritikken fra denne gruppe vinder genklang hos blandt andet flygtningerådet i Berlin. De kalder aftalen »proformaløsning« og udtalte allerede inden rydningen af lejren, at »kun den lille gruppe af flygtningene, der kommer fra Italien og endnu ikke er registrerede i Tyskland for noget konkret ud af aftalen. De kan nemlig nu officielt søge om opholdstilladelse her i landet«.

Der var derfor ikke overraskende, at det kom til interne protester mellem flygtningene, da rydningen af lejren begyndte i tirsdag i sidste uge. Her endte borgmester Monika Herrmann med at tilkalde politiet – uden at det dog kom til voldsomme sammenstød. Som en sidste udvej valgte en af de utilfredse flygtninge, Napuli Langa, at besætte et træ på pladsen. 

Langa ønskede herigennem at synliggøre, at ikke alle var enige med rydningen og ønskede at sikre, at de politiske krav om afskaffelse af »residenz-pflicht« og stop for udvisninger ikke blev glemt.

Hun fik i sin fem dage lange besættelse af træet, hvor politet forsøgte at hindre venner og støtteaktivister i at bringe hende mad, drikke og tæpper, desuden opbakning fra fem andre protesterende flygtninge, der påbegyndte en sultestrejke for at støtte hendes krav.

Den 12. april kom Napuli Langa frivilligt ned fra træet under lovning om, at det omtalte infotelt genopføres på pladsen. Hun blev straks kørt til sygehuset til undersøgelse og behandling, men var søndag tilbage på gaden i protest.

Her gik hun sammen med flere hundrede andre i optog til Oranienplatz under paroler med krav om ret til ophold, uddannelse og arbejde i Tyskland.

Læs artiklen »Refugee lives in a tree after camp torn down« hos The Local.

Læs artiklen: Experts: German integration policy needs reform hos Deutsche Welle (engelsk)

Læs interview med Napuli Langa hos taz.de ”Oranienplatz ist unser Kampfplatz” (tysk)