35 tons overskudsmad fra Roskildes madboder sendes videre

Roskilde Festival har fokus på bæredygtighed og genbrug. Det gælder også mad. Foreningen Det runde Bord startede i 2014 med at samle overskudsmad ind fra festivallens mange madboder, bearbejde det og sende det videre til modtagergrupper med behov for god og sund mad.

Grundlæggeren af Det Runde Bord, Peter Haugelund, og foreningens mange dybt engagerede frivillige har en mission: mad skal spises, ikke smides ud.

Det Runde Bord har eksisteret på Roskilde Festival siden 2014, og selvom det kun er deres tredje sæson, har de stor succes. De 95 frivillige på Roskilde er for de flestes vedkommende kvalificeret arbejdskraft, der også til daglig arbejder indenfor området, kokke, kogekoner, og kommunikationsfolk til at tage sig af dén del af logistikken. Peter selv har blandt andet en lang fortid i byggebranchen.

Modkraft satte Peter i stævne i Roskildes warm-up dage, før det hele for alvor gik løs.

- Det er netværksbaseret frivillige, kan man sige. Vi er en stor familie. Der er simpelthen så meget glæde i den her gruppe. Det er bare så fedt. Altså, når det virkelig går galt, eller når maden kommer ind, så står man bare og tænker what, hvad sker der her? Men det er jo fordi en festival er en million måltider. Det kan ikke reguleres. Første år fik vi mad fra 25 boder og fik 25 tons afsted, og sidste år indsamlede vi fra 76 madboder og fik 35 tons aftsed. Madboder har altså virkelig markant sænket deres madspild. Men kommer der f.eks. skybrud lige om lidt så får vi mere ind. I 2007 var der 30.000 mennekser der tog hjem fra Roskilde (pga. regn, red.), der må have været et ret stort madspild! Det er mængder, der er så enorme, også fordi boderne jo må købe ind på forhånd, så dét mad der er, er der, fortæller Peter 

Hvor mange måltider når I at lave på en Roskilde Festival?

- Sidste år fik vi jo 35 tons afsted, hvad vi får sendt afsted i år er jo ikke til at sige. Vi havde et spild selv på under to procent. Når vi fik 1000 kilo ind så sendte vi 980 kilo afsted. Det er ikke alt vi tilbereder. Får vi f.eks. dåsetomater, hvis vi ikke skal lave lasagne, så åbner vi dem selvfølgelig ikke, så sender vi dem bare afsted til modtagerstederne. Men jeg vil gætte på, at vi også i år vil kaste plus tyve tons mad ned i gryderne.

Hvad siger modtagerne?

- Det er sådan, at hvis mine frivillige lige hænger lidt med snuden eller er lidt trætte, så har jeg flere gange sagt ’kør lige ud med dét’. Når de så kommer ind på Mændenes Hjem, eller flygtningecentret Avnstrup og står der og bare afleverer et tons mad til nogle mennesker, som virkelig har brug for god ernæring for at komme videre... God mad er grundstenen for at udføre omsorg. Det er nummer ét.

Men får flygtninge ikke mad i asylcentre?

- Vi ser ikke os selv som, at vi sørger for at de får noget at spise, for det gør de jo. Men de besparelser der er rundt omkring, så er der ikke ret mange penge. Jeg tror, at et asylcenter har omkring tyve kroner per person at lave mad for om dagen. Det er ikke en formue, så de er rigtigt glade for at få de donationer, de får fra os.

Det bliver et tilskud til deres mad?

- Hvis vi kører et tons mad ind på Mændenes Hjem, så kan de bruge 35.000 på at få repareret deres ovn eller sende nogle af de ansatte på kursus, eller købe noget mere grønt og frugt. Vi ser os som ernæringsforbedrende. Nu er Roskilde Festival snart 100 procent økologisk, den er 75 procent økologisk i år. Så det er fine, gode varer.

- Og Københavns Kommune har jo også et mål om økologi, og det gør det jo ikke billigere. Et nattilbud for kvinder, f.eks. som Cafe Klare, har tolv kroner om dagen at købe mad for per person.

Der skal jo helst ikke være madspild ude hos modtagerne, hvis I kommer med lækrere mad?

- Det bliver koordineret rigtigt godt, de som arrangerer, hvor maden skal hen ved hvad der foregår. Vi har folk fra Røde Kors, Cafe Klare, Hjemløseenheden og andre steder. Vi oparbejder en paratviden om det, hvad der sker andre steder, deres viden trækker vi rigtigt meget på. Vi sørger for at madspildet ikke bare rykker ud.

- Jeg var dybt ulykkelig over, at vi ikke kunne komme ud til de små steder. Vi har logistikudfordringer, men vi har kun de antal biler vi nu engang har. Men hos Kofoeds Skole kan vi opbevare maden i en container efter festivallen, og så ligger vi og ringer rundt til alle de små steder. Og det samme sker med asylcentrene, de får også en container. Jeg tror, vi i alt leverede til 75 steder sidste år. Så ikke alene er det en større fødevarevirksomhed det er også et vogmandsfirma, siger Peter og griner, og han fortsætter: Vi prøver at gøre det så godt som muligt, og det der er fedt, er, at det faktisk er lykkedes de foregående år. Det er helt vildt fantastisk.

Foreningen Stop Madspild, Det runde Bord og Roskilde Festival vandt i 2015 prisen European Festival Award for Green Excellence foran 1300 andre festivaller. Det giver synlighed i forhold til sponsorer og andre festivaller. Sidste år var Det runde Bord med på Grøn Koncert og skaffede syv tons mad på en aften.

Hvad siger boderne til jeres projekt?

- Vi elsker jo hinanden, for det er jo en løsning. Og dem derude på Grøn Koncert, der stod tyve mand og sagde Yes! Fordi hvis ikke vi havde puttet maden ind i vores container, så var det røget i en anden container og var blevet til skrald. Kokke forstår det der med omsorg. Mad er omsorg i sin reneste form. Og er der noget kokke hader så er det at smide mad ud. Og derfor så er der også så meget glæde i det her. Der sker noget magi. Og et tempo der er! Men også fordi, det er ikke bare en eller anden tilfældig kunde der betaler 198 kroner for en bøf, men det ryger faktisk ud et sted hvor det gør en forskel. De steder der får det kan se det på deres ernæring.

- Denne her problematik omkring madspildsdistribution der er i øjeblikket, altså da vi startede var der os og Fødevarebanken, nu er der rigtigt mange der vil være med på den galej, mere eller mindre succesfuldt, og jeg blev ked af det da WeFood åbnede (dagligvarebutik med overskudsmad på Amager, drevet af Folkekirkens Nødhjælp, red.)

- Der er sket en kommercialisering af overskudsmad, jeg kan ikke se, at det gør noget godt for nogen, meget kan gå tabt i administration. Roskilde Festival betaler vores driftsudgifter, men alt vores mad ryger gratis ud til socialt udsatte. Det er fint med fokus på problematikken, men der kan ske de forkerte ting. Ude på herbergerne kunne de simpelthen med det samme se hvad der skete (med deres donationer, red.) fra Fødevarebanken dén dag WeFood åbnede.

Men det er vel godt, hvis fattige mennesker i Danmark også kan købe billige madvarer?

- Jo, men hvem siger, at det er fattige mennesker der køber det? Jeg er ikke begejstret for den. Men vi må jo prøve at skubbe på hvor vi kan. Det giver noget fokus.

Peter vender igen tilbage til gruppen af rundbordsfrivillige, den magi der opstår, den store indsats mange lægger i arbejdet, og de mange, mange arbejdstimer folk lægger, også udover dét festivallen kræver af dem.

- Jeg er stolt, siger Peter, jeg tror kun det er et par stykker, som måske arbejder de påkrævede timer, resten arbejder mere, folk knokler på.

- Jeg kom herned i 2014 med en knyttet næve og tænkte, at det her vil jeg gøre noget ved, og jeg vil gøre det ordentligt, og det er lykkedes. Det er vildt at gøre noget sammen og for andre, det er et sus. Andre af de frivillige kommer tilbage og fortæller, at ’årh, jeg har været ude at hente og aflevere!’ Socialt arbejde handler jo ikke kun om dem allernederst nede, det at der står otte asylansøgere og laver mad til pantsamlerne nede på pladsen.. altså hvad er det I ikke forstår, hvor svært er det? Grunden til, at det hedder Det Runde Bord handler om samarbejde. Vi sætter os ned om det runde bord og så finder vi en løsning.

Læs mere om Det Runde Bord