Antifascister gør op med egen machokultur

Aktivister i den antifascistiske bevægelse er ofte involveret i hårdtslående aktioner og demonstrationer, der udvikler sig til gadekamp med politi og nynazister.

Det har internt skabt en kultur, som er præget af machoidealer og uformelle magtstrukturer, der kan virke ekskluderende på kvinder og andre, der ikke kan eller vil leve op til idealerne.

Det skriver Antifascistisk Aktion (AFA) i en ny analyse af deres egen bevægelse og åbner samtidig for en diskussion af, hvordan man sætter en stopper for disse tendenser.    

Dyre jakker og kampsport

AFA har siden gruppens dannelse i 1992 spillet en central rolle i organiseringen af kampen mod den yderste højrefløj og har igennem årene fået ry for at være nogle hårde typer, der ikke viser tegn på svaghed.

Det ønsker man nu at lave om på.

Med udgangspunkt i gruppens egne erfaringer og diskussioner, så lyder opfordringen til aktivisterne i bevægelsen, at »kigge på os selv og vores venner og tænke over, hvordan vi opfører os over for hinanden«.

Anledningen er, at dele af bevægelsen tilsyneladende har udviklet sig til en »lukket klub for overvejende heteroseksuelle, hvide mænd«.

En klub, der er kendetegnet ved en række helt konkrete sociale koder og opførsel. 

»For at få lov til at være med, skal man helst være rigtig sej og stærk og være god til at fortælle historier om, hvor mange demonstrationer man har været med til, og hvor vildt det var,« skriver AFA i analysen, som er offentliggjort på hjemmesiden ProjektAntifa torsdag den 15. marts.

»Man skal også give et udtryk for, at man ved rigtig meget om næsten alting, og at man ikke er bange for noget. I hvert fald ikke politi og nazister. Det er også en god ide at have den rigtige, smarte, dyre jakke, pumpe jern og træne kampsport,« lyder det fra de selvkritiske antifascister.

Kvindesynet halter

Ifølge AFA får mandeklub-kulturen næring af et problematisk syn på det modsatte køn.

»Når nogle mænd kun involverer andre mænd i deres politiske aktiviteter, så handler det i bund og grund om mistillid til, at kvinder kan andet end at se godt ud. Det er således ikke de enkelte symptomer og disses konsekvenser, der er problemet, men noget helt grundlæggende i mænds opfattelse af kvinder,« skriver AFA.

Som en konsekvens af machokulturen har gruppen allerede taget en række konkrete initiativer i forbindelse med deres busture til demonstrationer.

For eksempel opfordres »folk, der gerne vil kunne sidde og fortælle røverhistorier til ikke at tage med busserne, og i stedet skaffe egen transport.«

Og på selve busturen informeres der nu om, at AFA gerne vil skabe en inkluderende kultur: 

»En kultur, hvor førstegangsdeltagere ikke sidder og bliver enten pisse forskrækkede eller føler sig ekskluderede, fordi en flok drenge eller unge mænd sidder og fortæller røverhistorier om vilde demoer, de har været til.«

Læs hele artiklen »I drengeklubbens skygge« af AFA hos ProjektAntifa.