Australske anarkister knytter nye bånd

For de fleste udlændinge er Australien et land man forbinder med endeløse solskinsdage på stranden, smækre surfere og masser af barbeque. Men under den ubekymrede fernis af strandliv og grillmad, ulmer der en modkultur, som i disse år synes at vokse, i takt med den tiltagende højredrejning i australsk politik. Den 23. marts afholdtes den allerførste anarkistiske bogmesse i landets største by - Sydney.

Nye frontlinjer på gamle slagmarker

I et af Sydneys gamle arbejderkvarterer - Marrickville - ligger der en gammel kaserne, hvorfra australske soldater under 2. verdenskrig blev sendt ud til frontlinjerne. Siden da er stedet blevet omdannet til et medborgercenter, og i dag er det en noget anden slags kamp. der forberedes i de gamle militærbygninger.

Det er dagen for Sydneys allerførste anarkistiske bogmesse, og flere end 30 forskellige stande tilbyder de mange besøgende bøger og hjemmelavede pamfletter med budskaber, som den notorisk ufrie australske presse aldrig bringer.

Besøg hjemmesiden for Sydneys første anarkistiske bogmesse

Det er en broget skare, der flokkes i hallen med den alternative litteratur, og skønt det er unge mennesker, der præger billedet mest -  med sort tøj, hjemmelavede tatoveringer og selvsyede lapper - så ses både børn og gamle også rundt omkring.

Der er bøger om den anarkistiske bevægelses oprindelse og information om forestående ikke-voldelige protester, til foredrag om »krigen mod stoffer« og konsumerismens forbrydelser - der er noget for enhver smag og hele stedet summer af diskussionslyst.

Besøg hjemmesiden for Sydneys længst eksisterende anarkistiske boghandel

Siden begrebet anarkisme i midten af 1800-tallet vandt indpas blandt Europas voksende arbejdsklasse, har Australien været skueplads for alskens anarkistiske projekter.

I håb om at starte forfra i dette enorme og (af europæerne) uudforskede kontinent, opstod der i pioneer- dagene ganske mange småsamfund baseret på anarkistiske idealer. Også de australske fagforeninger fik hurtig medvind, inspireret af de hårde erfaringer gjort blandt Europas industriarbejdere.

Men den stærke historie til trods, er denne messe så altså alligevel den første af slagsen her i Australiens uofficielle hovedstad.

Bogmessens baggrund vidner til gengæld øjensynligt om en ny bølge af indflydelse fra Europas moderne anarkister.

Læs om den anarkistiske boghandel og spillestedet Black Rose i Sydneys »Nørrebro«: Newtown

Thatcher slår til igen!

31-årige Anj fra London er en af de seks organisatører, som for mange måneder siden dannede et kollektiv med det formål at afholde bogmessen.

De fleste af dem er - som Anj - også udlændinge, men har boet i Australien i en årrække.

– Flere af os har faktisk været involverede i [anarkistiske] bogmesser i London og Dublin, fortæller den smilende kvinde med farvestrålende tatoveringer på skuldrene og flere piercinger, end man kan tælle ved et øjekast.

– Vi er kommet hertil med vores erfaringer, og vi har talt med en masse forskellige bogmesse-kollektiver for at få deres råd og support, siger hun.

Og fortsætter;

– Der er masser af 'lommer' med anarkistiske grupper rundt omkring i Sydney, men miljøet er meget spredt og ret lille.

Udfordringerne er til at få øje på for Australiens anarkister.

Med den nyvalgte, øko-fjendtlige højrepopulist Tony Abbott ved roret, har venstrefløjen fået kam til håret med bebudet minedrift i nationalparker, afvikling af tidligere regeringers sociale tiltag og et stigende antal overtrædelser af menneskerettigheder i landets berygtede asylcentre, for blot at nævne nogle af de mest presserende problematikker.

Anj sammenligner det med 1980'ernes Thatcher-æra i England:

– Det var en vigtig tid for arbejderne at kigge nærmere på deres vilkår og for fagforeninger osv.. Abbott er Australiens Thatcher - det er nærmest som at træde et skridt tilbage. Så vi er virkelig nødt til at gøre den anarkistiske bevægelse meget større.

Hvor godtfolk mødes...

I en af standende sidder 59-årige Peter. Han repræsenterer den internationale fagbevægelse Industrial Workers of the World og er kommet hele vejen fra Melbourne, hvor en lignende bogmesse startede op for tre år siden.

Med mere end 30 år som aktiv anarkist, besætter og miljøforkæmper, glæder han sig nu over australiernes voksende opmærksomhed omkring anarkistiske alternativer.

– Australien har en af verdens mest urbaniserede befolkninger og folk er ofte på gennemfart, fortæller Peter med venlig entusiasme.

– Meget af arbejdsstyrken er desuden blevet løsansat og hele kulturen omkring at holde sammen med sit nærsamfund har været under belejring, siger han.

Han har dog stadig optimismen i behold:

– Bogmesser og begivenheder som den her er vigtige for, at vi lærer hinanden at kende. På en anarkistisk sommerlejr, vi holdt sidste år, kom der f.eks. en masse folk fra Brisbane, og de var virkelig overraskede over at møde hinanden for første gang. Hjemme i Brisbane var de isoleret i hver deres forstads-miljø, men her fik de så chancen for at forme et netværk!

En bæredygtig illusion?

Mens et smilende kor udenfor på græsset synger fjollede sange om flotte mænd på cykler, har en interesseret lytterskare slået kreds om en androgynt udseende taler i en nærliggende barak-bygning.

Med rolig stemmeføring, bare fødder og slips forklarer Theo fra kollektivet Doing It Ourselves, hvorfor det globale kapitalistiske samfund ikke er i stand til at løse klima-problemet. Blandt tilhørerne er der flere der tager noter, mens andre lytter med vidtåbne øjne.

Læs mere om det Melbourne-baseret anarkistiske kollektiv Doing it Ourselves, som arbejder på at aflive myten om bæredygtig energi og reformeringen af det kapitalistiske system

På deres hjemmeside har Doing It Ourselves formuleret en lang række radikale tanker om uholdbarheden i at satse alt på »bæredygtig« energi, og under foredraget afviser Theo blankt at alternative energikilder er den endegyldige løsning: – Uanset hvor vi skaffer vores energi fra, så vil det aldrig blive bæredygtigt med det enorme forbrug vi har i dag. Den virkelige udfordring består i at reducere vores energibehov til langt under halvdelen og i at reorganisere vores samfund langt væk fra centraliserede sociale strukturer, siger han.

Splid & succes

I mellemtiden er der også andre problemer, der påvirker det anarkistiske miljøs gennemslagskraft, for venstrefløjens tendens til at yppe kiv med sig selv er åbenbart ikke ukendt i Australien.

Anj fortæller blandt andet at kollektivet bag Sydneys nye bogmesse, helt bevidst har søgt deres medlemmer blandt så mange som muligt af byens anarkistiske grupper, for at skabe et øget samarbejde:

– Vi er i forvejen ikke særlig mange anarkister, og det ville være fantastisk, hvis vi havde mere plads til at diskutere, hvordan vi kan nedbryde nogle af de barrierer og fordomme, der skaber intern konflikt. Det må så absolut være, hvad det alt sammen handler om her.

Adspurgt om arrangementet har været en succes, siger Anj med mærkbar lettelse:

– Ja det har det! Vi har haft hundredevis af besøgende, og selvom nogle af standene måske ikke har solgt for lige så meget, som de havde håbet på for at finansiere deres kampagner, så har der været en masse folk forbi som har fået lyst til at blive involverede, og det, synes jeg faktisk, er mere vigtigt. Jeg synes, det har været fucking fedt!

Cornelius Lundsgaard er freelance journalist og kollektivist på rejse rundt til verdens fristæder for at finde fremtidens fritænkere. Han blogger om rejsen på www.impromptuimmigrant.wordpress.com