Annonce

BiblioteketLinks, viden og erfaringer fra venstrefløjen, sociale bevægelser og progressive grupper
Anti-racisme
18. marts 2015 - 10:24

21. marts mod racisme

21. marts er international demo mod racisme, kl. 13 fra Vesterbro Torv.

Lørdag 21. marts kl. 13 fra Vesterbro Torv til Kbh. Rådhusplads.

  • 21. marts er der indkaldt til demonstrationer imod racisme og fascisme i mange lande i Europa. Vi håber, at du vil dukke op, tage dine venner og familie med og være med til at skabe en stor og mangfoldig demonstration!


Se også Bibliotekets nyeste linksamling om den aktuelle racistiske højre-gruppe Pegida og aktiviterne imod dem, på Tidslinjen 5. januar 2015
Indhold:


Mere info på Facebook-gruppen: 21. marts - Flygtninge og muslimer er velkomne
Bliv aktiv: Hvis du ønsker at være med til at planlægge antiracistiske aktiviteter, så kontakt os. Også selvom du ikke bor i Københavnsområdet – vi kan helt sikkert sætte dig i kontakt med andre antiracister i dit område.
Hvis du går på en skole og kender 1-2 andre, som vil være med til at mobilisere til 21. marts, så vil vi gerne hjælpe med at arrangere det.

BAGGRUND FOR DEMONSTRATIONEN:
Valget nærmer sig, og nogle af valgkampens hovedtemaer bliver unægtelig flygtninge og integration. Mange politikere er allerede i gang med at overbyde hinanden i racistisk retorik. Dette gælder ikke kun politikere fra Dansk Folkeparti – også politikere fra ”midterpartierne” tager del i hetzen.

Vi får at vide, at øgede udgifter til asylansøgere betyder nedskæringer i velfærden, og at muslimer udgør en ”trussel” mod vores samfund. Alligevel bruger politikerne milliarder på at gå krig, men vil ikke tage imod dem, der flygter fra krigens konsekvenser.

Politikerne bruger de racistiske udmeldinger til at undgå at tale om deres nedskæringer på velfærden.

Den øgede racisme betyder flere racistiske overfald, fx i form af muslimske kvinder, der får hevet tørklædet af eller bliver råbt ad på gaden. Og den giver højreekstreme grupper – racister og nazister – selvtillid til at markere sig. Det ser vi blandt andet i Danmark med Pegidas demonstrationer, men også ved Europa-parlamentsvalget, hvor racistiske og endda nazistiske partier blev blandt de største partier i mange lande.

Nok er nok!
Men den øgede racisme skaber også vrede og modstand. I mange byer i Danmark er folk gået sammen for at demonstrere mod dårlige forhold for asylansøgere eller imod, at den alleryderste højrefløj protesterer. Fx i Esbjerg, Vejle, Silkeborg, Halsnæs, Odense, Århus og København.

Med udsigterne til en beskidt og racistisk valgkamp er det vigtigere end nogensinde, at vi står sammen imod den racistiske hetz. Vi har alle et ansvar for at stoppe den racistiske hetz – den 21. marts og i din hverdag.

Arrangører: Racismefri By København, Børnebørn for Asyl, København for Mangfoldighed, SUF Antiracistisk Gruppe Hovedstaden og Internationale Socialister.

Anbefalere: Dansk Islamisk Center, BJMF 3F, Pædagogstuderendes Lands Sammenslutning (PLS), SOS mod racisme, Gæstfrie i Halsnæs, The Network, Asylret.dk, Ny begyndelse, Ja til moskeer i Danmark, Mureklubben, Horserød-Stutthof foreningen, STOP HAD og Jeg er ikke.

Se også Bibliotekets linksamling om Fascisme & anti-fascisme, med historisk baggrund og materialer til debatten om fascismen og den anti-fascistiske kamp.

 


Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce