Annonce

Sverige
19. december 2014 - 12:49

Afsløring af politiregister over voldsudsatte kvinder

Stockholms politi har i ti år ført et ulovligt register over kvinder, der har anmeldt vold i nære relationer. Registret oplister religion, medicinske diagnoser, etnicitet og familiehistorie. Såvel eksperter i mænds vold mod kvinder som flere af de registrerede kvinder er i oprør.

”Mytoman”, ”psykisk ustabil”, ”har befundet sig på upassende steder”.

Det er eksempler på, hvad svenske politibetjente har nedskrevet i et ulovligt register over kvinder, som har anmeldt vold. Registret er ført af en i Sverige ellers rost enhed, der skulle være særlig uddannet i at forholde sig til mænds vold mod kvinder.

Omkring 20 politibetjente har haft adgang til registret, der ud over politifolks subjektive vurderinger af kvinderne, indeholder oplysninger om fx religion, interesser og diagnoser.

Flere af registrene indeholder også oplysninger om kvindernes børn og disses eventuelle diagnoser.1

Politiet diagnosticerer

Politiet har i flere tilfælde selv diagnosticeret kvinderne som for eksempel ”mytoman” og ”mentalt retarderet” og ”psykisk ustabil”.

Det har fået Gun Heimer, som er læge og ekspert i vold i nære relationer, til at advare om, at registret kan føre til, at voldsofre får mindre tillid til politiet.2

Södertörns politi, som har ført registret, benægtede først dets eksistens.

Da registret den 16. december var blevet afsløret på national radio3, udtalte politimesteren i Södertörn, Christian Agdur, at der var tale om et register over gerningsmænd.

Det er imidlertid ikke tilfældet.

Voldsudøverne nævnes med navn og personnummer, men registret fokuserer på voldsofrene, der alle er kvinder. Registret har derfor fået navnet ”Kvinderegistret”.

At registret fokuserer på ofret er netop et af de store kritikpunkter.

Fokus er ofrenes egenskaber, diagnoser og baggrunde og registret afspejler dermed en logik, hvor den voldsudsatte forstås som central for at volden opstår. Registret bygger dermed på en tankegang, hvor vold ikke er noget, der kan ramme alle kvinder, men derimod er noget, der kun kan ramme visse kvinder, og som vi kan blive klogere på, ved at indsamle viden om de kvinder, der udsættes for vold.

Dette skal ses i modsætning til den høje forekomst af mænds vold mod kvinder, hvoraf størstedelen finder sted mod kvinder og børn i heteroseksuelle parforhold og familier.

I Danmark skønnes det, at 29.000 kvinder hvert udsættes for vold i familien, men kun knap 3.000 af dem anmelder det til politiet. Afsløringen af det svenske register kommer derfor næppe til at bidrage positivt til at forøge det meget lave antal anmeldelser.

I Danmark har mænds vold mod kvinder hvert år omfattende konsekvenser. I følge Socialstyrelsen og Nationalt Forskningscenter i Velfærd har kvinder som har været udsat for vold flere langvarige sygdomsforløb og har kortere levetid end ikke-voldsudsatte kvinder, og hvert år vokser 33.000 børn op med vold i hjemmet.

Læs mere om Sveriges Radios afsløring af kvinderegistret og eksempler på, hvad politiet har skrevet i registret om specifikke kvinder

Uvidenhed og forældet kvindesyn

Afsløringen har sat gang i en debat om stigmatiseringen af kvinder, der oplever vold. Ifølge eksperter i mænds vold mod kvinder indeholder registret ikke oplysninger, der er relevante for at bedømme den risiko, kvinderne står i.

I stedet indeholder registret subjektive vurderinger af kvinderne, der ikke har noget at gøre med voldens omfang eller farlighed som fx:

”Louise er en lille pige med store problemer, ikke noget for os”,

Min vurdering er, at hun virker til at have psykiske problemer, det virker som om den mistænkte er det største offer”

Anna Karin Rybäck, der arbejder på et kvindeherberg og har forsket i voldsudsatte kvinders møde med myndigheder, udtalte den 17. december til Sveriges P1 Morgen:

”Registret afslører politiets fordomme, uvidenhed og forfærdelige forældede kvindesyn”4

Hun peger på, at registret er fyldt med irrelevante oplysninger og informationer som tyder på, at politiet lægger skylden på kvinden, og dermed bortforklarer volden.

Sveriges Radio kunne den 17. december også afsløre, at en af kvinderne i registret nu er blevet dræbt af sin partner. Hendes risiko bedømtes som den laveste i politiets klassifikationer.

Det har nu vist sig, at hendes partner var tidligere politimand, og at oplysningerne i registret er indført af hans tidligere kollegaer.

Vold som et privat problem

Sverige indførte i 1998 en meget rost lov, der skulle sikre, at mænds vold mod kvinder blev behandlet som et samfundsproblem snarere end som en privatsag, men skandalen om kvinderegistret viser, at der er lang vej igen, før en anmeldelse af vold bliver behandlet som et samfundsproblem i voldsofferets møde med politiet. 

Flere kritikere har undret sig over, hvorfor det ikke er gerningsmændene, der indsamles viden om.

Jenny Westerstrand, som forsker i mænds vold mod kvinder og i hædersrelateret vold påpeger, at løsningen ikke ligger i et fokus på diagnoser hos nogen af parterne.

Hun fremhæver i en artikel i Feministisk Perspektiv, at ny feministisk forskning i vold viser, at mænds vold mod deres partnere ikke er et spørgsmål om at være ’udsat’, ligesom det heller ikke handler om hverken offer eller gerningsmands diagnoser.5

I stedet må volden forstås i relation til det samfund, der omgiver parforholdet.

Hun mener, at såvel kvinderegistret som debatten om det afspejler mangel på viden, og hun efterlyser derfor penge til forskning, der bl.a. sammenkæder vold, køn og magt.6

Ulovligt politiregister anmeldt

Registret er ulovligt både i henhold til svensk lov og ifølge Europakonventionen.

Alligevel har den øverst ansvarlige, politidirektør Mats Löfving, manet til tålmodighed.

Han udtaler, at kvinderegistrets informationer om fx diagnoser kan være relevante for at beskytte kvinderne.7

De registrerede kvinder, der efter afsløringen har udtalt sig i forskellige svenske medier er dog uenige i dette. De ser i stedet registret som en krænkelse af deres privatliv og mener, at informationerne i registret er helt uden relevans for den voldssituation, de har anmeldt.

Afsløringen har da også ledt til skandale internt i politiet, og Stockholms politi har nu politianmeldt det kontroversielle register.

Journalisterne Bo Göran Bodin og Alexander Gagliano har undersøgt sagen og afslørede den i P1 Sveriges undersøgende radioprogram ”Ekot Granskar”.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce