Advokater og aktivister raser: »Bønder er idømt 120 års fængsel uden beviser«

En gruppe bønder er blevet brikker i et komplekst, politisk spil i Paraguay.

Det er nu fire år siden at den demokratisk valgte præsident Fernando Lugo blev afsat gennem et parlamentarisk kup i Paraguay.

De nøjagtige omstændigheder for statskuppet i 2012 er stadigvæk uklare. Men det fulgte et mønster, der minder kuppet i Honduras i 2009: 

• En venstreorienteret præsident med bånd til den venezuelanske regering med en relativt svag partiorganisation blev afsat i et rimelig ublodigt kup bare et par måneder før nationale valg.
• En ny regering af et af de traditionelle partier overtager magten og bliver kritiseret skarpt internationalt for det, de har gjort.
• Det afholdes valg, hvor et andet traditionelt parti vinder, som formelt ikke har noget som helst med statskuppet at gøre og derfor kan regere med international anerkendelse.

I Paraguay var Lugo blevet valgt på grundlag af en plan om at gennemføre en jordreform, som han dog aldrig kom til at kunne gennemføre. Men han havde alligevel i høj grad støtte blandt jordløse bønder, forhenværende bønder, som nu boede i slumområder i byerne, og småbønder rundt omkring i landet.

For at kunne starte statskuppet måtte hans modstandere derfor have en eller anden begrundelse.

Den kom den 15. juni 2012. 

Aktion udviklede sig til massakre

Den dag blev politimænd sendt til den lille by Curuguaty for at snakke med en gruppe småbønder, der havde besat marker, som marinen havde brugt før, men givet op sidenhen.

Idet betjentene nærmede sig bønderne, skete der pludselig en skudveksling. Det endte med, at seks politimænd og 11 småbønder blev dræbt den dag. 

Efter massakren bestemte parlamentet sig for at anklage Lugo for at have spredt »klassehad« og for at have anstiftet bønderne til at gennemføre jordbesættelsen.

Den 22. juni 2012, en uge efter hændelserne i Curuguaty, dømte og afsatte parlamentet således Lugo.

120 års fængsel til dømte bønder

Nu er der jo gået lang tid, og i mellemtiden er Lugo blevet senator og har igen ambitioner om at blive præsident.

Men sagen om massakren i Curuguaty har fået alvorlige konsekvenser for 11 bønder.

I alt blev 12 bønder anklaget for forbrydelsen i Curuguaty den 15. Juni 2012. 11 af de tiltalte fik deres dom den 11. juli 2016.

De blev alle erklæret skyldige og blev sendt i fængsel i fra fire til 35 år. Samlet 120 års fængsel.

Tumult i retslokalet

Den politiske venstrefløj i Paraguay reagerede rasende på dommen, og i retslokalet udbrød der tumult. 

Under retssagen stod det klart, at skuddene, der blev affyret under skudvekslingen i  Curuguaty, kom fra en type krigsvåben med store patroner, som bønderne ikke havde tilgang til. Desuden gav laboratorieundersøgelserne modstridende resultater, og afhøringen af vidnerne havde ikke løste gåden om, hvad der var sket.

Da man startede med at læse dommen op, og det blev klart hvor hårde dommene faktisk var, kunne man se live på tv, hvordan protesten startede i retssalen.

Folk fra publikum samt forsvareradvokater begyndte at stå op og råbe højt.

Guillermina Kannonnikoff, en velkendt aktivist som selv har siddet i fængsel for sine politiske aktiviteter under diktaturet, som varede indtil 1989, hoppede op på et bord og begyndte at hoppe op og ned, mens politiet forsøgte at genvinde kontrollen i lokalet.

Se optagelser fra retslokalet her.

Måtte have hjælp fra politiet for at læse dommen op

En af dommerne forsøgte at give politiet en ordre om at anholde Kannonnnikoff, men det skete ingenting.

Halvejs gennem læsningen af dommen, erklærede dommerne, at de havde læst den færdig. De forsvandt ud af rummet gennem en bagdør.

Et par minutter senere kom de dog tilbage med endnu mere politi. Og ved hjælp af en mikrofon og højtalere klarede de at overdøve de tilstedeværende demonstranter. Hele dommen blev læst op denne gang.

Samme nat besatte publikum retssalen.

»Politikken tjener narkobaronerne«

Kannonnikoff forklarede efterfølgende, hvorfor hun mente, det var en god idé at hoppe op på bordet:

»Sagen om Curuguaty var noget, hele Paraguay fulgte. Og alligevel blev bønderne dømt uden beviser. Det hele var bare et signal til alle om, at de ikke skal prøve på at gøre noget som helst. Betingelserne for sociale bevægelser og specielt småbønder har været dårlige i Paraguay hele tiden. Men nu er betingelserne endnu værre, og politikken her i landet tjener kun de store jordbesiddere og narkobaroner.«

Mange har fundet på deres egen teori om begivenhederne.

Ernesto Vera, en talsmand for solidaritetsgruppen #NullidadYa,  som har organiseret mange af protesterne i Paraguays hovedstad Asunción til fordel for bønderne, fortalte mig sin version:

»Det er nok politiet selv, der skød både politifolk og bønder. Der var en række forskellige specialstyrker, helikopter besætninger mv. i området. Alt i alt var 324 politifolk tilstede dengang.«

Demonstrationer et år efter massakren i 2012. Foto: Johannes Wilm

Uanset hvilken teori den enkelte vælger at tro på, har næsten alle en holdning til retssagen.

»Uskyldige sendt i fængsel«

Aktivisten Mario Casartelli ser sagen som symbolsk for de politiske problemer i landet:

»Denne sag er den vigtigste i Paraguay lige nu. For hvad nytter det at prøve at forbedre forskellige aspekter ved et samfund, når uskyldige mennesker kan havne i fængsel på denne måde?« spørger han. 

