Korruptionsanklager og manglende høringer i lokalområdet har frataget gasselskabet Betgasco minelicens til skifergasudvinding i Bentley, Australien. Det sker efter fire måneders blokadelejr i byen.
På en ellers fredelig græsmark i Bentley på Australiens østkyst er der gennem de seneste fire måneder opstået en regulær teltby for hundredevis af miljøforkæmpere.
Lejren er kendt som 'Bentley-blokaden', og i midten af maj 2014 forberedte den sig på, at 800 kampklædte betjente skulle tvangsfjerne blokaden og eskortere mineselskabet Metgascos kontroversielle boreudstyr frem.
Målet ville have været at bore endnu en gasbrønd ned i undergrunden - ud over de 3.600 brønde, der allerede er i brug i Australien.
Men til manges forbløffelse blev Metgascos minelicens i 11. time suspenderet af myndighederne på grundlag af korruptionsanklager og mangel på konsultation med lokalområdet.
I stedet stod der på dagen for den varslede politiaktion en spraglet og festtræt flok af aktivister og sang solen ind i en svajende cirkel rundt om et buldrende lejrbål; et bål der havde brændt uafbrudt i de mere end 16 uger som blokaden havde stået på.
Læs om Bentley-blokadens »sejr« i lokalavisen Northern Star
Bentley Blokaden er Australiens pt. mest berømte protest-lejr. Selv de mest forretningsvenlige af Murdoch-mogulens medier har i de seneste par måneder været med til at gøre sloganet »Gently Bentley« ('Blide Bentley') kendt, og lejren har løbende modtaget en stadig strøm af lokale og internationale aktivister og frivillige, nysgerrige besøgende, politikere og nyhedsmedier.
I højeste alarmberedskab har den talt op mod 3.000 frivillige, mange af dem parate til at modsætte sig deres eget politi og regering med alt hvad der følger af retslige konsekvenser.
De er der for at beskytte deres grundvand fra den kontroversielle del af gas- og olieindustrien der, benytter gasudvindingsmetoden hydraulisk frakturering, populært kaldet »fracking«.
»Frack Off« og »No Fracking Way« er blevet populære vendinger hos modstanderne af fracking, men trods den hårde retorik, er virkemidlerne i høj grad baseret på ikke-voldelig modstand og civil ulydighed.
Den omstridte metode går, kort sagt, ud på at bore et indtil flere kilometer dybt hul i jorden, for derefter at injicere en blanding af kemiske væsker. Under højt tryk destabiliser den delvist hemmelige cocktail undergrunden, og dermed frigives såkaldt ukonventionelle gasressourcer, som f.eks. skifergas.
Ifølge modstanderne er problemet bl.a. at de mange giftige kemikalier ofte ender med at forurene grundvandet og dermed hele det lokale økosystem.
Besøg Bentley-blokadens officielle hjemmeside
I USA, hvor fracking-metoden blev opfundet, har den været anvendt på over en million gas-brønde siden 1949, men det er først i det seneste årti, at industrien for alvor har taget fart i Australien.
Også i Europa er fracking blevet kendt, efter at England har tilladt flere brønde, Frankrig har forbudt metoden helt og Tyskland gjort den forbudt i vådområder.
I andre lande, som f.eks. i Danmark, hvor det franske energiselskab Total byder ind på den risikofyldte skifergasudvinding, er de første ansøgninger om minedrift indtil videre blevet syltet. Således sendte bl.a. Frederikshavns Kommune bolden videre til staten efter et klokkeklart nej ved en offentlig høring om en såkaldt prøveboring nær landsbyen Dybvad.
Fracking-industrien er ofte blevet kritiseret i dens hjemland, som i Hollywood-skuespilleren Matt Damons film »Promised Land«, der fremstiller mineselskaberne som kyniske købmænd med ringe agt for miljøet.
I virkelighedens USA, hvor der efterhånden har samlet sig en anselig folkelig modstand mod fracking-industrien, bliver kritikken bakket op af et stigende antal videnskabelige rapporter, der peger på helbredsricici og omfattende forurening som industriens faste følgesvende.
I den sociale mediestrøm, og ved hjælp af især dokumentarfilmen Gasland, synes advarslerne at have bredt sig til både Europa, men også til det råstof-rige australske kontinent, hvor minedrift er både en kulturarv og en økonomisk hjørnesten.
Læs en – ud af mange – rapporter om frackings skadelige helbredsvirkninger
Her har en række mine-selskaber i det seneste årti, indgået millionkontrakter med den kinesiske energi-branche for levering af gas, der stadig ligger dybt begravet under en mere og mere skeptisk australsk befolkning.
Men skrækeksempler, som minefeltet Tara i staten Queensland, hvor kræft-epidemier har kostet lokalbefolkningens sundhed dyrt, har bidraget til et voksende antal folkebevægelser mod fracking, med paraplyorganisationen »Lock the Gate« ('Lås Lågen') i spidsen.
De har formået at skabe alliancer mellem den australske menigmand og landets guerilla-organiserede subkultur af 'øko-krigere', og i den seneste håndfuld år er de sammen gået i kamp mod både mineindustrien og myndighederne.
Alliancen udgør en reel trussel for mineselskaberne og den australske regering, der sidste år underskrev frihandelsaftale »Trans-Pacific Partnership Agreement« med bl.a. Kina.
Aftalen betyder, at privat selskaber kan kunne sagsøge et medlemslands regering for misligholdelse af aftalen.
Det er set i Canada, hvor det amerikanske energiselskab Long Pine sagsøgte den canadiske delstatsregering i Quebec med henvisning til en lignende frihandelsaftale mellem USA og Canada.
Australiens regering står nu i et dilemma mellem at lytte til vælgerne – med risiko for sagsanlæg i milliard-klassen og store tab i den australske minesektor – eller at ignorere de seneste korruptionsskandaler og sætte politiet ind for at sikre mineselskabernes fortsatte drift og dermed frihandelsaftalens overholdelse.
Denne analyse er dog endnu ikke bekræftet af regeringen selv.
Læs om frihandelsaftalens potentielle konsekvenser hos Green Left
Senest er Metgascos suspenderede minelicens blevet en kastebold i medierne mellem de ansvarlige politikere og en broget skare af modstandere.
På den ene side hævder energiministeren i New South Wales, at Bentley blokaden intet havde at gøre med beslutningen. På den anden side kaldes beslutningen af modstanderne for et 'udslag af kolde fødder', set i lyset af en storstilet (og kostbar skattefinansieret) politiaktion der, ifølge politiet selv, vurderedes til at kunne koste flere menneskeliv.
Uanset de mange nuancer, der naturligvis er i debatten, så virker det dog unægteligt til, at det politiske system i Australien er under pres.
Indenfor de seneste tre måneder er ikke mindre end fem top-politikere kommet under anklage for, eller direkte blevet afskediget på grund af korruption.
Indtil flere mineselskaber og statslige departementer sidder nu derfor 'fast mellem en klippe og et hårdt sted', som det hedder på den lokale jargon.
Flere af sagerne peger på tætte finansielle bånd mellem minesektoren og dens ansvarlige politikere - hele vejen op til ministerplan.
På gadeplan er et voksende antal australiere nu blevet opmærksomme på debatten.
Den nok mest effektive kampagne fra fracking-modstanderne kom fra organisationen »Lock the Gate,« som metodisk har stemt dørklokker i lokalområder med gasforekomster for at udarbejde omfattende vejledende spørgeskemaundersøger.
I området omkring Bentley-blokaden svarede næsten 90 procent af alle husstande i 2013 således nej til brug af fracking.
Kort tid efter blev lovgivningen ændret. Fra at regionale myndigheder havde ansvaret for at udstede minelicenser, blev disse beslutninger nu lagt i hænderne på delstatsregeringen i New South Wales. Delstatsregeringen har siden har udstedt flere licenser, selv i områder med dokumenteret høj modstand fra lokalbefolkningen.
Den politiske manøvre har både forarget og foranlediget stærke mistanker om korruption på højt plan - mistanker som altså er blevet delvist bekræftede.
En uge efter det afgørende slag skulle have stået i Bentley, står det nu klart at Metgasco ikke kommer til at bore i undergrunden der, og lejren var derfor lykkeligvis blevet gjort overflødig.
Hvad enten blokaden indvirkede på den beslutning eller ej, så spås 'Bentley-bevægelsen' af flere kommentatorer til at blive en milepæl i den australske folkebevægelse mod fracking.
Før den omfattende oprydning af de mange blokadeinstallationer forleden gik i gang, fortalte tilrejsende aktivister på et fem timer langt afsluttende lejrmøde om adskillige andre blokader i Australien.
Bentley havde imponeret hver og én af dem, og mangen en positiv erfaring var tilsyneladende blevet gjort.
'Blide Bentley' var Australiens første blokadelejr, som var omfattet af en lokalplan og godkendt af arbejdstilsynet. Den er også den første af sin slags til at have en fodboldbane, et administrationskontor, en barista-kaffebar, en dagpleje og et ældrecenter samt to folkekøkkener, for ikke at nævne vagtplaner for alt fra blokadeposteringer til opvask.
Mens teltene blev foldet sammen, glødede telefonerne med nye kontakter og modbevægelsens netværkets spind blev spundet større. Australiens hårde kerne af omrejsende miljø-aktivister voksede uden tvivl i Bentley.
Ikke siden den såkaldte Terrania Creek-blokade i 1979 – der vandt kampen mod skovning af en nationalpark, ikke langt fra Bentley – er der set så populær og succesfuld en miljøkampagne i Australien.
Men succes eller ej, så er arbejdet for aktivisterne langt fra ovre.
Hvor mineindustriens højtbetalte advokater og lobbyister arbejder i døgndrift for at sikre nye minefelter, så står modstanderne med en stab af frivillige, som alle har et liv, der skal passes.
66-årige Sledge, præsident for de lokale »Northern River Guardians,« havde i hvert fald styr på sine personlige prioriteringer:
»Lige nu skal jeg hjem på gården og hygge mig med mine tre børnebørn. Det er dem jeg har siddet her på en græsmark for i fire måneder, og det er deres fremtid, det handler om. Hvad der så skal ske, det må tiden vise, men kampen er ikke vundet endnu, og jeg kommer uden tvivl til at sidde på en del flere barrikader i den nærmeste fremtid.«
Cornelius Lundsgaard er freelance journalist.
Han rejser rundt til verdens fristæder for at finde fremtidens fritænkere og blogger om rejsen
Besøg hjemmesiden for bevægelsen Lock the Gate ('Lås Lågen')
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96