Annonce

Klimaktion
26. april 2016 - 13:07

Aktivister: Vi bliver til Vattenfall stopper med at levere kul

Siden tirsdag morgen har aktivister lænket sig til et transportbånd og en kulpram i Jylland ejet af det svenske energiselskab Vatenfall og blokeret for lasten af kul. Vi bliver, til vi bliver fjernet, siger en af aktivisterne.  

Tirsdag omkring klokken seks trængte omkring 10 aktivister fra Klimakollektivet ind på Kulhavnen i Aabenraa.

I mere end seks timer har de været lænket fast til udvalgte steder, der blokerer for Vattenfalls kulaktivitet.

 

 

 


Nogle af dem sidder på stien ved banneret med teksten »NUL KUL«, nogle sidder lænket til et transportbånd og andre er lænket til en pram, som er lastet med kul.

Nanna, der sidder lænket til prammen sammen med tre andre, fortæller, at Vattenfall ikke kan laste båden, og at der er en anden tom pram, som ikke kan komme hen til det sted, hvor den skal lastes.

– Det er ikke kun en symbolsk aktion, men for at blokere deres kulaktivitet. Og det har været en succes, fortæller Nanna, og siger, at Vattenfall har prøvet at gøre dagens aktion til en hyggelig ting med kaffe og kage.


Læs artiklen »Miljøaktivister lænker sig til Enstedsværket« hos DR

Og på trods af regnvejret, og at de næsten har været lænket fast i seks timer er gejsten høj:

– Det er stoppet med at sne, så vi har det glimrende, vi bliver her indtil Vattenfall ikke leverer kul nogen steder, siger Nanna fra Klimakollektivet til Modkraft.

Nogle af aktivisterne sidder lænket med kæder, og andre har armene inde i nogle rør.  

 

Ifølge Nanna har politiet ikke været der siden i morges, og de kan i princippet komme til at at blive siddende der i flere dage, indtil de bliver fjernet.

»Vattenfall grønvasker sig selv« 

Det svenske energiselskabs formelle strategi er, at de skal stoppe med investeringer i fossile brændstoffer og omstille sig til en grøn og bæredygtig produktion.

Men ifølge Klimakollektivet fortsætter de i realiteten deres aktiviteter:



– De grønvasker sig selv med deres omstillingsstrategi, men kigger man bag kulissen, er det ikke reelt. De sælger minerne og kulkraftværkerne, men ikke havnene, siger Nanna fra Klimakollektivet.

Foraktion til Ende Gelände 

Dagens blokade er planlagt i forbindelse med Vattenfalls årsmøde. Det er én af de internationale aktioner som bliver afholdt, frem mod dét der bliver kaldt årets største klimaaktion »Ende Gelände«, som tidligere har været omtalt på Modkraft, hvor aktivister fra mindst 10 forskellige lande vil forsøge at trænge ind i brunkulsminen i den tyske Lausitz-region, der grænser op til Polen.

Ende Gelände-aktionen sker som reaktion på, at den svenske energigigant Vattenfall har besluttet sig for at sælge kulkraftværket til nye investorer.

Se begivenheden Ende Gelände på Facebook 

Læs artiklen »Her vil danske aktivister lukke en kulmine« hos Modkraft

Læs artiklen »Aktivister skaber kaos på havnen i Aabenraa« hos Jydske Vestkysten

Se klimakollektivets Facebookprofil 

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce