2025-planen: Regeringen gambler, velfærden taber

1. DK2025 – fortsat relevant.

VLAK – regeringen har annonceret, at 2025–planen skal opdateres, men med afsæt i den hidtidige plan.  Det betyder på den ene side endnu flere skattelettelser, velfærdsbesparelser og privatiseringer:

Men på den anden side vil hovedreformerne og virkemidlerne fra den gamle plan blive videreført.

Der er således stadig meget at lære af 2025-planen.

2. Planens hovedelementer.

Det erklærede formål med Venstreregeringens-2025 plan, DK 2025, er primært at øge velstanden (BNP) med 65 mia. kr. frem til 2025 og sekundært at forbedre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Men det egentlige formål med udarbejdelsen af en plan frem til 2025 er, at regeringen ved at gå tilstrækkeligt langt ud i fremtiden – på den anden side af 2020 – mener her at kunne finde et økonomisk råderum til skattelettelser, primært i topskatten, som man ellers ikke kan finde de nærmeste år på denne side af 2020.

Med udarbejdelsen af 2025 planen er det endvidere målet gennem forskellige ”reformer” at øge dette råderum til i alt 57 mia. kr. i 2025.

Figur: Mål for regeringens indsatsområder frem mod 2025. [1]

Reformerne handler for det første om at finde besparelser og især om at øge arbejdskraftudbuddet med i alt 40.000 personer gennem at øge pensionsalderen, forringe overførselsindkomster og beskære SU. For det andet handler reformerne om at øge produktivitetsvæksten gennem indførelse af nye skattefradrag for aktieselskaber, øget privatisering og udlicitering af forsyningsvirksomheder og offentlige opgaver i det hele taget samt den allerede besluttede afskaffelse af PSO – afgiften.

Dette fremberegnede økonomiske råderum på 57 mia. kr. i 2025 skal som anført bruge til skattelettelser. Primært til den berømte og omdiskuterede topskattelettelse, hvorved topskatten skal reduceres med 5 pct. point for indkomster op til 1 million. Sekundært til at lette bundskatten gennem et jobfradrag for indkomster mellem 150 og 300.000 kr. samt en jobpræmie til langtidsledige.

Tabel: Anvendelse af råderum i 2025.[2]

3. Skattelettelser på bekostning af velfærd.

Men intet kommer af ingenting. Hovedparten af det råderum, som 2025 planen ”finder” ude i fremtiden, tilvejebringes ved i forhold til den nugældende 2020 plan at omdisponere midler, som ellers var afsat til offentligt forbrug og dermed velfærd. Herigennem spares på den fremtidige velfærd 13 mia. kr. Det har naturligvis konsekvenser for offentlig beskæftigelse og velfærdens standard. I forhold til det planlagte spares – 23.000 ansatte, hvorved offentlig beskæftigelse falder til det laveste niveau siden 1990.

Figur: Udvikling i offentligt forbrug og offentlig beskæftigelse fra konvergensprogram 2016 til 2025 plan. [3]

Samtidig falder den årlige realvækst i det offentlige forbrug fra de planlagte 1,2 pct. i årligt gennemsnit fra 2021 til 2025 til 0,4 pct. Det betyder, at realvæksten i det offentlige forbrug ikke engang vil være tilstrækkeligt til at dække de stigende udgifter, som følge af voksende befolkning og flere ældre, hvilket kræver en årlig gennemsnitlig realvækst på +0,6 pct. Og det vil slet ikke være tilstrækkeligt til, at velfærden følger med den almindelige velstandsudvikling, hvilket netop kræver en årlig gennemsnitlig stigning i det offentlige forbrug på 1,2 pct.

Figur: Realvækst fra 2021 til 2025 i det offentlige forbrug i 2020 plan og i 2025 plan (pct.) [4]

Formålet med 2025 planen er som sagt at give skattelettelser: Men hvor råderummet hertil i planen hovedsageligt findes ude i fremtiden på den anden side af 2020, der fidusen med planen, at skattelettelserne selvfølgelig ikke skal vente så længe, men at uddelingen af dem allerede skal gå i gang i de nærmeste år dvs. på denne side af 2020.

Da folketinget i henhold til budgetloven alene kan træffe finanspolitiske beslutninger 4 år frem, betyder det imidlertid, at skattelettelser givet i de nærmeste år på dette grundlag IKKE hviler på en folketingsbeslutning, men alene hviler på en FORVENTNING både om en given vækst i velstanden efter 2020 og en forventning om, at det offentlige forbrug her skæres. I den forstand, at der ikke folketingsbeslutninger og lovgivning bag finansieringen, er der i planen tale om et fiktivt råderum fra 2012 til 2025 og om ufinansierede skattelettelser. En oplagt eventualitet i den forbindelse er, at et måske anderledes sammensat folketing efter 2021 disponerer andeles dvs. at de politiske betingelser er ændret. 

4. Regeringen gambler på økonomisk genopretning – med velfærden som taber.

En anden mulighed, der ligeledes kan kuldkaste planen om at give skattelettelser i de nærmeste år, finansieret af et fjernt, fremtidigt råderum, er, hvis den forudsatte økonomiske vækst og velstand ikke realiseres. Hermed vil heller ikke de forudsatte skatteindtægter blive tilvejebragt og dermed reduceres det økonomiske råderum, som regeringen så gerne vil bruge.

Regeringen gambler her ganske voldsomt. På trods af, at man i hele 2025 planens periode frem til 2025 vil føre en stram finanspolitik, der IKKE skaber flere jobs, satser man alligevel på, at der i perioden, ja allerede i de nærmeste år, skal ske en ”økonomisk genopretning”, som så at sige af sig selv skal levere en stor del af det tilstræbte løft i BNP og råderum. Nærmere bestemt forudsætter 2025 planen for det første, at beskæftigelsen fra 2017 og frem til 2025 skal stige med i alt 240.000 personer, hvoraf 2025 planen selv kun skal levere de godt 40.000 personer og den økonomiske genopretning af sig selv skal levere resten, altså en beskæftigelsesstigning på 200.000 personer.

Tabel: Forudsat ændring i arbejdsstyrke i hoveder og i fuldtidspersoner (1000) som følge af økonomisk genopretning. [5]

For det andet forudsætter DK 2025, at den økonomiske genopretning også leverer et substantielt løft i produktivitetsvæksten fra i årigt gennemsnit 0,5 pct. fra 2010 til i dag til +1,2 pct. fra 2017 til 2025. Igen skal 2025 planen selv kun levere en mindre del heraf, nemlig en stigning på +0,2 pct., men det for resten at stigningen = +0,5 pct. point forudsættes, at den økonomiske genopretning selv bidrager hermed.

Dette er som anført en voldsom gambling i 2025 planen. For godt nok har dansk økonomi været i langsom fremgang og haft gradvist stigende beskæftigelse, men på den anden side har de vigtigste økonomiske drivkræfter i Danmark siden finanskrisen været præget af afmatning: Den årlige gennemsnitlige stigning i både eksport, privatforbrug og navnlig i investeringer har været lav og Danmark har derfor også med årlig gennemsnitlig BNP vækst på 1,3 pct. fra 2010 til 2015 været i lavkonjunktur.

I forhold hertil virker det mindre sandsynligt, når 2025 planen fra 2017 og frem forudsætter et skifte til et betydeligt højere niveau i de årlige gennemsnitlige vækstrater navnlig for eksporten, men også i det private forbrug og de private investeringer, således at den årlig gennemsnitlige stigning i den økonomiske vækst stiger til 1, 7 pct. – altså en stigning på 50 pct. point.

Figur: Årlig økonomisk realvækst i pct. af BNP 2007 – 2025 ifølge DK 2025. [6]

Man forudsætter med andre ord, at et økonomisk opsving på trods af en stram økonomisk politik – dvs. ganske af sig selv bryder igennem. Det er sang vi har hørt før: Det har fra de forskellige regeringer hvert år siden finanskrisen været omkvædet, at ”Nu kommer opsvinget”, hvorefter man det ene år efter det andet har måttet nedjustere igen, igen, igen.

Figur: Udviklingen gennem året i de økonomiske prognoser fra 2011 til 2015 for den økonomiske vækst.[7]

2025 planen forudsætter med andre ord et skifte til et kvalitativt højere niveau i den økonomiske vækst. Et mere sandsynligt scenario er, at den økonomiske fremgang fortsætter i den samme støtte, men langsomme fremgangsrate som de senere år. Men herved vil den økonomiske udvikling af sig selv i 2025 ikke give en beskæftigelsesstigning på +200.000 personer, men kun en stigning på 156.000 personer. MEN: Så vil råderummet frem til 2025 vokse med omkring med mellem -  4 og – 8 mia. kr. mindre end målet på 57 mia. kr.

Figur: Beskæftigelsesudvikling i Danmark 2013 til 2016 og realistisk prognose for 2017 - 2025. [8]

Note: 2016 er prognose fra Økonomisk Redegørelse August 2016, s.106, opjusteret for gns. niveauløft i beskæftigelsen 2009 – 2025 i Danmarks Statistiks reviderede nationalregnskab.

Der er imidlertid et andet centralt element i denne prognose, som handler om, at det også antages, at den økonomiske genopretning – igen så at sige af sig selv – vil løfte niveauet for produktivitetsvæksten betragteligt.

Det årlige gennemsnit for produktivitetsvæksten har 2010 til 2015 ligget på 0,4 pct. og vurderes for perioden 2020 – 2017 at ligge på +0,5 pct., men niveauet forudsættes fra 2017 til 2025 at stige til 1,1 pct. dvs. næsten en fordobling, Oven heri skal 2025 planens egne initiativer yderligere løfte den årlige gennemsnitlige produktivitetsvækst fra de 1,1 pct. til 1,3 pct.

Figur: Produktivitetsvækst i den private sektor i Danmark 2010 - 2017 og 2017 – 2025, sidstnævnte alene fra økonomisk genopretning uden 2025 planen. [9]

Problemet er imidlertid, at udviklingen i produktivitetsvæksten i den private sektor i Danmark i stik modsætning hertil har været præget af vedvarende nedtur. Bag denne produktivitetskrise ligger en investeringskrise.

Dette forudsætter 2025 planen imidlertid, at den forventede økonomiske genopretning vil ændre.

Uanset at Venstreregeringen vil føre en særdeles stram økonomisk politik og finanspolitik fra 2017 til 2025, antages niveauet for den årlige gennemsnitlige realvækst i investeringerne fra 2017 til 2025 at fordobles til 4 pct. i forhold til de 2 pct., som har været gældende fra 2011 til 2016. Dette igen antages at ville afstedkomme en tilsvarende fordobling af niveauet i den årlige vækstrate for produktiviteten fra 0,6 pct. fra 2010 til 2016 til 1,1 pct. fra 2017 til 2025.

Men et sådant niveauskifte i væksten i de private investeringer og produktiviteten i den private sektor forekommer ganske usandsynligt. Dels i betragtning af, at udviklingsmønsteret i investeringer og produktivitet både før og navnlig efter finanskrisen har været det stik modsatte. Og dels i betragtning af de fremtidige økonomiske udsigter med fortsat gældskrise i EU.

Et mere sandsynligt scenario for investerings -og produktivitetsudviklingen er derfor en mere langsom, gradvis stigning end niveauskifte, som regeringen antager vil ske.

En sådan mere realistisk prognose vurderes at ville reducere den årlige gennemsnitlige vækst i produktiviteten fra de af regeringen forudsatte 1,0 pct. til 0,8 pct. dvs. en mindreopfyldelse på – 0,2 pct.

Figur: Forudsat udvikling i 2025 planen ekskl. effekt af 2025 tiltag og mere sandsynligt scenario for strukturel timeproduktivitet i den private sektor, alt ekskl. Råstofudvinding 2020 – 2025. [10]

Hvilket kan vurderes at ville reducere det økonomiske råderum i 2025 med godt – 10 mia. kr. i forhold til det af regeringen forudsatte.

5. 2025-planens nye reformer vil langtfra levere det angivne løft i velstand.

Udover det løft i det økonomiske råderum, som økonomisk genopretning forudsættes at levere, skal 2025 planen yderligere øge råderummet gennem en række velfærds og erhvervsreformer.

På velfærdsområdet drejer det sig for det første om at hæve pensionsalderen, for det andet om forskellige forringelser på overførselsindkomstområdet og for det tredje om at skære i stipendiedelen af SU. Forslaget om at hæve pensionsalderen indebærer, at denne forhøjes med ½ år i 2025 og efterlønsalderen forhøjes tilsvarende fra 2021.

