I snart to måneder har mere end 8.000 spanske minearbejdere aktioneret imod, at regeringen har afskaffet det meste af statsstøtten til minedrift.
Strejke blandt spanske minearbejdere medfører nu vejblokader, besættelser og stadigt mere voldelige sammenstød med politiet.
Regeringens beslutning om at skære ned på statsstøtten til minedrift kan bringe op mod 40.000 arbejdspladser, der direkte eller inddirekte er knyttet til erhvervet, i fare, frygter minearbejderne.
Se klippet »We need to keep on fighting« hos The Guardian.
– Alt, hvad vi beder om, er den samme støtte som andre erhverv, intet andet. Tusindvis af folks livsgrundlag er i fare, og det bliver magthaverne nødt til at tage alvorligt, lyder opfordringen fra de strejkende.
Efter de strejkendes mening bør oprøret ikke begrænse sig til minerne. Også Spaniens øvrige arbejdere opfordres til at gå på gaden.
- Det er tid til at vågne og komme ud på gaden og slås for os allesammen, har minearbejderen Victor Luis Perez udtalt til de spanske medier.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96