Annonce

28. august 2015 - 10:52

Appelsag om påstået terrorstøtte starter nu i Landsretten

Mandag 31. august genstarter Østre Landsret en appelsag imod ti kurdere, der i byretten blev frikendt for terrorstøtte. Der er i alt berammet 86 retsmøder de næste ti måneder.

Det var hensynet til eventuelt kommende straffesager om pengeindsamlinger til terrororganisationer og uenighed om bevisbyrden, der fik anklagemyndigheden til at appellere frifindelsen af ti kurdiske mænd fra et ellers enigt dommerpanel i Byretten.

Det udtalte statsadvokat Lise-Lotte Nilas i en pressemeddelelse, anklagemyndigheden udsendte 5. november 2014, to uger byrettens frifindelse.

I domsskriftet hedder det som begrundelse for frifindelsen, at »at anklagemyndigheden ikke har ført det fornødne bevis for, at de tiltalte vidste eller burde have vidst, at en støtte til ROJ TV var indirekte støtte til PKK«.

Grænser for mediefrihed

Når syv forsvarsadvokater, anklagemyndigheden, tre landsdommere og nævninge mødes i landsretten mandag den 31. august og 10 måneder frem, har anklager og forsvarer to vidt forskellige vinkler på sagen: Terror og ytringsfrihed.

Nøjagtig som i sagen om ROJ TV, der i 2012 blev dømt for ensidig formidling til fordel for PKK, der i flere lande er sat på terrorlisten – også i EU, står tvisten om civile rettigheder eller terror.

Anklagemyndigheden argumenterer alene for, at PKK er på terrorlisten. Derfor tiltales indsamlere af økonomisk støtte til den kurdiske tv-station for overtrædelse af de såkaldte »terrorparagraffer« i straffeloven.

Forsvaret holder på, at ytringsfriheden, og dermed retten til at søge egne informationer udover de statskontrollerede tyrkiske, er en civil ret.

Alle tiltalte sympatiserer åbent med PKK’s kamp for kurdernes civile rettigheder.

Det er ikke dér, striden står, forklarer Erbil Kaya, forsvarsadvokat for en af de ti tiltalte, der tilsammen er sigtet for at have indsamle 140 millioner kroner den kurdiske TV-station.

Kurderne benægter heller ikke at have støttet ROJ TV via pengeindsamlinger.

Det har de gjort for at få at vide, hvad der sker i de kurdiske områder i Tyrkiet. Den slags informationer bliver ikke bragt i tyrkiske statskontrollerede medier.

Og de har troet, at det har været fuldstændig legalt og lovligt at søge informationer og støtte TV-kanalen, fortæller Erbil Kaya.

– For mig at se er tiltalen i virkeligheden et angreb på ytringsfriheden, et angreb på folks politiske anskuelse og holdninger, siger Erbil Kaya til Modkraft.

Ubevidste faktorer kan påvirke

Paradoksalt nok starter appelsagen samtidig med, at PKK deltager i kampen mod Islamisk Stat i de kurdiske del af Irak og dermed er allieret med Vesten. Og dermed også med Tyrkiet, der har sluttet sig til den internationale koalition, som bekæmper Islamisk Stat i Syrien og i Irak.

Den diskussion var også oppe og vende under Byretssagen i 2014, fortæller forsvarer Erbil Kaya.

I august sidste år fik PKK international anerkendelse, da PKK’s guerillastyrker, bistod de irakisk kurdiske peshmergaer og USA, ved at redde op mod 35.000 yazidi-flygtninge ned fra Sinjar-bjerget i Nordirak.

Forsvarsadvokaten mener, at de politiske konturer ubevidst kan have en betydning for, hvordan sagens udfald bliver i juni 2016, når Landsretten kommer med den endelige dom.

Men det er meget, meget svært at sige, hvad udfaldet bliver, siger Kaya.

– Når anklagemyndigheden rejser en sag, er der per definition altid en risiko for straf, og man kan aldrig vide, hvor den ender henne.

Læs domsresuméet »Dom i sagen om terrorfinansiering« hos Københavns Byret

Læs artiklen »PKK spiller en nøglerolle i kampen mod Islamisk Stat« hos Information

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce