Annonce

Yderste højre
3. februar 2015 - 19:00

Antimuslimer halter videre, møder fortsat modstand

Pegidas afdeling i Aarhus lukker, mens 80 deltog i demonstration i København mandag. Også i Norge, Tyskland og Østrig har der været demonstrationer både for og imod den antimuslimske bevægelse.

Den medieombruste og stærkt omdiskuterede antimuslimske bevægelse Pegida og deres støtter har det ikke nemt.

Deres aarhusiansk lokalafdeling blev mandag aften nedlagt ligesom  en demonstration indkaldt i byen samme dag blev aflyst, da blot otte mennesker mødte frem.

Samtidig er den tyske moderorganisation i Dresden officielt blevet splittet midt over, og en udbrydergruppe har annonceret, at de nu vil forsøge at skabe et »pænt« nationalkonservativt alternativ, der tager afstand fra højreekstremisme.

En tredje gren af bevægelsen, der holder til i byen Leipzig og kalder sig Legida, har desuden oplevet, at gå fra 15.000 deltagere til deres demonstration i forrige uge til blot 900 personer sidste fredag. 

Læs artiklen »Pegida i Aarhus lukker: Modstanden er for stor« hos TV2.

Læs artiklen »Pegida offshoot set to demo next week« hos The Local.

Læs artiklen »Pegida spinoff rally sees low turnout« hos The Local.

Store protester i Wien

Mandag var også dagen hvor Pegida-bevægelsen afholdt deres første demonstration i Østrig.

Den fandt sted i hovedstaden Wien, hvor de omkring 400 demonstrationsdeltagere blev pakket ind af flere end 5.000 moddemonstranter og et massivt politiopbud.

13 personer meldes anholdt for gadeuorden ligesom politiet nu vil nærstudere videooptagelser af Pegida-deltagerne, da der er forlydender om at nogle af de fremmødte heilede.

De østrigske myndigheder har endvidere oplyst, at der forud for demonstrationen – i weekenden – er blevet malet hagekors på en moske i Wien samt ved en tidligere koncentrationslejr.

Fredag stødte højre- og venstrefløjen også sammen i byen, da flere tusind mennesker var på gaden for at protestere over det årlige tilløbsstykke for den yderste højrefløj – det såkaldte Akademiker Bal – og 54 mennesker blev anholdt.  

Læs artiklen »Police check footage from Pegida debut« hos The Local.

Læs artiklen »Wien: Store protester imod »Akademiker bal«« hos Modkraft.

Læs artiklen »Swastikas on mosque as Pegida march looms« hos The Local.

Lavt fremmøde i Norge

Mandag var der desuden demonstration både for og imod Pegida i København og to steder i Norge, ligesom der var demonstration imod islam i Silkeborg og dertilhørende moddemonstration for mangfoldighed.

Ifølge mediet NRK.no var der blot mødt to mennesker op, da en Pegida-demonstration i norske by Kristiansand var annonceret til at begynde, mens gruppens talsperson hævder at 30 personer deltog.

I Norges hovedstad Oslo meldes der om 35 mennesker til Pegida-demonstration, hvor gruppens talsperson Max Hermansen holdt en lang tale, hvori han ifølge Researchkollektivet Info blandt andet fortalte, at han havde meldt sig ind i organisationen Stop Islamiseringen af Norge (SIAN).

Både i Oslo og i Kristiansand blev højre-ekstremisterne traditionen tro mødt med moddemonstrationer, hvor flere hundrede mennesker deltog.

Læs artiklen »Langt færre demonstrerte mot Pegida« hos NRK.

Én anholdt i Silkeborg

I Silkeborg samlede Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) mandag omkring 35 personer til en demonstration, der var den tredje fra organisationens side i Jylland vendt imod islam den seneste måned.

Ligesom ved organisationen tidligere marcher i Esbjerg og Haderslev, så var en bred vifte af lokale og tilrejsende antiracister samlet til moddemonstration i Silkeborg.

300 mennesker deltog i arrangementet »Silkeborg mod Fremmedhad«, der forløb uden problemer, mens en enkelte person blev anholdt for ’genere’ SIAD-demonstrationen. 

Læs artiklen »Få til demonstration mod islam« hos MJA.

Se »Se alle 27 billeder i galleriet - Demonstrationer for & imod islam« hos MJA.

»Vi er flere end i tror«

I København deltog i omegnen af 80 mennesker i Pegida-DK’s tredje demonstration imod »ekstrem islam«.

Der startede som noget nyt sted på Axel Torv og inkluderede en gåtur rundt om Hans Jørgens Sø, mens moddemonstrationen, der var indkaldt af »København for Mangfoldighed«, samlede omkring 300 mennesker og gik fra Sankt Hans Torv på Nørrebro til Den Lille Havfrue på Langelinje.

Undervejs i Pegida-DK’s demonstration luftede medlemmer af den venstreradikale gruppe Revolutionære Antifascister et banner med teksten »Vi er flere end I tror«.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce