Afvis selvstændig Enhedsliste-opstilling til EU-parlamentet

Til Enhedslistens årsmøde skal medlemmerne stemme om, hvorvidt partiet fortsat skal støtte op om Folkebevægelsen mod EU og liste N eller om det skal stille en egen liste op ved EU-parlamentsvalget.

I det følgende vil vi, som medlemmer af Enhedslistens Hovedbestyrelse, argumentere for, hvorfor opbakning til Folkebevægelsen selvfølgelig er det helt rigtige.

Enhedslisten og bevægelserne

I Enhedslisten erkender vi, at forandring ikke sker uden bevægelser, og gerne bevægelser der kan samle bredt. Det kan folkebevægelsen.

Det kan vi fx se, når Folkebevægelsen kan udgive en valgavis med bidrag fra politikere fra alle de partier, som er repræsenteret i Folketinget. Det kan Enhedslisten ikke. Vi kan kun appellere til en smallere gruppe af mennesker.

Derfor er der brug for en bevægelse som kan samle bredt

Hvis Enhedslisten stiller en egen liste op og Folkebevægelsen ryger ud af Europaparlamentet, hvad vil det så betyde?

På den ene side, så er Folkebevægelsen blevet erklæret død mange gange, men lever i bedste velgående, så det vil næppe gå dem som JuniBevægelsen, der blev nedlagt efter at være røget ud af EU-parlamentet.  

Men uden en plads i parlamentet vil Folkebevægelsen miste sin officielle plads i TV-debatterne og nok også i mange andre debatter rundt om i landet.

Det kan komme til at spille en afgørende forskel ved en EU-afstemning – her tænkes selvfølgelig ikke på afstemningen til parlamentet, men i forbindelse med andre EU-valg, ultimativt i en afstemning om udmeldelse af EU.

Kan Folkebevægelsen i denne situation ikke komme i medierne med sit budskab, så vil det være en klar svækkelse af den samlede EU-modstand, såvel som for vores internationalt orienterede og solidariske EU-modstand.

Ikke mindst, fordi EU lige nu er i en brydningstid: England skal stemme om exit, Schengen er under pres osv. Det er en udvikling, som få troede var mulig for bare et par år siden.

Muligheden for en afstemning om exit kan med andre ord opstå, selv om det virker utænkeligt lige nu.

Er Folkebevægelsen virkelig gråhåret og har den nationalistiske tendenser?

Et hyppigt argument for at opstille en anden liste til EU-parlamentet er, at Folkebevægelsen fremstår som noget, der er kun er for gamle mennesker og/eller nationalistisk, eller at andre opfatter den sådan, og det derfor ikke duer at nøjes med Folkebevægelsens liste.

Men det er en fordom, Rina Ronja Kari var den yngste spidskandidat ved EU-parlamentsvalget, Folkebevægelsen havde mange unge vælgere i 2014, ungdomsgruppen Ropa trækker masser af mennesker til sine arrangementer, og Folkebevægelsens EU-modstand er internationalt orienteret, og vi er som Enhedslistefolk selv med til at styrke begge de dimensioner: Verden er større end EU.

Som socialister er det vel også vores opgave at bekæmpe fordomme og ikke at acceptere dem? Derfor kunne vi i praksis, på gaden og i pressen være med til at vise, at Folkebevægelsen er fulgt med tiden.

Kan Enhedslisten virkelig levere en politisk bedre EU-modstand?

Folkebevægelsen kan af og til tale om, at »danskerne det ene eller det andet«. Men det er langt fra kun noget, Folkebevægelsen gør. Flere af vores egne Enhedslistepolitikkere bruger desværre også retorikken om at »danskerne« mener noget eller bliver udsat for noget. Så liste Ø er ingen garanti imod dette.

I Folkebevægelsen er det muligt at være lige så meget socialist, grøn, internationalist, anti-kapitalist og antinationalist, som man vil.

Selv om det kan virke paradoksalt, at Folkebevægelsen på den ene side kan samle bredt, men på den anden side også kan være progressiv, så skal svaret på paradokset findes i EU’s udemokratiske fundament: Fællesnævneren for, alle der bakker op om Folkebevægelsens politik er EU-modstanden, og opbakningen til demokrati, menneskerettighederne og de internationale konventioner omkring dem, et bæredygtigt miljø, den skandinaviske velfærdsmodel og et åbent, ligeværdigt og fredeligt internationalt samarbejde.

I parentes bemærket, så har nogle af de borgerlige radikale og retsforbundsfolk i Folkebevægelsen faktisk været meget kritiske over for militærindsatser og finanslovsforlig med S-R-(SF)-regeringen, som flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse har sagt ja til.

Progressiv politik i Folkebevægelsen er derfor både mulig og en realitet.

Dårlig timing for afstemning – hvilken EU-politik stiller Enhedslisten op på?

Til årsmødet i Enhedslisten skal vi ikke kun tage stilling til, hvorvidt vi skal bakke Folkebevægelsen op, eller hvorvidt vi skal stille op selv. Vi skal også vedtage et EU-delprogram.

Den timing er ærgerlig. For det betyder, at vi i Enhedslisten stemmer til en vejledende urafstemning uden at vide, hvad det er for en politik vi i tilfælde af egen opstilling vil have.

Det er en kendsgerning, at dele af partiet gerne ser et brud med Folkebevægelsen, fordi Folkebevægelsen fundamentalt er imod EU og ikke tror på, at det kan reformeres indefra.

Den holdning deles ikke af alle i Enhedslisten. Dele af partiet vil gerne »føre socialistisk politik i Europaparlamentet og reformere det så meget som muligt indefra« – og det er selvfølgelig en legitim holdning, selvom vi vil argumentere for, at det er en omsonst strategi.

Men det er ærgerligt, at vi i Enhedslisten ikke har afklaret vores EU-politik, før vi beslutter, hvorvidt vi skal opstille selv. For der er immervæk forskel på at bryde med Folkebevægelsen, fordi vi vil agitere for udmeldelse og socialistiske alternativer, eller fordi vi vil føre socialistisk politik i EU.

Derfor anbefaler vi, at stemme imod at opstille en Ø-liste, således at vi kan få afklaret vores forhold til EU først, og således at et evt. brud med Folkebevægelsen vil ske på et oplyst grundlag.

Et uafklaret forhold til EU kan også komme til at svække en Enhedsliste-valgkamp – ikke mindst, hvis vi skal have fat i tvivlerne. I Enhedslisten har vi ikke afklaret, hvorvidt en valgkamp skal være meget anti-kapitalistisk og socialistisk, eller om den skal søge stemmemaksimering med kendis-effekt og en mere midtsøgende retorik omkring EU.

Især hvis vi vælger det sidste, kan vi risikere, at Enhedslisten kommer til at stå svagt i sådan et valg med typiske ø-vælgerne splittet i tre; dem der støtter Folkebevægelsen mod EU pga. det klare udmeldelseskrav, dem der støtter en Ø-Liste, og dem der støtter EU (eller sofaen).

Vidtløftige meningsmålinger, om hvem man måske kunne overveje at stemme på i 2014, har næppe den store relevans for det reelle valgresultat i 2019.

Hvad skal vi så gøre nu?

Det ville fint til en start at markere anti-kapitalismen noget stærkere, der hvor vi er repræsenteret i forvejen.

Anti-kapitalistiske vinkler på og forslag omkring Nykredit-sagen kunne være et eksempel. Det er fint at lave et fælles pragmatisk udspil med Alternativet, men det skal da ikke stå alene. Hvorfor stiller vi ikke forslag om at foreningsejede virksomheder ikke skal kunne børsnoteres, eller at det kun kan ske efter urafstemning i alle interessentgrupper? 

Anti-kapitalismen starter der, hvor vi er repræsenteret i forvejen, og en meget mere markant socialistisk EU-modstand fra Enhedslisten alle de steder, er også en del af det beslutningsforslag, der er fremsat til årmødet hvor der afviser selvstændig opstilling (Forslag 1 om Folkebevægelsesopstilling).

Folkebevægelsen har selvfølgelig svagheder. En af dem har fx været – i hvert fald på Nørrebro og omegn – at vi slet ikke har været gode nok til at være mere lokalt målrettede i kampagner og materialer.

Værdierne, kampagnerne og materialerne eksisterer omkring internationalt samarbejde og solidaritet i stedet for EU, de har bare ikke været brugt godt nok.

Nogle steder er Folkebevægelsen heller ikke stærk nok til at føre valgkamp selv. Men det kan naturligvis rettes, og der er mere end tre år til næste EU-parlamentsvalg, så resultaterne af indsatsen kan nå at vise sig.

Vi er trods alt kollektivt medlem af Folkebevægelsen, og vi kan prioritere at lægge kræfter i den.

Vi mener, at det ville være rigtigt ærgerligt at opgive den fælles liste N, og vi mener, at det ville være ekstra ærgerligt at gøre det efter en meget kort debat, på et tidspunkt, hvor der sker rigtig meget i EU, og før vi har fastlagt vores EU-politik.

Mulighederne i fortsat at holde sammen om Folkebevægelsens liste N er til gengæld meget store.

Vi vil få tre år til at skabe det sammenhold og de kampagner, som der skal til for at styrke kampen mod EU og få et kanonvalg til en samlet Folkebevægelsesliste. 

Derfor håber vi også, at Enhedslistens medlemmer vil stemme på fortsat opbakning til Folkebevægelsen (Forslag 1) og Nej til egen opstilling med en ekstra liste.

Jean Thierry, Marianne Rosenkvist, Helge Bo Jensen, Jeanne Toxværd og Allan Krautwald er medlemmer af Enhedslistens Hovedbestyrelse.