Anklager: Manning hjalp fjenden

Selvom der ingen tvivl findes om, at Bradley Manning er manden bag de største læk af fortrolige dokumenter i USA's historie, kan en militær domstols fortolkning af Mannings handling blive udslagsgivende for, om den unge soldat skal sidde i fængsel i resten af sit liv, eller om han nøjes med 20 år

Mandag den 3. juni 2013 fandt det første egentlige retsmøde i sagen mod Bradley Manning sted. Sagen bliver ført ved en militær domstol på militærbasen Fort Meade i Maryland under intens bevågenhed fra medier, og fra aktivister der betragter ham som en helt.

Manning har tilstået, at han brugte sin adgang til militære computernetværk til at overgive hundredetusinder af klassificerede dokumenter til Wikileaks, der efterfølgende offentliggjorde dem.

Efter mandagens retsmøde stod det klart, at anklagemyndigheden vil bevise, at han ved sin læk har hjulpet USA's fjender.

Det, som Manning har tilstået, kan i sig selv give 20 år bag tremmer, men hvis dommeren følger anklagemyndighedens påstand om hjælp til fjenden, risikerer han livstid.

Ifølge den militære straffelov kan forseelsen give dødsstraf, men den militære anklager har signaleret at ville lade sig nøje med livstid.

Se »Protests at Ft. Meade Ahead of Bradley Manning Trial« på Democracy Now

Læs »Whistleblowers risikerer dødsstraf i USA« på Modkraft

Burde vide bedre

Spørgsmålet om den militære whistleblowers intention med lækken ser ud til at blive afgørende i sagen. Anklageren, Joe Morrow, pegede ved retssagens strart på, at Bradley Manning burde have vidst, at overdragelsen af dokumenterne til Wikileaks ville tjene USA's fjender.

– Han kendte til konsekvenserne af sine handlinger, men valgte af hensyn til egne interesser at se bort fra dem, sagde anklageren ifølge Kevin Gozstola, der rapporterer fra retsmøderne for webmagasinet Firedoglake.

Anklageren forsøgte at underbygge påstanden ved at henvise til et af de dokumenter, som Manning havde skaffet sig adgang til. Det drejer sig om en CIA-rapport, der omtaler »truslen fra Wikileaks«

Læs »Government: Bradley Manning ‘Dumped Information on the Internet into the Hands of the Enemy« på Firedoglake

Naiv humanist

David Coombs, der er Mannings forsvarer, lagde i sin fremstilling af sagen vægt på, at hans klient var »en humanist, der havde ønsket at dele den gru, han havde kendskab til med offentligheden«.   

Han udvalgte information, som han syntes at »offentligheden burde høre og se«. Han mente, at offentliggørelsen ville »gøre verden til et bedre sted«. Og han var særlig omhyggelig med at udvælge dokumenter, som »ikke kunne bruges mod USA«, sagde forsvareren ifølge Firedoglake.

Coombs fremhævede blandt andet de såkaldte »Iraqi War Logs«, som eksempel på de hensyn, som Bradley Manning tog for netop ikke at assistere fjenden. Det er rapporter om hændelser, der har resulteret i tab af civile liv.

– De var i realiteten en dagbog, der beskrev, hvad der skete fra dag til dag. Og Manning mente, at det amerikanske folk burde vide, hvad der skete fra dag til dag, sagde David Coombs ifølge Firedoglake. 

Læs »Defense: Bradley Manning Was Naive to Think He Could Change the World But Had Good Intentions« hos Firedoglake