Bekæmpelse af Islamisk Stat er en grænseløs opgave

Det er ét fællestræk i kampen mod Islamisk Stat (IS) og organisationens egen kamp for kalifatet. Det fælles er grænseløshed.

Islamisk stats ambition er udbredelse af et kalifat på tværs af de eksisterende grænser. Og fundamentalisterne rekruterer ikke kun soldater og ideologer i Mellemøsten, men også i de imperialistiske centres socialt udsatte muslimske miljøer.

Islamisk Stats fremvækst er et resultat af over hundrede års imperialistisk dominans i Mellemøsten. Vesten har siden næsten konstant være i konflikt med forskellige former for arabisk nationalisme.

Hvorfor disse konstateringer? Jo, for at finde løsninger. Så vi ikke alene kan pege på svar, men også forvandle os fra iagttagere til aktører.

Radikalisering og rekruttering til Islamisk Stat kommer nemlig ikke ud af ingenting. Historien og nutiden hænger sammen og kan ikke adskilles. Bekæmpelsen af IS kan heller ikke begrænses til bestemte områder i Mellemøsten.

Det må også ske i de imperialistiske centre, som en social indsat over for de marginaliserede grupper, hvorfra IS rekruterer deltagere til deres krig.

Et spadestik dybere

For at forstå islamistisk terrorisme som andet end galskab, er man nødt til at forlade en rent moralistisk afstandtagen, og grave ned til nogle dybereliggende forklaringer.

Islamisk Stat opererer på tværs af de lande, der blev skabt af sejrsherrerne efter 1. verdenskrig, da Det Osmanniske Rige brød sammen.

Frankrig og England delte et stort område af den arabiske verden op mellem sig. Englands interesseområder blev det, der siden kom til at hedde Irak, Jordan, Palæstina, Saudi-Arabien mm. Og Frankrig, som i forvejen kontrollerede stor dele af Nordafrika, tog magten over Syrien og Libanon.

Det handlede og handler som sagt om geopolitik.

Sejrsherrerne skabte nye stater som Syrien og Irak, som aktuelt fylder store dele af mediebilledet. De to stater er nu i opløsning som enhedsstater - uanset eksistensen af Islamisk Stat eller ej.

De sidste 100 års historie har lagt grunden for udviklingen siden. Helt op til i dag, hvor radikal islamisme spiller en stor rolle på den politiske scene – ikke bare i de arabiske lande, men også i de vestlige samfund.

Bag islamismen ligger årsager, der må begribes og handles ud fra. Vestens kontrol med Mellemøsten er foregået gennem militærmagt, vold og alliancer med det formål at varetage økonomiske interesser, og det vil hovedsagelig sige sikring af adgang til olie.

Et eksempel er en vestlige intervention, da olie-interesserne blev truet, var CIA-operationen, der væltede den demokratisk valgte leder i Iran, Muhummad Mossadeq, i 1953.

Denne var ved at nationalisere dele af den iranske olie. Det satte operationen en stopper for, og andre lande fik derved en advarsel om, hvad de kunne risikere, hvis de fik lignende ideer.

Shah-regimet blev indsat ved samme lejlighed.

Regional krig

Det er Vesten, der har givet Islamisk Stat medvind og skabt organisationens eksistensgrundlag - ikke mindst siden 2003, da USA og dets allierede invaderede Irak.

Før det hjalp Vesten Saddam Husseins Irak med invasionen mod Iran fra 1980 og frem til midten af 1980’erne gennem massive våbenleverancer. Men vendte siden på en talerken - nu med invasioner mod Irak i en række Golf-krige.

Efter Paris-tragedien i november 2015 og andre terroranslag har reaktionen fra regeringer i Europa været indskrænkninger af frihedsrettighederne og en skærpet retorik – som den franske præsident Hollande »Vi er i krig«-erklæringer – og intensiverede bombardementer i Mellemøsten.

Ideerne om civilisationernes sammenstød bliver inddraget i blandt andet flygtningepolitikken.

Ingen af delene er brugbare til at bekæmpe fænomenet islamisme, tværtimod.

Islamistisk terrorisme afspejler såvel historien som udvidelsen af krigene.

Med den seneste tids udvidelse med flere landes luftvåben, kan vi tale om en regional krig.

I Irak foregår der stadig krigshandlinger ligesom i de kurdiske områder. I Syrien fortsætter borgerkrigen med internationale forgreninger.

Og Vesten udvider indsatsen internationalt til egne områder. De islamistiske jihadister rekrutterer og træner ikke bare i områderne i Mellemøsten, men i store dele af verden. Organisatoonen opereres så at sige grænseløst.

Jo mere de vestlige lande - og Rusland - udvider krigen, jo mere medvind får IS. Islamisterne kan fremstille Vesten som angriber.

Luftbombardementerne bruges af IS til at fremmale billedet af en grusom fjende. Ikke bare hos IS i Syrien og Irak, men også blandt muslimer i de vestlige lande, hvor radikale islamister udgør et meget lille mindretal.

Men antallet af islamister vokser, når de vestlige militære angreb på Islamisk Stat udvides.

Organisationen er desuden udsprunget af arabiske regimers korruption og undertrykkelse af befolkningerne.

Indskrænkninger af demokratiske rettigheder, indførelse af undtagelsestilstand som i Frankrig, m.v. har samme effekt.

Mange i de vestlige samfund opfatter islam som en fjende efter terrorangrebene. De ser religionen som en trussel. Terroren avler øget mistro overfor den muslimske befolkning i de vestlige samfund, hvilket igen presser muslimer over mod islamistiske kredse, især blandt unge.

Foråret, der blev til vinter

Befolkningerne i Mellemøsten har været – og er — tilskuere og deltagere i et blodbad og ødelæggelse af lande, som næppe har været set lignende tidligere i disse områder.

Flere hundredtusinde irakiske civile blev dræbt som følge af den krig, USA med støtte fra blandt andet Danmark iværksatte.

Det er for længst bevist, at invasionen byggede på falske forudsætninger.

Situationen i Syrien er ikke bedre. Halvdelen af landets befolkning på i alt 22 millioner menneseker er nu på flugt. Langt over 250.000 er dræbt i borgerkrigen, der startede i 2011.

Blandt disse er også klimaflygtninge - også internt i Syrien.

Ekstrem tørke i landet har drevet fattige bønder og andre fra landområderne mod byerne, hvor de mødes af social nød og arbejdsløshed.

I flygtningestrømmene i og fra Syrien ses konturerne til fremtidens masseflygtningestrømme i form af klimaflygtninge. Med mindre det lykkes at skabe en verden med bæredygtighed og fred.

Igen: Problemet er grænseløst, og kan kun løses på tværs af grænserne.

Da det arabiske forår endelig kom til Syrien, var det desværre allerede blevet efterår og vinter.

Godt hjulpet af USA, Saudi-Arabien og andre forbundsfæller i den arabiske region. Bashar al-Assad var og er heller ikke deres livret, om end regimet historisk og i nutiden har været en støtte for den herskende orden i Mellemøsten.

Derimod var og er Iran og Rusland Assads allierede - af hver deres årsager.

Nu synes de at optræde forenet - trods modsætningerne i deres kamp mod IS. Den aktuelle konflikt mellem Iran og Saudi-Arabien vil vanskeligøre fredelige løsninger på konflikterne.

Samme lande

De lande, som er blevet angrebet af islamistiske terrorister, er næsten de samme lande, som har taget del i vestlige ledede militære operationer i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien frem til i dag.

Islamisk Stat siger og skriver selv, at organisationens aktioner er gengældelse for vestlig indblanding i Mellemøsten.

Lad mig understrege: Det kan på ingen måde retfærdiggøre terrorisme.

Men ikke desto mindre er det centralt for terroristernes egen selvforståelse, og det har også lagt dannet grundlag for organisationen rekrutering.

For Vestens militære aktioner har ikke blot haft militær karakter, men har dræbt tusinder og atter tusinder.

Kalifatet, som IS har sat op som målsætning, er grænseløst. Kalifatet er en islamisk statsform. Organisationen ønsker et styre, som bindes sammen af holdninger, religion og kultur, dvs af den måde IS udlægger sunni-islam på.

Drømmen er ikke en national stat. Islamisk Stat er skabt og opererer på tværs af de eksisterende grænser.

Man er borger i Islamisk Stat, der hvor organisationen har erobret områder. Kalifatet er med andre ord et idealbillede, IS har bygget op med referencer til historiske storhedsperioder for islam og den arabiske verden.

Ligeså grænseløs som kalifatet er for IS, ligeså grænseløst skal IS bekæmpes i såvel Mellemøsten som i de vestlige lande.

Ikke med bombardementer, men med midler, der tager sit afsæt i den situation, de unge potentielle og reelt eksisterende  IS-tilhængere befinder sig i.

Der må sættes ind overfor unge i de muslimske miljøer, der er præget af social udsigtsløshed. En udsigtsløshed, der eksisterer i både Vesten og Mellemøsten. Udsigtsløsheden er grænseløs.

Antiterrorarbejde er dybest socialt arbejde. I socialt udsatte boligområder i Vesten og i opbygningen af et samfund med fungerende sociale sikkerhedsnet i Mellemøsten.

Derfor kan fundamentalisme kun bekæmpes ved at stoppe krigshandlingerne i Mellemøsten, ved en social indsats i udsatte boligområder i Europa og gennem en allianceopbygning mellem danskere og indvandrere om velfærdsreformer, der kommer alle udsatte til gode, dvs. bryder med den neoliberale europæiske dagsorden, som også er grænseløs!

Nye opgaver

For at bekæmpe (yderligere) islamistisk terrorisme må de vestlige militære aktioner ophøre. Ligesom kurdiske organisationer, der bekæmper IS, skal tages af de internationale terrorlister.

Krigene – der oftest handler om kontrollen med olien – skal stoppes, og olien skal blive i jorden.

Det er alligevel den fremtid, der venter os: Den fossile æra lakker mod enden. Og den bør i disse »klimaforandringstider« fremskyndes og hjælpes på vej.

Den arabiske verden må og kan styre sig selv uden Vestens 100 årige dominans og kontrol, så de arabiske befolkninger kan komme videre i deres liv. Et liv i fred og fordragelighed.

Oliemilliarderne kunne fx bruges i omstilling til solenergi, som der er potentielt rigeligt af, og begyndende inddæmning af ørkenerne, så der igen kan dyrkes fødevarer.

Alene i de to eksempler ligger potentialet for en blomstrende fremtid med udvikling på alle niveauer fra Vestafrika til Centralasien.

Olie-satsningen har bundet disse lande fast, og de har ikke udviklet sig udover olieepoken. Fx er 90 procent af Saudi-Arabiens indtægter baseret på olien. Ligesom 87 procent af arbejdskraften er fremmed arbejdskraft primært fra asiatiske lande. En noget speciel samfundskonstruktion!

Der kan gennem social og økonomisk forandring skabes helt nye muligheder, især gennem omlægning til bæredygtighed.

Det samme gælder, når der arbejdes mod Islamisk Stat i de vestlige samfund.

IS rekrutterer fra adskillige lande i verden - ikke mindst i de vestlige samfund.

De unge i potentielt radikaliserede miljøer må inddrages og gives plads i samfundet. Man må bevidst søge dialog med de unge - også med muslimske miljøer omkring moskerne.

Det værste er at vende dem ryggen og ignorere dem. Etniske mindretals børn og unge skal mødes med tillid. De skal have skolegang, uddannelse og arbejde.

Det er afgørende for, at de ikke radikaliseres til islamistiske holdninger. Der må skabes plads til disse børn og unge i forskellige fællesskaber.

På den måde kan fænomenet reduceres kraftigt. Så »krigen« foregår over alt i Vesteuropa - også her i landet.

På den måde kan alle i samfundet bidrage til at bekæmpe krigen grænseløst - uanset hvor man befinder sig. Selv om udfordringen og løsningen derfor nok er grænseløs, så er den i allerhøjeste grad også lokal!

Svend Vestergaard er socialrådgiver og medlem af Enhedslisten