Blandt forsvarsadvokaterne var der faktisk optimisme, inden dommen faldt, forklarer advokaten Hans Otto Kroeger, som bistår forsvarsteamet:

»Jeg var rimelig overbevist om, at der var nok politisk pres til, at de ikke kunne frikende de anklagede. Nogen af mine kolleger håbede på, at de måske kun ville dømme 2-3 af de anklagede, fordi beviserne reelt set ikke var der. Til slut blev vi alle sammen overraskede over, hvor lange dommene var.«

Vil tage sagen til internationale domstole

Kroeger mener, at dommene var et resultat af et pres fra »det højeste politiske niveau«.

»Højesteret repræsenterer reelt set de to traditionelle partier. Hvis nogen her gør noget andet end det, de får besked på, fjernes de omgående. De sørger for, at ingen bliver dommer, hvis ikke man har noget på dem På den måde kan man enkelt fjerne dem igen. Vi vil nu gå i anden og tredje instans, men resultatet kommer nok til at være mere eller mindre det samme. Større ændringer i dommene vil nok næppe ske, før vi når internationale domstole.«

Følgende video (på spansk) er lavet af Johannes Wilm på årsdagen for massakren i Curuguaty:

Imens venter en 12. tiltalt, Raquel, stadig på at modtage sin dom.

Det skyldes, at Raquel bare var 17 år gammel i 2012, og dermed mindreårig.

Derfor fik hun sin egen retssag, uafhængig af de voksnes retssag, men med de samme dommere.

Og fordi dommerne var optaget med retssagen mod de voksne, blev Raquels retssag udsat gang på gang.

Samme dommer skal dømme mindreårig

Sonia von Lepel er forsvarer dor den unge kvinde, og hun er bekymret for, hvordan Paraguay behandler hendes klient:

»Paraguay har ratificeret FNs Børnekonvention. Dette skulle i teorien betyde at Paraguay følger særlige procedurer for, hvordan mindreårige skal dømmes og lægger ekstra meget vægt på resocialiseringsaspektet. Landet burde derfor have specielle juridiske strukturer til at beskæftige sig med mindreårige. Men i Paraguay har vi ikke noget af alt det, så vi er ret bekymrede. Det er de samme dommere, som dømmer de voksne, der nu skal dømme en mindreårig.«

Efter retssagen mod de voksne blev afsluttet, bestemte to af tre dommere dog, at de alligevel ikke ville være med til at dømme Raquel, fordi de allerede havde udtalt sig om sagen.

Retssagen mod Raquel udskydes derfor endnu en gang. Maksimumstraffen burde i hendes tilfælde være 8 års fængsel.

Protester giver lysere politisk situation for venstrefløjen

Efter dommene og protesterne har præsident Cartes sagt, at retsvæsenet fortsat vil behandle sagen.

Samtidigt sagde han også meget tydeligt, at han selv jo ikke var del af regeringen »efter kuppet« - en tydelig anerkendelse af, at det var tale om et statskup i 2012.

Og mens Cartes i begyndelsen prøvede at gøre landet så attraktivt som muligt over for internationale investorer ved at gøre situationen værre for småbønderne, endte en 23 dages protest i april 2016 med, at regeringen gik med til et kompromis med småbønder og kooperativister. Protesten var desuden den største, siden demokratiet blev indført i Paraguay.

Selv ved et kommende valg ser det lyst ud for venstrefløjen. Da Lugo blev valgt i 2008, var det i høj grad fordi, han havde været katolsk præst og i mindre grad fordi, han var en del af venstrefløjen.

I parlamentet havde han næsten ingen støtte, så han måtte samarbejde med det Liberale parti, som så til slut gennemførte statskuppet mod ham.

Men flere ting peger på, at venstrefløjen i landet har mere vind i sejlene.

Lugo vil stille op igen

I november sidste år vandt venstrefløjskandidaten borgermesterposten i hovedstaden Asunción efter 15 års styre med det konservative Colorado-parti ved magten. 

Og forud for præsidentvalget i 2018 er Lugo allerede stillet op som kandidat for venstrefløjskoalitionen »Frente Guasu« - retssystemet skal dog først afgøre, om han får lov til at stille. Men det ser ud til, at han har rimelig gode chancer.

Og ifølge meningsmålinger er han for tiden mere populær end Cartes.

En ny regeringsperiode med Lugo som præsident, denne gang med støtte fra venstresidens partier i parlamentet og bønderne, samt studerende på gaden, virker i øjeblikket som en reel mulighed.

Spinkelt håb om hjælp til de dømte bønder

Desværre er det for øjeblikket langt fra sikkert, om sådan en regering vil kunne hjælpe landmændene, som blev dømt for det, der skete i Curuguaty, så længe store dele af staten og militæret er kontrolleret af de traditionelle partier.

Men der er håb, mener aktivisten Mario Casartelli, »fordi præsidenten udnævner ministre« - deriblandt dem, som leder retsapparatet.

Advokaten Kroeger forklarer sit håb med, at regeringen i Paraguay i øjeblikket ikke bekymrer sig om, hvad de internationale domstole eller UNESCO siger eller beslutter.

»En demokratisk præsident kunne ændre på dette,« siger han.

Bønder er brikker i politisk spil

Det virker som om, bønderne i Curuguaty er blevet brikker i et komplekst spil i den paraguayanske politik.

Deres eneste håb for øjeblikket synes at være, at Casartelli og Kroeger har ret, og at en progressiv præsident er i stand til og villig til at hjælpe dem.

Johannes Wilm er PhD i antropologi, forfatter og aktivist.

Læs også analysen »Paraguay's Curuguaty Massacre: A Pretext for a Coup« hos Telesur