Annonce

MiljøAnalyser og kommentarer om klima- og miljøspørgsmål
Analyse
10. marts 2014 - 13:10

Aktivister vil øge presset mod miljøfjendsk frihandelsaftale

Efter protester fra civilsamfundet er en del af TTIP-forhandlingerne mellem EU og USA nu sendt i høring. Men samtidig fortsætter den del, som vil ensrette regler om miljø, fødevarer og energi.

Verdens største frihandelsaftale, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), mellem USA og EU nærmer sig sin fjerde forhandlingsrunde, som vil finde sted i Bruxelles 10.-14. marts. Den europæiske forhandler, handelskommissær Karel de Gucht, lover vækst og arbejdspladser gennem reguleringssamarbejde og nye domstole, hvilket civilsamfundsorganisationer på begge sider af Atlanten har sat store spørgsmålstegn ved.

Aftalen skal indeholde en såkaldt ISDS-mekanisme til at håndtere uoverensstemmelser mellem stater og virksomheder (Investor-to-State Dispute Settlement Process). Herigennem vil virksomheder kunne sagsøge stater, hvis national lovgivning mindsker deres forventede indtægter. ISDS-mekanismen er indeholdt i andre frihandelsaftaler og har blandt andet betydet, at Vattenfall har sagsøgt Tyskland for beslutningen om at udfase atomkraftværker, Philip Morris har sagsøgt Australien og Uruguay for cigaretmærkning, og Chevron har sagsøgt Ecuador efter deres ødelæggende aktiviteter i Amazonas.

Læs Modkraftartiklen »Særdomstole som trumf«

»Nu kan de rigtige forhandlinger begynde«

Pres fra civilsamfundet har betydet, at EU-Kommissionen har følt sig nødsaget til at sætte forhandlingerne i bero vedrørende ISDS, idet en tre måneders høringsperiode netop er begyndt. Høringsperioden betyder, at Kommissionen fremlægger en konkret tekst, som derefter er åben for høringssvar. Kritikere antyder dog, at Kommissionen går efter at indføre en lignende mekanisme, under dække af at have hørt civilsamfundet.

Samtidig fortsætter forhandlingerne om reguleringssamarbejdet, som ellers på samme vis er under heftig kritik fra civilsamfundet. Efter at europæiske og amerikanske forhandlere gjorde status over forhandlingerne i midten af februar, udtalte Karel de Gucht, at »nu kan de rigtige forhandlinger begynde«, og at »forhandlerne må op i gear og komme ind til kernen af forhandlingerne«. 

EU's handelskommissær, Karel de Gucht

Harmoniserer miljøregler nedad

Reguleringssamarbejdet betyder, at lovgivning på begge sider af Atlanten skal ensrettes for at give flere virksomheder adgang til begge markeder, og er beskyldt for at blive en harmonisering nedad, hvor laveste standard vil blive fællesnævner.

Det kan få vidtrækkende konsekvenser på miljø-, energi- og fødevareområdet, hvis lovgivningen mellem USA og EU ensrettes, mener blandt andre Friends of the Earth, Corporate Europe Observatory og Seattle to Brussels-netværket.

Kritikken går på, at Europa vil blive tvunget til at acceptere blandt andet GMO, klorkyllinger og væksthormoner, som er almindelige substanser i amerikansk fødevareproduktion. Desuden kan reguleringssamarbejdet forhindre mærkning af fødevarer og sætte en stopper for lokale, bæredygtige indkøb.

Op til tredje forhandlingsrunde i december 2013 blev der lækket et forhandlingsforslag vedrørende reguleringssamarbejdet.

Læs en analyse af det lækkede dokument fra Corporate Europe Observatory

Overordnet udtrykker kritiske røster, at TTIP vil være et angreb på EU's forsigtighedsprincip, som forbyder produkter, hvis de ikke vides sikre. Det er nemlig stik modsat den typiske amerikanske tilgang til miljø- og sikkerhedsgodkendelser, hvor et produkt er sikkert, indtil myndighederne har bevist, at det ikke er tilfældet. Dette er en gennemgribende ændring i EU's måde at lovgive på og kan for eksempel få betydning for, hvilke kemikalier og pesticider der må anvendes.

Alternativer og aktivisme

Et andet kritikpunkt er den meget uigennemsigtige og hemmelige proces, der kendetegner frihandelsforhandlingerne. Samtidig er det ganske få konkrete forslag og tekster, der slipper ud fra forhandlingerne. Derfor hersker der også tvivl om, hvordan et regulært reguleringssamarbejde skulle foregå i praksis.

I mellemtiden har civilsamfundet startet initiativet The Alternative Trade Mandate. Initiativet er støttet af flere danske organisationer, som NOAH, AfrikaKontakt og Attac Danmark, og er et alternativ til den nuværende europæiske handelspolitik under parolen »People and planet before big business«.

Læs mere på The Alternative Trade Mandate-hjemmesiden

Samtidig arrangerer et dansk netværk, hvor ovenstående organisationer også er repræsenteret sammen med Corporate Europe Observatory, 92-gruppen, Økologisk Råd og Greenpeace, et aktivistseminar den 22. marts. Arrangementet vil blive opreklameret på Modkraft.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce