Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
selvforsvar
11. april 2012 - 13:18

Antifascisme handler om at forhindre vold

Vi er ikke voldelige, men går ind for »politisk selvforsvar«, skriver Antifascistisk Aktion.

De fem unge mænd i tyveårsalderen puster sig op og skriger ad demonstrationen: “Landsforrædere!”.

Den ene truer med en flaske som slagvåben, den anden forsøger at rive et flag ud af hånden på en ung socialist. Nogle helt unge demonstrationsdeltagere trækker sig forskrækket et par skridt tilbage. To politibetjente står ti meter derfra, men reagerer overhovedet ikke. Det gør tilgengæld 15-20 personer i demonstrationen, der går frem og jager de fem unge nynazister på hastig flugt. Efter et kort ophold fortsætter demonstrationen mod Fælledparken.

Ovenstående scenarie udspillede sig, da SUF og Enhedslistens 1. maj-demonstration fra Blågårds Plads nåede til Nørrebros Runddel i 2006. Det skete på et tidspunkt, hvor den militante nynazistiske bevægelse var i hastig vækst. Det var i tiden efter Jyllands-Postens Muhammedtegninger, hvor muslimer og arabere måtte indkassere særligt mange verbale øretæver i den offentlige debat.

Er det vold eller selvforsvar? Jyllands-Posten vil nok mene det første. Vi mener det andet.  


Antifascisme er selvforsvar

Antifascisme er i sig selv et modsvar på vold. Overalt, hvor fascister har vundet fodfæste, har det historisk ført til voldelige overgreb mod deres fjendebilleder. Det har mange venstreorienterede følt på deres egne kroppe gennem tiden – uanset om vi snakker i 1940‘erne eller i dag.

Fascisterne ønsker at udrydde alle os socialister, ligesom de i øvrigt vil af med jøder, muslimer, homoseksuelle og handicappede. Det er en trussel, man må forholde sig til. For at foregribe volden kan man blive nødt til at bekæmpe fascismen aktivt. Det vil sige stoppe dem, når de offensivt prøver at manifestere sig og erobre gaden, såvel som når de prøver at vokse sig stærke.

Måder at gøre det på er, at blokere, når fascister vil demonstrere, at fjerne deres propagandamateriale fra ens kvarter og at være forberedt og jage dem væk, hvis de prøver at angribe os, når vi selv mødes og demonstrerer. Kort sagt er antifascisme selvforsvar.

AFA ser det som ethvert menneskes ret at forsvare sig, hvis man udsættes for en konkret voldelig trussel. Den dag, der ikke er nogen fascistbevægelse længere, vil selvforsvaret være overflødigt og ikke-eksisterende.

Ingen bedre løsning nu og her

Det virker måske voldsomt nogle gange, når venstrefløjen blotter tænderne over for fascister. Vi ville sådan set også ønske, at det ikke var nødvendigt, men hvad skal man ellers gøre?

- Nogen mener, at man bare skal overlade den systematiske fascistiske vold til politiet. Men politiet kommer først, når du er blevet overfaldet. De beskytter dig ikke hele tiden og kan ikke løse det grundlæggende problem; at der er nogen, der vil dig ondt.

- Nogen mener, at det må være op til staten at lovgive imod fascisme. Det har man gjort i f.eks. Tyskland, hvor nazistiske partier er forbudte. Men nazisterne er der stadig. De kalder sig godt nok andre ting, f.eks. 'nationaldemokrater', 'patrioter' eller 'etnopluralister', men de agerer ligesom fascister i resten af verden. Lovgivningen virker ikke. Den beskytter ikke etniske minoriteter og venstreorienterede etc. imod fascistisk vold.

- Nogen mener, at fascismen bekæmpes bedst ved at ignorere den. Al erfaring viser dog, at fascisterne ikke har noget problem med at vokse sig stærke, mens ingen andre kigger. Når de har fred til at organisere sig, bliver de flere og stærkere. Desuden er det at lade minoriteter i stikken, bare at vende blikket væk. Det er dem, det går hårdest ud over, når samfundet ignorerer fascismeproblemet.



Antifascisme og demokrati


Nogen mener, at det virker udemokratisk f.eks. at blokere fascistiske arrangementer. Her må man huske, at det er fascisterne selv, der er antidemokrater – de vil erstatte demokrati med diktatur – og de spiller ikke efter demokratiets spilleregler.

Når de angriber folk pga. deres etniske baggrund, seksualitet eller politiske ståsted, træder de over en grænse og adskiller sig selv fra andre politiske modstandere. Den slags kan man ikke diskutere med. Vi ville ønske, at det var nok at skrive læserbreve og holde debatmøder, men nogle gange må man forsvare sine demokratiske rettigheder. I et demokrati skal der være plads til alle, der selv giver plads til alle. Fascisterne gør det præcis modsatte.


AFA fører ikke dialog med fascister. Det er der flere grunde til, men vi vil også afvise, at det skulle være et effektivt middel til at bekæmpe organiseret fascisme. Skulle man have ført mere dialog med nazisterne i 1930'ernes Tyskland for at have undgået Hitlers magtovertagelse? Det havde næppe været svaret.

Som socialister ønsker AFA et samfund præget af lighed, frihed, fred og demokrati. Et samfund, hvor de fleste af konflikterne fra det kapitalistiske samfund er afskaffet. Et samfund, hvor der ikke er nogen stat, der er nødt til at true befolkningen med vold, gennem politi og militær, for at beholde magten og beskytte kapitalen. Et samfund, hvor befolkningen selv har den fulde magt og langt mere direkte indflydelse end i dag. Et samfund med en holdbar, retfærdig fred.

I sådan et samfund vil grobunden for fascisme være næsten ikke-eksisterende. Realiseringen af socialismen vil være den bedste kur imod fascisme.



“AFA er voldelige!”

Fordi vi går ind for politisk selvforsvar, må vi ofte høre på, at vi er nogle voldelige bøller. Det plejer vi at trække på skuldrene af. Vi er ikke voldelige, og der er heller ikke en eneste aktivist i AFA, der er dømt for vold.

Hvis nogen hævder, at AFA er voldelige, taler de oftest om aktioner, som et bredt spænd af politiske grupper og individer står bag. Vi arrangerer demonstrationer og blokader i samarbejde med udenomsparlamentariske grupper, ungdomsorganisationer og folketingspartier (oftest enkelte lokalafdelinger).

Dertil kommer rigtig mange uorganiserede aktivister og 'almindelige borgere'. Når medier og højrefløjen peger fingre ad AFA, handler det oftest om, at AFA er en af de få grupper, der offentligt taler for en konsekvent antifascistisk linie – ikke om, at det  er AFA, der står bag alt, hvad der foregår.



Midlerne må stå overens med målet

Under bl.a. Den Spanske Borgerkrig og Anden Verdenskrig var fascisternes ofre nødt til at forsvare sig selv med livet som indsats. Det var krig, og man var nødt til at føre krig eller blive udslettet.

I Danmark er det ikke hverdag, at fascismen kræver menneskeliv, det er heldigvis kun sket en gang siden Anden Verdenskrig. Situationen er slet ikke lige så skarp. Derfor er den antifascistiske modstand det heller ikke.

Det er vildt overdrevet, når vores kritikere fantaserer om, at vi kunne finde på næsten hvad som helst. Vi taler for, at de politiske midler altid må matche problemet i omfang og niveau.

AFAs aktiviteter

Der er mange, der har en opfattelse af AFA som en hær af hætteklædte gadekrigere, der sidder i en kælder og bare venter på at nazialarmen går. Det heldigvis ikke sådan, det forholder sig. 95% af vores arbejde handler slet ikke om konkrete fascistiske trusler, men om at være med til at opbygge en stærk venstrefløj med fokus på antifascisme, at støtte kammerater i andre byer og lande med erfaringer og ressourcer, samt at forebygge, at unge mennesker kommer ind i nazimiljøet.

Hvis vi f.eks. kigger tilbage på det seneste år, så har vi blandt andet stået bag en demonstration mod en koncert i nazibunkeren i Greve, vi har arrangeret støttefester, og vi er en del af redaktionen bag projektantifa.dk, der arrangerer debatmøder og foredrag.

Vi hjælper til med at drive antifashoppen.dk, hvor antifascister kan købe materiale og merchandise, vi holder koordinationsmøder med antifascister i byer, der har lokale naziproblemer, vi sidder med i Antiracistisk Netværk sammen med en masse andre venstrefløjsgrupper og alt muligt andet.

Hvis man skal opsummere, så kan man grundlæggende sige, at vi i AFA ikke går ind for at bruge vold. Vi mener derimod, at enhver har en legitim ret til at forsvare sig selv mod vold, en ret, som venstrefløjen alle dage har benyttet, når vores tilkæmpede rettigheder og friheder har været under angreb.

Sammen mod fascismen!

(Teksten er oprindeligt skrevet til Socialistisk UngdomsFront's interne blad Blomster og Barrikader. Organisationen, der har en samarbejdsaftale med Enhedslisten, har opfordret AFA til at skrive den i forbindelse med en debat om militants.)


Se også linkbox på om "Fascisme & anti-fascisme" på Modkraft.dk


Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce