Børn betaler prisen for regeringens økonomiske politik

Den nye Venstreregerings økonomiske stramninger på overførselsindkomstområdet vil skabe markant øget fattigdom blandt børn. 11.900 børn vil i 2016 blive ramt af den nye integrationsydelses rådighedsbeløb ifølge Integrations-, udlændinge- og Boligministeriets egne tal.

Ministeriet forventer, at tallet vil stige til 22.000 børn i løbet af de blot næste to år. Tallet dækker kun over de børn, der rammes af den lave integrationsydelse, fraregnet er altså børn i familier, der lever af kontanthjælp.

Både Dansk Socialrådgiverforening, Kommunernes Landsforening, Røde Kors, Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp og FN’s flygtningehøjkommissariat har advaret mod ydelsens sociale og økonomiske konsekvenser.

Store konsekvenser for børnenes liv

Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau kalder i et debatindlæg på Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside, allerede den 22. august i år den nye integrationsydelse for en ’isolationsydelse’.

Her gør hun opmærksom på at en flygtningemor med tre børn vil have et rådighedsbeløb på under en tredjedel af, hvad en mor på kontanthjælp har at klare sig for.

Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm har også gjort indsigelser mod ydelsens sociale slagside.

I en udtalelse til Danmarks Radio sammenligner han ydelsens niveau med SU’en for danske studerende, og han mener det er i strid med de internationale regler på området, fordi flygtninge ifølge flytngingekonventioner har ret til samme sociale ydelser som andre borgere i et givent land. Han gør opmærksom på, at danske SU-modtagere har ret til at arbejde ved siden af SU’en, og derved øge sin indkomst, mens integrationsydelsesmodtagere ikke ikke samme mulighed. En eventuel lønindtægt vil blive modregnet ydelsen.

Ydelsen er så lav, at familier kan få svært ved at betale udgifter til husleje, mad, elektricitet og andre vigtige dagligdagsudgifter. Ekstraudgifter til økonomisk hjælp kan derfor stige markant, når mennesker bliver nødt til at søge om støtte til såkaldte sociale enkeltydelser. Og det vil blive dyrt for de enkelte kommuner, som må træde til med økonomisk hjælp til familier der følger det lovpligtige integrationsforløb. Herunder har kommunerne nemlig en boligforpligtelse. Nye flygtninge i Danmark vil få meget svært ved at betale deres husleje.

I et interview i Politiken den 5. december 2015 gør Majbrit Berlau opmærksom på de sociale konsekvenser, det har for børnene at leve på et eksistensminimum:

»Nytilkomne børn får det svært i sociale sammenhænge i skolen. De får ikke fodfæste i Danmark, når der ikke er råd til at blive en del af det sociale fællesskab, og det skaber mistrivsel og grundlag for mobning. Vi ved af erfaring, at de børn, der kommer fra lavindkomstfamilier generelt får dårligere uddannelser. Det at leve fattigt og vokse op fattigt er dårligt for uddannelsesniveauet«, skriver hun.

Læs hele interviewet med Majbrit Berlau på Politiken

Majbrit Berlau gør desuden opmærksom på at integrationsydelsen kan bevirke en stigning i flere børnesager, fordi kommuner og socialrådgivere er nødt til at hjælpe børn, der lever under belastede forhold i meget fattige familier.

Fattigdommen er fordoblet

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skriver i en publikation »De glemte fattige« (2015), at andelen af fattige mennesker næsten er fordoblet i løbet af de seneste ti år. Særligt under den tidligere VK-regering skete en stigning. 

Udviklingen blev dog bremset af den tidligere SRSF-regering, som sammen med Enhedslisten afskaffede fattigdomsydelserne i 2012. Fattigdommen blandt børn faldt derefter.

Denne situation vil imidlertid ændres af det genindførte kontanthjælpsloft, 225-timersreglen, der nu også gælder enlige forsørgere på kontanthjælp, og den nye integrationsydelse.

Læs Aarbejderbevægelsens Erhvervs publikation »De glemte fattige«

»Straksindgreb«

Integrationsydelsen er en del af et såkaldt »Straksindgreb«, som Venstre lovede at foretage under forårets valgkamp. Ifølge Venstre for at dæmme op for nye flygtninges søgning mod danske breddegrader. Integrationsydelsen blev vedtaget i august i år med støtte fra Dansk Folkeparti, de konservative og Liberal Alliance.

Andreas Kamm mener dog ikke, at indgrebet vil ændre på flygtningetilstrømningen:

– Der er ikke noget ved forslaget, der overrasker mig, men ingen kan svare på, om det vil have en effekt at nedsætte ydelserne, for forholdene for flygtninge er stadig bedre i Danmark, end de er i Italien, Grækenland og Bulgarien. Det er alle lande, hvor der overhovedet ikke gives nogen ydelser, udtaler han til dr.dk.

Læs artiklen »Dansk Flygtningehjælp om asylaftale: Kan være imod internationale regler«

Udover flygtninge, gives ydelsen også til indvandrere og danskere, der ikke har boet i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år.