Ny bog
20. maj 2016 - 13:00

Anmeldelse: »En af de vigtigste danske politiske bøger i flere år«

»Det globale perspektiv« af Torkil Lauesen, der udkommer 23. maj er en lærerig, omfattende historisk og økonomisk analyse af verden med antiimperialistiske briller og giver bud på, hvordan venstrefløjen kan arbejde fremadrettet. Bogen halter dog, når den ikke kan gå i dybden med alle analyser. Ph.D. i udviklingsøkonomi, Rasmus Wendt anmelder. 

Det politiske perspektiv for den del af venstrefløjen, der ønsker radikal forandring af samfundet, er globalt. De udbyttede klasser findes i Syd og bortset fra mindre grupper i Nord, er det her det revolutionære potentiale findes.

Det kunne være én konklusion efter at have læst bogen »Det globale perspektiv«. Det ville ikke være nogen overraskende konklusion, forfatterens politiske baggrund taget i betragtning.

Men Torkil Lauesen formår alligevel med sammenhængende historiske, økonomiske og politiske analyser at skrive en bog, der både er spændende, lærerig og åbner op for, hvordan venstrefløjen kan arbejde fremadrettet. Jeg vil ikke tøve med at kalde bogen for en af de vigtigste danske politiske bøger i flere år og sikkert også et stykke ud i fremtiden. Et synspunkt, som man ikke behøver abonnere på hele Lauesens analyse, for at have.

Krumtappen i Lauesens politiske og økonomiske analyse er den - i en dansk kontekst - noget oversete teori om det ulige bytte. Da jeg i sin tid læste økonomisk geografi og forskellige afhængighedsteorier (teorier om arbejdsdelingen mellem center og periferi) fremstod netop teorien om det ulige bytte som den analytiske tilgang, der havde ubetinget størst forklaringskraft og konsistens til at forklare global ulighed. Ikke mindst derfor anser jeg Lauesens bog for at være vigtig.

Ikke kun for fagnørder

Heldigvis behøves man ikke være fagnørd for at læse Det globale perspektiv. Almen politisk interesse med et ståsted til venstre er nok.

De omfattende historiske, økonomiske og politiske analyser er både bogens styrke og svaghed. Den åbenlyse svaghed er, at bogen aldrig kan gå i dybden med alle analyser og diskussioner.

Når Det globale perspektiv både skal beskrive kolonialismen, Englands industrialisering, udviklingen af socialdemokratierne i Europa, den nye internationale arbejdsdeling og globaliseringen, for at slutte af med perspektiverne i en repolitisering af Kinas kommunistiske parti og mulighederne for modmagt som politisk strategi (for blot at nævne nogle), må man acceptere, at ikke alt kan gennemgås i detaljen og ydes den opmærksomhed, det fortjener.

Styrken i bogen er, at det sammenhængende billede giver perspektiv og er relevant for både den historie -, samfundsøkonomi – og politisk interesserede. Opdelt i tre separate dele, der både er fagligt og tidsmæssigt adskilt, er bogens trehundrede og nogen og halvfjerds sider nogenlunde overskuelige og med et godt flow i skrivestilen, er den ikke svær at komme igennem.

Det globale perspektiv giver et godt bud på, hvordan verdenshistorien ser ud gennem antiimperialistiske briller. Det er også i bogens historiske del, at Lauesens politiske baggrund i Manifest - Kommunistisk Arbejdsgruppe, det som vi i dag kender som Blekingegadegruppen, er mest oplagt.

Her smelter historisk og politisk økonomi sammen med en mere personlig fortælling. Hvis man leder efter røverhistorier, i bogstaveligste forstand, skal man dog ikke læse her.

Bogens anden del, ’den globaliserede kapitalisme’, er for mig – med økonombriller - den vigtigste. Her står to pointer frem. Den ekstreme forskel i aflønningen af arbejdskraft i Nord og Syd betyder, at der overføres værdi – forstået som værdien af arbejdskraft – fra de fattige lande i Syd til de rige lande i Nord og at dette er afgørende for den globale fordeling af rigdom.

Teknologi ændrer på aflønning af arbejde 

Omfordelingen, der i praksis betyder, at en dansk gennemsnitsløn kan bytte værdien af én dags arbejde med værdien af 6-8 dages arbejde i Kina (som et minimum), betyder også, at danske arbejdere ikke har et objektivt ønske om forandring af den økonomiske verdensorden.

Selvom der foregår udbytning i en dansk sammenhæng, kompenseres vi ved at kunne købe billige varer og tjenesteydelser i Syd, der giver mulighed for et langt større materielt forbrug, end der ellers ville være muligt, hvis alt var produceret til danske lønninger. 

Dette ulige bytte er et faktum. Spørgsmålet er, hvor stor økonomisk og politisk betydning det har. Lauesen citerer forskellige analyser og det nyeste estimat beregner det til omkring 16 pct. af OECD landenes BNP.

Læs artiklen »EU i krise: Derfor er radikal forandring mulig« hos Modkraft 

Hvis beregningerne holder vand er der tale om et anseeligt beløb, men jeg er ikke sikker på, at det er nok til at gøre hele arbejderklassen i Nord til et arbejderaristokrati, som ellers er Lauesens pointe. Derfor mener jeg heller ikke, at det er den vigtigste pointe i bogen.

Det som er bogens helt store force, og som gør det til en af de vigtigste bøger, er den analytiske tilgang, hvor de ekstreme forskelle i aflønningen af arbejde bliver den afgørende dynamik i den økonomiske udvikling. Teknologi bliver det, som skaber mulighederne.

Lønninger er historisk og institutionelt fastsat og der er ulig andet, som handles, ikke én verdenspris for det samme arbejde. Det er denne forskel som har været den drivende kraft i industrialiseringen af Syd, der i løbet af få årtier fuldstændigt har forandret den geografiske fordeling af industriarbejdspladser. Det har betydet en hidtil uset transformation af flere lande i Syd, med Kina som det aktuelt mest synlige eksempel.

Men det er også en drivende kraft i vores del af verden. Og det er for mig at se den anden vigtige pointe.

De store lønforskelle, der som sagt giver mulighed for, at borgere i Nord, konsumentøkonomierne, får adgang til et forbrug, der ellers ikke er produktionsmæssigt belæg for, er også afgørende for den internationale konkurrence.

Når Nord populært sagt kan bytte en dags arbejde bort med otte dages arbejde i Kina, er det fordi, der produceres forskellige vare og tjenester, der handles på verdensmarkedet.

Men i takt med teknologiske fremskridt og den økonomiske udvikling i Syd udbredes konkurrencen til flere og flere markeder og dette presser de traditionelle industrilande i Nord. Svaret fra kapitalejerne har været nye udflytninger af arbejdspladser, effektivisering af arbejdsgangene eller åbning for tilgang af immigrantarbejdere fra eksempelvis Østeuropa.

Fælles er, at arbejderklassen i Nord er presset på arbejde, løn og privileger. Det er netop dette, vi oplever i Europa og USA i disse år. Forandringsperspektivet i dette forfølges dog ikke nærmere og det er for mig en klar mangel ved bogen og dens analyser. Den aktuelle udvikling i Sydeuropa og de politiske potentialer her berøres næsten ikke. Omvendt er Lauesen meget klar på, at disse processer kommer til at skubbe kapitalismen længere ud og vil bide sig fast som en strukturel økonomisk krise.

For mig er det en anden gennemgående svaghed ved analyserne i Lauesens bog, at udviklingen af produktivkræfterne kun har en sekundær betydning. I Syd kan netop udviklingen af kapitalapparatet og adgang til ny teknologi og afsætning være afgørende for, at arbejderklassen i første omgang oplever, som det faktisk er sket, en reallønsfremgang og så kommer det revolutionære perspektiv ikke nødvendigvis af sig selv.

Lauesen afslutter sin bog med en diskussion af forskellige politiske perspektiver for forandring. Udgangspunktet er som sagt, at kravet om forandring kommer fra det globale Syd, der har en materiel og objektiv grund til at kræve forandringer.

En pointe er, at udviklingen i Kina får stor politisk betydning. En repolitisering og styrkelse af de venstreorienterede kræfter i Kinas kommunistiske parti og fagbevægelse vil få global betydning. Det er svært at være uenig i. 

Men som politisk strategi i Nord peger Lauesen også nye steder hen og gør på flere måder op med den traditionelle tænkning på venstrefløjen. I stedet for at fokusere på erobring af statsmagten skal der (også) arbejdes diskursivt. Kampen om at definere sandheden på flere niveauer i vores hverdag er en af de strategier, der umiddelbart kan tages i brug. Her trækkes der på erfaringer fra zapatisterne i Mexico og Lauesens begejstring for Foucault og poststrukturalismen.

Politisk må venstrefløjen forberede sig på, at et opgør med det ulige bytte koster. Nord kan ikke fastholde det forbrug, vi har i dag. Opgaven bliver at fastholde, eller skabe, alt efter hvordan man opfatter den politiske situation i dag, en situation, hvor arbejderklassen er solidarisk med Syd og ikke tyr til nationalistiske løsninger.

Den udfordring synes stor. 

Rasmus Alex Wendt er Ph.D. i udviklingsøkonomi.

Torkil Lauesen, »Det globale perspektiv«

Læs uddrag af bogen hos Modkraft 

380 sider, paperback

ISBN 978-87-92880-08-6

Udgivet på Forlaget Nemo 

Se også linksamlingen om Blekingegade-sagen hos Modkraft Biblioteket.

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96