Berlin-aktivister: Politiet leder efter en undskyldning for at smide os ud af byen

Der findes ingen officiel forklaring på, hvorfor myndighederne i Berlin har stemplet en bydel i Berlin, hvor en række venstreradikale husprojekter har hjemme, som et »kriminalitetsbelastet sted« og et »risikoområde«.

Til gengæld har beboerne i området lagt gader og krop til omkring 2.000 kropsvisitationer, id-kontrol samt en række storstilede politiransagninger, hvor politiet ifølge aktivister bevidst har ødelagt personlige ejendele, klippet internetkabler og beslaglagt skumslukkere for derefter at kræve rydning på grund af dårlig brandsikkerhed.

Modkraft har mødt to aktivister fra husprojekter på Rigaerstrasse i Freiderichshain, som i dette interview tager os gennem de sidste måneders episoder set ud fra deres perspektiv.

Husprojekter er betegnelsen for lejlighedskomplekser, der blev besat i omkring 1990 og efterfølgende er blevet legaliserede. I dag fungerer de som kollektiver for venstreradikale og omdrejningspunkter for blandt andet solidaritetsarbejde.

Det sidste halve års tumultariske begivenheder startede med et brandattentat.

Oktober 2015- »Brandattentat var tæt på at koste liv«

Robert blev vækket tidligt om morgenen den 5. oktober 2015 af en ven fra det husprojektet, der ligger i vejkrydset Rigaer Strasse/Liebigstrasse også kaldet Dorfplatz.

- Vi brænder i nummer 34, lød det i telefonen.

‘34’ er husprojektet og queerkollektivet Liebig34 på Liebigstrasse.

- Jeg troede, det var en joke. Men så tog jeg derover. Brandfolkene sagde, at huset ville være brændt ned, hvis der var gået 15-20 minutter længere. Og folk ville risikere at brænde inde og omkomme, fordi ilden allerede havde spredt sig til første sal.

Robert fortæller, at politiet hurtigt konkluderede, at der var tale om et brandattentat, men at betjentene på stedet virkede uinteresserede i at undersøge det nærmere eller sikre beviser eller spor efter branden, da han spurgte dem om det.

Men han tænkte selv, at det måske kunne have forbindelse til den lange række af brandattentater begået af den yderste højrefløj mod asylcentre rundt omkring i landet.

Læs Modkraft-artiklen »Pogromstemning i Sachsen« 

Læs Modkraft-artiklen »Tysk redaktør: Her er den parlamentariske stedfortræder for Pegida« 

- De fleste regner med, at nynazister stod bag angrebet. Hver uge ser vi asylcentre, der bliver angrebet, så det passer til det billede. Men vi ved det ikke, forklarer han.

Udråbt som risikozone

Og dagen efter fik han og beboerne sig en overraskelse, da de åbnede avisen.

- Det underlige var, at vi dagen efter kunne læse, at Henkel havde en fempunkts plan for 'Rigaer', siger han med henvisning til den såkaldte innensenator Frank Henkel, Berlins borgmester for indre anliggender fra det konservative parti CDU.

Den nordlige del af Friedrichshain havde nu fået stemplet risikozone, hvilket betyder, at politiet kan visitere og kontrollere alle i området uden nærmere forklaring.

I månedsvis havde Frank Henkel sammen med SPD-byrådspolitikeren Tom Schreiber erklæret den venstreradikale scene i byen krig. Blandt andet efter en demonstration i juli 2015 havde udviklet sig til uro mellem politi og demonstranter.

Tom Schreiber efterlyste i den tyske avis Der Tagesspiel massiv tilstedeværelse af politi i området i og omkring Rigaer Strasse.

I årevis har han engageret sig i kampen mod det, han betegner som »venstreekstremistiske vold,«

Tom Schreiber tweeter: »Syv sårede embedsmænd fra Berlins politi efter angreb i #Rigaer. I dag tager jeg mig et billede fra stedet.« 

— Tom Schreiber (@TomSchreiberMdA) 11. juli 2015

»Venstreekstreme terrorister«

Den 6. oktober - dagen efter branden - udråbte Frank Henkel beboerne i beboerne i husprojekterne som syge og umenneskelige personer, der udøver terror mod ordensmagten.

Han gav blandt andet udtryk for, at politiet ikke kunne færdes i fred i Rigaer Strasse, men risikerede at blive overfaldet, og at der ofte blev sat ild til containere i gaden.

- Denne terror er en udfordring for retsstaten og hele vores by, sagde Henkel til Tagesspiegel, hvor det kom frem, at politiledelsen allerede havde aftalt at indføre en række foranstaltninger i området.

Politiindsats begynder

Foranstaltningerne vist sig hurtigt at betyde en massiv tilstedeværelse af politi i området.

- Før blev risikozoner brugt til at kontrollere togstationer og steder med pushere. Men aldrig i et helt område, fortæller Robert.

- Nogle gange blev du kontrolleret, selvom du bare skulle over til bageren på den anden side af gaden. De kunne bruge lang tid på at visitere dig og tage dit id-kort, så du blev nødt til at vente 15-20 minutter. Andre gange blev folk nødt til at vente en time, før de fik lov til at gå.

Læs Modkraft-artiklen »Aktivister går på gaden for at støtte rydningstruede fristeder i Berlin« 

Se fotoserien »Aktivister på gaden for at støtte rydningstruede fristeder i Berlin«

Det betød, at beboerne i gaderne - ikke kun aktivister og beboere fra husprojekterne - nøje overvejede, hvad de tog på af tøj. Naboerne fortalte, at de holdt op med at gå med sorte jakker, beretter han.

- På et tidspunkt var der tre checkpoints bare på Rigaer Strasse. Så hvis politiet var i dårligt humør, blev du kontrolleret tre gange på 500 meter.

Kontrollen foregik også lige foran døren til husprojekterne og på et tidspunkt blev alle besøgende i den lokale bager på Dorfplatz kontrolleret, fortæller Robert.

- Normalt sagde de, at her var tale om et område med høj kriminalitet, og at det var for at beskytte dig, forklarer en anden beboer, Ferdinand, som kigger ind under interviewet, der finder sted i Infoladen Daneben, der ligger i stueetagen i Liebig34.

Kontrollerede børnefødselsdag

- Men gaden er ikke et sted med kriminalitet. Her er ingen pushere eller lignende. Folk følte sig trygge her. Men med politiets tilstedeværelse blev det til en risikozone. Du havde altid så lidt i lommerne som muligt og dit id-kort ved hånden for, så kontrollen ville gå hurtigst muligt, fortæller han og kommer i tanke om en episode, hvor en børnefødselsdag tiltrak sig politiets opmærksomhed.

- En dreng fra området fejrede sin 14-års fødselsdag i gaden i november, og pludselig begyndte politiet at kontrollere hele fødselsdagsfesten. Folk fra husprojekterne kom ud for at se, hvad der foregik, og pludselig lavede politiet en knibtangsmanøvre og omringede gruppen af mennesker. Derefter foretog politiet ret voldsomme anholdelser uden grund.

Forældrene til børn i en børnehave på Rigaer Strasse oplevede desuden at blive kontrolleret, når de skulle hente deres børn.

Samtidig fortsatte Frank Henkel og Tom Schreiber deres offensiv mod den venstreradikale scene i Berlin, fortæller Ferdinand.

- Det er som om, at politiet er blevet et værktøj for politikere som Schreiber og Henkel i deres valgkampagner, forklarer han med henvisning til, at der skal være valg i september.

Og aktivisterne begyndte at frygte, at de to politikere og politiet ledte efter en undskyldning for at rydde husprojekterne.

Og så blev det januar.    

Januar 2016 - 550 betjente og helikopter i storstilet ransagning

Tidligt om morgenen den 13. januar lagde Dorfplatz fliser til en ophedet diskussion mellem en betjent, der ifølge de to aktivister ofte gik alene i gaden.

Det havde undret dem, da politiet ellers kun begav sig ind i området i større grupper.

- Der var et skænderi på gaden på grund af en bøde. Det udviklede sig til skubberi mellem betjenten og omkring fire personer, som efterfølgende løb ind i vores gård. For døren hos os er altid åben. Betjenten løb efter dem, men faldt undervejs, forklarer Robert, der har talt med naboer og den lokale bager, der så episoden.

Ifølge Berlins politi blev en 52-årig betjent slået i jorden, sparket og slået af fire personer.

Læs Modkraft-artiklen »Autonome og politi havnet i spiral af hævnaktioner i Berlin« 

- Efterfølgende kom der to andre betjhente og kiggede over muren til husprojektet i Rigaer Strasse 95. Men herefter var der intet politi overhovedet. Men pludselig om aftenen, flere timer efter episoden, hang der en politihelikopter lige over taget, beretter Ferdinand og siger, at helikopteren hang så lavt, at han fik øjenkontakt med piloten.

