Bæredygtig biomasse: En historisk misforståelse

Mens der tales og skrives meget om mulighederne for omlægningen fra en økonomi, der bygger på fossil energi, til en økonomi baseret på biomasse, er der ikke samme fokus på problemerne forbundet hermed.

Et historisk tilbageblik kan give et hint om, hvad vi risikerer med den nuværende politik for omstillingen til vedvarende energi. Vi er i fuld gang med at erstatte olie og benzin med biobrændstoffer og kul med træbrændsler, men nu på et forbrugsniveau, som er langt højere end før den industrielle revolution og den næsten ubegrænsede mobilitets tidsalder.

Mennesker, jord og klima

Menneskets handlinger er med til at ændre klimaet på flere måder. Dels gennem de direkte udledninger af drivhusgasser, der sker ved afbrænding af de fossile brændstoffer; dels gennem store udledninger i forbindelse med produktionen af animalske fødevarer; og dels gennem de udledninger af drivhusgasser, der sker, når naturlige jord/plantesystemer ødelægges.

Når vi skal tage stilling til, hvordan vi bedst kan bruge landjordens overflade i forhold til at begrænse klimaforandringerne, er vi nødt til at lægge nogle helhedsbetragtninger ind over vores anvendelse af de resurser, landjorden kan give den voksende globale befolkning. Kun gennem en meget varsom og helhedsorienteret planlægning kan vi sikre både nuværende og kommende generationer et værdigt liv.

Den tætte sammenhæng mellem jord/plantesystemerne og klimaet går begge veje. På den ene side påvirker klimaet jord/plantesystemerne på forskellige måder, og derfor ændres vegetationen, når klimaet ændrer sig. Det giver ændrede vilkår for at skaffe mad, tekstiler og træprodukter overalt på kloden.

På den anden side påvirker ændringer i vegetationen atmosfærens sammensætning og dermed klimaet. Der flyttes rundt på store mængder kulstof gennem et år: Når planter via fotosyntese optager CO₂ fra atmosfæren og bygger det ind i planternes overjordiske og underjordiske dele; når dyr og mennesker spiser/fjerner planterne; og når planterne og jorden ånder, og det indbyggede kulstof iltes og igen frigives som CO₂.

Kulstof bundet i jord

En mindre del af det kulstof, der fra begyndelsen blev optaget i planterne, ender med at blive omsat i jorden af småkravl og mikroorganismer, der udnytter den energi, der er bundet i planterne. Noget af det omsatte materiale bygges ind i meget stabile organiske forbindelser som humus. Og ganske langsomt år for år kan den organiske pulje og humusindholdet vokse, hvis betingelserne er til stede. Det bringer CO₂ ud af atmosfæren og binder kulstoffet (C) fast i jorden. På den måde er mængden af organisk stof i jorden langsomt blevet opbygget gennem årtusinder.

Omvendt bliver noget af det bundne kulstof frigivet, når det organiske stof i jorden udsættes for ilt. Det sker, når jorden blotlægges og pløjes, så der kommer gang i nedbrydningsprocessen. Og det sker, uanset om det er jorden under en skov eller under et græstæppe.

Balancen forskubbes

Det anslås, at indholdet af kulstof i atmosfæren omkring år 1700 var ca. 580 mia. ton, mens det i dag er omkring 760 mia. ton. Skovfældning, opdyrkning af jorden og anden menneskelig indblanding har bidraget – og bidrager stadig – til det øgede indhold. I udviklingslande anslås det, at ca. en tredjedel af emissionerne kommer fra sådanne ændringer i arealanvendelsen, og i de mindst udviklede lande endda omkring to tredjedele. Afrika og Sydamerika er i dag de regioner, hvor skovrydningen er størst.

Se rapport fra World Resources Institute: »Navigating the Numbers: Greenhouse Gas Data and International Climate Policy«

Se rapport fra FN’s fødevareorganisation, FAO: »Global Forest Resources Assessment«

For tiden bindes der mere kulstof via fotosyntese, end der frigives fra plantedækket som følge af ændringer i plantevæksten og arealanvendelsen. Landjorden er på den måde sammen med havene med til at mindske skadevirkningen af de alt for store udledninger fra industri, landbrug, transport og husholdninger. Yderligere opdyrkning af land vil være at gå i den forkerte retning, fordi det forskubber denne positive balance i negativ retning. Men yderligere opdyrkning af jomfruelig jord og fældning af skove er netop, hvad der er på tegnebrættet.

Fra træ til kul – et tilbageblik

I perioden før man begyndte at anvende fossile brændstoffer, viste det sig mange steder, at overudnyttelse af træ endte med at have katastrofale konsekvenser. I Danmark og andre lande i Europa havde landbruget allerede bredt sig på bekostning af skovene, sideløbende med øget anvendelse af træ til brænde, husbygning, skibsbygning og industri. I sidste halvdel af 1700-tallet blev mangelen på træ så alvorlig, at det dårligt nok var til at skaffe træ til et økseskaft.

I Europa havde man anvendt kul i små mængder siden 1100-tallet, og i Kina var anvendelsen udbredt allerede tidligere. Indtil omkring år 1600 var der dog en vis modvilje imod udnyttelsen af kul i Europa. Man anså minedrift som en form for “voldtægt” af jorden på grund af de ødelæggelser, udgravningerne påførte de øverste jordlag. Og selv om holdningen til minedrift ændrede sig i begyndelsen af 1500-tallet, gjaldt det kun for udvinding af metaller, mens kullene stadig stod i et dårligt lys, blandt andet fordi røgen fra afbrænding af kullene var sort og beskidt i forhold til den, man kendte fra afbrænding af træ.

Træ anset for uudtømmeligt

Vannoccio Biringuccio var en begejstret fortaler for udvinding af metaller. I 1540 skrev han i værket »Pirotechnia«:

“Det er mere sandsynligt, at minedrift vil udtømme minerne for metaller, end at skovbrugerne vil udtømme skovene for det træ, der skal bruges til at smelte det. Overalt findes meget store skovarealer, som får en til at tænke, at mennesket aldrig vil kunne udtømme dem … især fordi Naturen så generøst frembringer nye hver dag.”

Og senere i samme værk: “Foruden træ har sorte sten, der findes mange steder, karakter af ægte trækul, [men] overfloden af træer gør det unødvendigt at tænke på dette fjerntliggende brændstof.” (Citeret i artikel af John U. Nef i Scientific American, 1977, min oversættelse).

Ifølge Biringuccio var skovene altså uendelige og træ en nærmest uudtømmelig resurse; hans bekymring gik udelukkende på, om metallerne skulle slippe op.

Skovrydning fra Nord til Syd

England var det land, som tidligst blev ramt af mangel på træ. Og mindre end en generation efter Biringuccios vidtløftige udsagn om uudtømmelige træresurser måtte englænderne tage kullet til nåde på grund af stigende priser på træ. I industriens tidlige dage kunne man ikke uden videre udskifte træbrændsel med kul – de fleste produkter, som man fremstillede over åben ild fra træbrændsel, blev ødelagt, hvis de kom i kontakt med kullenes røg.

Men fra begyndelsen af 1600-tallet indledtes en udvikling af forskellige ovntyper, der gjorde det muligt at bruge kul i de industrielle fremstillingsprocesser. Så blev det igen muligt for træer at vokse op i Europa. Udryddelsen af Jordens skove er sket på forskellige tidspunkter. I Europa var landbruget i kombination med energitunge industrier som jern- og glasindustrierne årsag til, at skovene svandt ind i løbet af 1600- og 1700-tallet – selv i skovrige lande som Sverige, Finland og Rusland.  I 1800-tallet kunne man se en lignede udvikling i Nordamerika, og i 1900-tallet har udryddelsen af skovene taget fart i Sydamerika, Sydøstasien og Afrika – og fortsætter stadig.

Ny satsning på biomasse

Overalt på kloden fastlægges målsætninger om at omstille energisystemerne fra fossil energi til vedvarende energi. EU har en målsætning om, at mindst 20 % af energien i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder, og man ser gode muligheder for at opnå denne målsætning ved hjælp af biomasse til energi, ikke mindst i form af træbrændsel til kraftvarmesektoren.

De 27 EU-lande har ikke de samme forpligtelser alle sammen, og med hensyn til at omlægge til vedvarende energi er Danmark blevet pålagt en målsætning på 30 % i 2020. I Danmark har man dog med en energiaftale fra sidste år sat målsætningen endnu højere, og det er jo i princippet godt. Men herhjemme ser man, ligesom i resten af EU, gode muligheder for at opfylde målsætningen med træbrændsel og agrobrændstoffer, og det er ikke bæredygtigt.

Hvor skal biomassen komme fra?

Hvis man ikke var begyndt at anvende kul og (omkring 1850) olie, havde masseproduktion af forskellige goder og industrialiseringen af landbruget jo ikke kunnet fortsætte. Transporten af varer og mennesker ville heller ikke have kunnet vokse eksplosivt.

Nu har vi vænnet os til høj mobilitet og et højt industrialiseret samfund med et enormt og stadigt voksende energiforbrug, der har ført til klimaforandringer. Og nu står vi så i en situation, hvor vi ikke kan fortsætte med at bruge fossile brændstoffer. Og der er stærke kræfter, som vil erstatte de fossile brændstoffer med biomasse. Nu oven i købet på et forbrugsniveau, som er langt større end før den industrielle revolution og den næsten ubegrænsede mobilitets tidsalder.

Presset på verdens naturlige skove og andre uopdyrkede jorder er i forvejen stort på grund af tømmerhugst og behovet for stadig mere landbrugsjord. Oveni kommer nu dette øgede pres fra Danmark og resten af Europa for at bruge træ og andre planter som råstof til energi. Forskellige studier har vist, at der ikke er tilstrækkelig biomasse i Europa til at opfylde målsætningerne på bæredygtig vis, og der sker allerede en betragtelig import af såvel træbrændsler som biobrændstoffer.

Hverken Danmark eller EU har overblik over, hvor biomassen i fremtiden skal komme fra. Skrupelløse politikere og energiselskaber mener, at det er helt i orden at bruge andre landes resurser til at dække vores behov, selv om det eneste ansvarlige ville være for alvor at nedbringe vores eget energiforbrug.

Afgørende analyse

I forbindelse med Energiaftalen af 22. marts 2012 har ministeren og partierne bag aftalen iværksat en “biomasseanalyse”, der skal sikre bæredygtighed og CO₂-fortrængning. Så det er nu, der skal handles, hvis vi skal have en fremtidssikret energiforsyning, der ikke driver rovdrift på naturresurserne – og hvor klimagevinsten ikke blot er fiktiv.

På det første temamøde i forbindelse med biomasseanalysen bekendtgjorde brancheorganisationen Dansk Energi: “Det kan lade sig gøre at skaffe rigeligt med bæredygtigt biomasse!” under forudsætning af at bioenergien handles globalt. Det lyder som et ekko af Vannoccio Biringuccios vidtløftige skriverier fra 1540.

Der er vist grund til at advare imod en gentagelse af udpiningen af landbrugsjorden og den altomfattende skovrydning, som fandt sted op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallets Europa og globalt gennem de efterfølgende århundreder – ikke kun af hensyn til klimaet, men også af hensyn til klimaet.

Bente Hessellund Andersen er aktiv i NOAH's Landbrugs- og Fødevaregruppe og tilknyttet Aalborg Universitet, Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling.

Næste artikel i serien:

Biomasse: Klimaregnskab med kreativ bogføring hos Modkraft

Se også:

Artiklen »Bagvendt klimapolitik udfordrer venstrefløj og miljøfolk« hos Modkraft

Energiaftalen af 22. marts 2012 hos Energistyrelsen

Omtale af bioenergi-analyse og møderække om den hos Energistyrelsen