Omlægninger af arbejdsmarkedslovgivningen er ved at indføre et 1-strenget system, hvor arbejdsløse underlægges kommunerne på kontanthjælpslignende vilkår. Hvor er protesterne fra socialdemokrater og fagbevægelse?
A-kasserne, som en vigtig del af det danske arbejdsmarked, er i færd med at blive afviklet.
Det sker ikke på én gang, men er undervejs via salami-metoden. Skive for skive skæres der - og pludselig er der ikke meget tilbage af pølsen.
I 2004 ønskede VK-regeringen at flytte kontakten til arbejdsløse fra Arbejdsformidlingen, der var styret af arbejdsmarkedets parter, over til de kommunale jobcentre. Regeringen havde ingen beviser for, at jobcentrene var bedre end Arbejdsformidlingen.
Embedsmændene fik besked på at lave den nødvendige »dokumentation«. Det gjorde de uhyre effektivt. Forløbet er blændede beskrevet i Jesper Tynells bog Mørkelygten.
Omlægningen var starten på at omlægge dagpengesystemet fra a-kasserne til et 1-strenget system, der svarer til kontanthjælpen.
I 2010 gennemførte VK-regeringen næste skridt. Nemlig en forringelse af dagpengereglerne. Dagpengeperioden, blev halveret fra 4 til 2 år. Perioden for at genoptjene retten til dagpenge blev fordoblet fra 6 til 12 måneders arbejde.
Også denne gang skulle ministeriet levere de tvivlsomme beregninger. Ændringerne ville kun betyde, at 2-4.000 ville miste retten til dagpenge, hed det.
Alle ved nu, at det kommer til at dreje sig om mere end 10 gange så mange, og at beskæftigelseseffekten er minimal.
Bedre gik det ikke i 2011 med den nye S-SF-RV-regering. Den havde vundet valget med det yderste af neglene, hvor løfterne om genopretning af dagpengeforringelser og bevaring af efterlønnen, var centrale.
Efterlønnen blev solgt 21. december 2011 ved afstemning i Folketinget. Dagpengeforringelserne blev regeringens mareridt, fordi Radikale Venstre var og er tilhængere af forringelsen.
Det er i valgperioden lavet nogle lapperier, der dæmper forringelserne for de arbejdsløse. Alle ordningerne har taget udgangspunkt i en ydelse, der er på niveau med kontanthjælpen.
Meget yder på, at Socialdemokraterne har accepteret forringelserne. Både Helle Thorning-Schmidt, Bjarne Corydon og Mette Frederiksen hele valgperioden har forklaret situationen med, indfasningen var alt for hård. Underforstået: Indholdet er OK, men at det er gået for hurtigt.
Det står ikke klart, om Socialdemokraterne vil accepterer et 1-strenget system. Karsten Koch fremlagde sammen med Mette Frederiksen på et pressemøde i Beskæftigelsesministeriet beskæftigelseskommissionens ideer til ændringer i begyndelsen af 2014.
»Vores forslag vil lette vejen til et mere enkelt og 1-strenget system« kommer Karsten Koch undervejs til at sige foran stort set hele den danske arbejdsmarkedspresse.
Han ved, at en socialdemokrat ikke bør bruge det udtryk. Det er borgerligt tankegods og dækker over et system, hvor kommunen helt overtager kontakten til arbejdsløse.
Enhedslisten og SF beder om at komme med i forhandlingerne. Forligspartierne, der skal give grønt lys til os, afviser - endda imod Mette Frederiksens udtrykkelige ønske. Vi er ikke forhandlingsegnede, som de så smagfuldt udtrykker det.
Vi havde store interesser i at komme med i forhandlingerne. Beskæftigelsesreformen kan blive en af to hjælpeværktøjer på vejen mod et enstrenget system. Og det bør for alt i verden stoppes.
Det forslag til arbejdsmarkedsreform, der nu er til behandling i Folketinget, vil gøre vejen let. A-kasserne har ikke fået den rolle, som de bør have. Kommunerne har fremover stadig stor indflydelse.
Anden halvdel af glidebanen hen imod det 1-strenget system bliver ændringer af dagpengereglerne. De er placeret i en kommission til efter valget.
Kommissionens grundlag er, at ændringer skal ske indenfor den nuværende økonomiske ramme. At lave forbedringer med et sådan udgangspunkt bliver svært.
Den nuværende regeringen ser helst et bredt forlig om dagpengeændringerne. Bredt betyder i den forstand et forlig med Venstre og Konservative. Selvom SF og Enhedslisten gang på gang har reddet den nuværende regering, regnes vi ikke med i et bredt forlig.
Fagbevægelsen bakker op om den holdning. 3F-formand Per Christensen argumenterer for, at der skal laves et bredt forlig. Og at den ikke nødvendigvis omfatter Enhedslisten og SF, men helt afgjort Venstre og Dansk Folkeparti. Formen og rammerne er tilsyneladende vigtigere end indholdet.
Den valgkamp, der kommer indenfor ni måneder, hvor Socialdemokraterne ikke har konkrete svar på dagpengeområdet, bliver svær. Risikoen for en borgerlig regering er overhængende.
Forarbejdet til at indføre et 1-strenget dagpengesystemet, placeret i kommunerne, er lavet. Jeg er overbevist om, at det er et af punkterne i Venstres regeringsvisioner. På den måde kan partiet en gang for alle droppe den del af fagforeningernes styrke, der ligger i, at a-kasserne er en tæt del af fagforeningernes arbejde.
Vejen hen mod et a-kassefrit arbejdsmarked, hvor arbejdsløse fra første dag risikerer at måtte stå med hatten i hånden i kontanthjælpssystemet, truer i horisonten.
Det vil være rettidigt omhu at samle alle kræfter i arbejderbevægelsen og på den politiske venstrefløj i et afgørende forsvar for at fastholde a-kassernes rolle og for at sikre et robust og trygt dagpengesystem.
Der er ingen tid at spilde.
Christian Juhl er arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96