Politiet fortalte, at de ikke regnede med at finde personerne fra skænderiet tidligere på dagen, fortæller han.

Ransagede uden kendelse

Men de kiggede efter »farlige genstande« i flere af husprojekterne i gaden.

Og selvom politiet ikke havde ransagningskendelse og dermed kun måtte ransage opgange, kældre og lofter.

Alligevel fik Ferdinand sin pladespiller og musikreol ødelagt, ligesom andre beboere fik personlige ejendele på deres værelser ødelagt.

- I vores hus kan det være svært at sige, hvad der er trappeopgang, og hvad der ikke er. Vi bor over det hele. Så politiet trængte ind i alle lejligheder og rum. En af mine venner fik smadret et billede af ham og hans kæreste, som han havde stående. Politiet stillede det tilbage, hvor det stod, men skubbede det knuste glas ind under hans seng. Så det var en form for personlige angreb, som vi ikke har set før, siger han.

Politiets forklaring på, at betjente var gået ind på værelser på flere etager, lød ifølge Ferdinand på, at de troede, der var tale om kælderdøre.

De to beboere forklarer, at den barrikaderede yderdør i Rigaer Strasse 94 blev ødelagt, ligesom beboerne senere opdagede, at internetkabler i lejlighederne var klippet over.

Derudover beslaglagde politiet en »stor mængde farlige genstande.« Nogle blev afbilledet på politiets twitter-profil. 

Politiet tweeter: »En lille del af de genstande, som vi har fundet i huset og kælderen«

— Polizei Berlin (@polizeiberlin) 13. januar 2016

Frank Henkel kaldte ransagningen »et klart svar fra retsstaten«.

Beslaglagde brandslukkere

- Politiet tog omkring 20 brandslukkere. Men de tog også en masse træbriketter, som vi bruger til at varme lejlighederne op med i kakkelovne.  De sagde, at de kunne bruges til at sætte ild til ting med. Men hvis du bare har en lille idé om, hvordan den slags virker, ved du også, at det tager timevis for dem at brænde, siger Robert.

De manglende brandslukkere skulle senere bruges som argument for en rydning.

Men allerede den følgende weekend fik beboerne igen besøg.

- Der kom en masse mennesker den næste morgen. Inden for et par timer havde vi nye døre. Og om søndagen ville vi lave en udendørs cafe for naboerne, som hjalp. Det brugte politiet som lejlighed til at gå ind i gården, fordi de ville tjekke dørene. Og de ville ikke lade folk ind eller ud af huset, forklarer Ferdinand.

Politiet undersøgte blandt andet affald i gården, fortæller han.

- På et tidspunkt var der én, der smed en skraldepose ud af vinduet. Han ville give dem noget mere affald, de kunne undersøge. Betjentene stod cirka fem meter væk fra det sted, hvor posen landede, siger Ferdinand.

På en video fra episoden kan man se, at politiet står i dækning af porten ind til gården, da episoden finder sted.

Rigaer94 "die versuchte Körperverletzung".... from paul on Vimeo.

-Men så påstod politiet, at der var smidt en tung pose efter dem, og at det blev betragtet som et overfald på betjentene. Og det brugte de som undskyldning for at ransage huset igen. 

Under den efterfølgende razzia i Rigaer Strasse 94 blev gelænderet i trappeopgangen blandt andet smadret, forklarer Robert.

Truet af rydning på grund af brandsikkerhed

- En måned efter ransagningen fik vi et brev fra en lokal borgmester, hvor det fremgik, at politiet havde skrevet et dokument, som erklærede, at huset ikke var brandsikkert, og at det var grund nok til at foretage en rydning. For eksempel fremgik det, at trappeopgangen var ødelagt - men det var jo politiet selv, som havde ødelagt gelændrene. Og det var dem, der havde taget vores brandslukkere, siger han.

Frygten for en rydning kom igen snigende.

- Hvis de ikke kan smide os ud på lovlig vis, finder de andre måder at gøre det på. For eksempel var Rigaer 84 var et tidligere besat hus. I 2007 blev der sat ild til taget, så folk blev tvunget til at flytte ud. Så blev huset renoveret, og folk fik at vide, at de ikke kunne flytte ind igen.

I 2011 blev husprojektet på Liebigstrasse 14 ryddet.

- Og nogle år efter fandt man ud af, at det var en ulovlig rydning. Men det var for sent.

Derfor havde en politiker fra Die Grünen advaret aktivisterne om, at politiet ville lave rydninger på ulovlig vis.

- Det var tydeligt, at de ledte efter en årsag til at lave en rydning. Så vi fik hurtigt officielle papirer fra brandmyndighederne på, at vores hus var brandsikkert.

Trappeopgangen var for længst repareret, understreger Robert.

Politisk efterspil: Rigaer taget som gidsel i valgkamp

Den 25. januar havde en række oppositionspolitikere fra Die Grünen, Die Linke og Piratpartiet indkaldt politiledelsen og Frank Henkel i samråd i parlamentet for at få en forklaring på ransagningerne.

Læs mere om mødet i parlamentet hos Berlinger Morgenpost

Christopher Lauer fra Piratpartiet mente blandt andet, at Henkel havde »erklæret en hel bydel krig som del af en valgkamp,« som han formulerer i et tweet:

Aus Wahlkampfzwecken einem ganzen Viertel den Krieg erklären. Zm Einsatz in der #Rigaer94: https://t.co/bWs5BxCGhi pic.twitter.com/jbdV9WXgGP

— Fabio Reinhardt (@Fabio_reinhardt) 14. januar 2016

Men Henkel beskrev ransagningerne og månederne med massiv tilstedeværelse af politi som en »komplet succes«.

Politidirektøren Klaus Kandt afviste desuden at være et politisk redskab og henviste i stedet til, at der forinden havde været en betydelig stigning i angreb på politifolk i området.

En lang række spørgsmål forblev ubesvarede i parlamentet med henvisning til, at det ville afsløre ting om politiets efterforskning, forklarer Ferdinand.

Blandt andet om den betjent, der ifølge politiet og medierne var blevet slået og sparket den 13. januar forud for ransagningerne.

- De ville vide, hvor såret betjenten egentligt var. Politiet forklarede, at han var i stand til at fortsætte sit arbejde samme dag, men ville ikke uddybe, hvilke skader han havde fået. Det var en del af efterforskningen, lød forklaringen. Men hvordan kunne han fortsætte med at arbejde, hvis han var hårdt såret?

Februar 2016 - 200 betjente til at tjekke bevilling

I slutningen af februar og i begyndelsen af marts blev Rigaer Strasse igen centrum for større politiindsatser.

Den 20. februar brugte politiet ifølge Robert og Ferdinand en episode i husprojektet Abstand på Rigaer Strasse 78 som endnu en undskyldning for at trænge ind i husprojekterne og registrere folk.

- I Abstand var der en fest den aften. Og ud fra hvad jeg har hørt, var der en nynazist, som gik derind og provokerede folk, indtil han blev smidt ud. Så tilkaldte han politiet og sagde, at han var blevet slået, forklarer Robert.

- Og pludselig dukkede 200 betjente op, spærrede gaden af og smadrede vinduerne for at komme ind. Alle derinde blev smidt ud og kontrolleret.

Og fredag den 4. marts dukkede 250 betjente op i gaden og trængte ind i otte barer på gaden. Blandt andet flere af de barer, som ligger i stueetagen i husprojekterne i gaden.

Den officielle forklaring var, at indsatsen havde til formål at tjekke bevillinger og fødevaresikkerheden.

- Men politiet har ikke ansvar for at tjekke alkoholbevillinger, siger Robert og fortæller, at politiet benyttede lejligheden til at filme barerne indefra.

Nynazister er begyndt at dukke op

Han fortæller desuden, at der sidste år, kort inden brandattentatet i Liebig34, var en spontan nazidemonstration i Rigaer Strasse.

De fleste beboere i husprojekterne var taget til Hamburg for at demonstrere mod en nazimarch.

- Nazisterne troede nok, at gaden ville være fulkommen tom. Så klokken otte om morgenen løb en gruppe på cirka 80 nynazister ned ad gaden, indtil nogle punkere kom ud fra en af barerne og jagede dem væk.

Og nogle dage senere blev en bar angiveligt angrebet med sten af en gruppe nynazister, fortæller Robert.

Nynazister dukker ellers aldrig op i området, forklarer han.

Gentrificering tvinger folk ud

Mens Robert og Ferdinand ser politiet og nynazisterne som en konkret og hångribelig trussel, finder der samtidig en langsommere, men måske langt farligere proces sted i forhold til områdets fremtid og status som en af Berlins sidste bastioner for radikal, venstreorienteret kultur i byen.

- Området har ændret sig enormt. I dag er det umuligt at finde en billig lejlighed i Friedrichshain. Der bliver bygget nye luksuslejligheder i gaden, og lejlighederne bliver renoverede, siger Robert.

Da Rigaer Strasse 84 blev rømmet efter branden i 1997 betød renoveringen, at lejen steg markant. Det samme gør sig gældende i andre lejlighedskomplekser i området, hvor beboerne flytter fra.

Her stiger lejen ofte med flere hundrede procent.

Længere nede ad gaden er en blok med luksuslejligheder under opførsel.

Det såkaldte »Bambiland« tiltrækker sig megen negativ opmærksomhed.

For med lejeloven i Berlin betyder byggeriet, at lejligheder i hele området vil opleve huslejestigninger, når folk flytter fra deres hjem.

På den måde tvinges mindre bemidlede beboere langsomt ud af byens centrum.

Brændende biler

I januar blev der på siden Indymedia lagt en erklæring op, hvor en gruppe tager ansvaret for de »afbrændte luksusbiler«. Her lover man, at autonome grupper vil lave skade for en million euro for hvert »angreb«, politiet foretager.

Og de sidste par måneder er luksusbiler flere steder i byen sat i brand.

I slutningen af marts offentliggjorde Berlins politi tal over forbrydelser i området omkring Rigaer Strasse og Liebig Strasse. Her blev området betegnet som et »knudepunkt for voldelige handlinger begået af den venstreekstremistiske scene.«

Politiet havde registreret 69 voldelige forbrydelser og 77 andre lovovertrædelser i 2015. Målene var ifølge politiet luksuslejligheder og -biler samt politiets køretøjer. Midlerne var malingbomber, sten og brandstiftelse.

- Jeg tror, at nogle af episoderne er en reaktion på det, der er sket her. Men det er umuligt at sige. For to måneder siden steg en fyr ud af en bil i den ene ende af Rigaer Strasse og begyndte at smadre sidespejle på bilerne i gaden. Så blev han samlet op af bilen i den anden ende af gaden. Det var et par dage efter det første nabomøde. Så det så lidt ud som om, at nogen ønskede at skabe splittelse mellem os og naboerne, siger Robert og forklarer, at der indtil videre har været afholdt tre nabomøder om situationen i området.

Her gik det blandt andet op for Robert og Ferdinand, at det langt fra kun var aktivister, der følte sig chikaneret af politiet, forklarer de med henvisning til de besøgende i bageren og forældrene til børn i den lokale børnehave, der blev visiteret og kontrolleret.

Konflikt har samlet nabolaget

- Én god ting ved det hele er, at det virkelig har samlet folk i området. Det overraskede mig at se, hvor vrede folk rent faktisk var. Forældre fortalte, at deres børn var bange for at forlade deres hjem på grund af politiet. Og selv var de bange for at lukke børnene ud, forklarer Robert og fortæller, at flere naboer spurgte, hvordan de kunne hjælpe til efter ransagningerne.

- Under det første møde kom der en kvinde og spurgte, om vi havde brug for noget. Vi takkede og sagde, at vi havde alt, hvad vi havde brug for. Men den næste dag kom hun igen med et gavekort på 50 euro til byggemarkedet. Det kan man altid bruge, beretter han og kommer i tanke om en ældre kvinde med tilknytning til den lokale kirke, der også dukkede op.

- Hun sagde, at hun havde planlagt at komme med en kage. Men så havde hun hørt, at vi var veganere. Det vidste hun ikke helt, hvad var. Så i stedet for kage havde hun grøntsager med. Super fedt.

Situationen betød også, at en demonstration i begyndelsen af februar samlede over 4.000 mennesker, selvom det oprindeligt skulle have været en mindre demonstration mod politichikane og gentrificering.

Svært at svare igen

Men det er svært for alvor at finde en måde at svare igen på, forklarer Robert.

For selvom nogle aktivister måske har lyst til at udvise en mere militant modstand mod politiets tilstedeværelse og politikernes erklærede kamp mod venstreekstremister, er der risiko for, at det netop kan bruges til at bekræfte politiets dagsorden om, at betjente ikke kan komme i området uden at frygte for deres sikkerhed.

- Men på den anden side kan politiet nu sige, at kontrollen og repressionen har virket, og at det var den rigtige taktik, der er blevet brugt mod »venstreekstremisterne,« siger Robert og fortæller, at politiet de sidste to uger mest har været til stede i weekenderne.

Robert og Ferdinand er opdigtede navne. Begge ønsker ikke at stå frem med deres rigtige navne af frygt for at blive chikaneret af politiet.

I marts gik aktivister på gaden i København for blandt andet at støtte husprojekterne i Rigaer Strasse.

Se en fotoserie fra demonstrationen her