Forslag i DK2025 til tilpasning af folkepensions – og efterlønsalderen. [11]

Forslagene vedrørende indkomstoverførsler handler primært om at afskaffe den grønne check samt forlænge den lavere regulering fra 2024 til 2025, som SRSF – regeringen indførte med skattereformen i 2012.

 Forslaget om SU handler i hovedsagen om, at stipendiedelen reduceres og til gengæld tilbydes studerende øgede lånemuligheder samt udvidet adgang til erhvervsarbejde. Oven i reformerne skal gennemføres yderligere tiltag til at øge arbejdskraftudbuddet, som imidlertid endnu ikke er konkretiseret.

Samlet skal disse velfærdsreformer øge arbejdskraftsudbuddet med + 40.000, hvilket med regeringens og Finansministeriets udbudsøkonomisk logik sættes lig en tilsvarende forøgelse af selve beskæftigelsen.

Men en mere sandsynlig vurdering indebærer, at dette langtfra realiseres fuldt ud.

For det første er det meget tvivlsomt, hvorvidt navnlig reformerne af overførselsindkomster og ikke konkretiserede reformer faktisk bare øger arbejdskraftudbuddet svarende til målet. For det andet er det usandsynligt, at det øgede antal arbejdssøgende alle finder jobs og beskæftigelse. Som tidligere understreget vil regeringen ikke selv skabe flere jobs, men tværtimod alle årene igennem føre en stram økonomisk politik.  Og for det tredje peger en sandsynlig vurdering på, at den økonomiske udvikling af sig selv langt fra vil skabe den forudsatte stigning på 240.000 jobs.

Et mere sandsynligt scenario for beskæftigelseseffekten af reformen vil være, at der vil mangle mindst 15.000 personer i at opfylde målet svarende til en reduktion i råderummet på mellem 1½ og 3 mia. kr.

Til gengæld har alle reformer social slagside. Højere pensionsalder vil ramme de lønmodtagere hårdest, som i forvejen har de mest nedslidende job og dermed kortest levealder. Forringelser af overførselsindkomster rammer de i forvejen fattigste. Og SU omlægning vil øge den sociale skævhed i tilgangen til videregående uddannelser.

Hertil kommer så 2025 planens reformer til at øge produktivitetsvæksten, der selvsagt er reformer på erhvervsområdet.

Disse handler om for det første om indførelse af et nyt fradrag for aktieselskaber, ACE kaldet (Allowance for Corporate Equity), der skal give selskaberne fradrag for egenkapitalfinansiering af investeringer.

Endvidere vil regeringen for det andet gennemføre en såkaldt ”forsyningsstrategi”, der udover en ændret regulering af kommunale forsyningsvirksomheder indebærer øget privatisering på området. Dette skal suppleres øget privatisering og udlicitering af anden offentlige opgavevaretagelse gennem indførelse af såkaldte måltal for konkurrenceudsættelse i såvel kommuner, regioner og stat.

Herudover skal endelig for det tredje PSO – afgiften afskaffes, hvilket der som bekendt allerede er indgået politisk forlig om.

Sanket er det regeringens mål, at disse tiltag skal øge produktivitetsvæksten fra i årligt gennemsnit fra 2017 til 2025 1,1 pct. til 1,3 pct.

Figur: Produktivitetsvækst i den private sektor i Danmark 2010 - 2017 og 2017 – 2025, sidstnævnte periode i kraft af økonomisk genopretning henholdsvis pga. DK 2025 s produktivitetsøgende tiltag. [12]

Hvilket igen skal at øge velstanden og dermed de offentlige skatteindtægter skal øge det økonomiske råderum med omkring 11 mia. kr.

MEN: For det første er der ingen dokumentation for og efter al sandsynlighed en stærk overvurdering af effekten af hovedforslaget om indførelse af det såkaldte ACE – fradrag. Også effektvurderingen af forslagene om øget privatisering og udlicitering indenfor forsyningsområdet og andre offentlige opgave virker stærkt overvurderet og primært funderet i regeringens og Finansministeriets neoliberalistiske økonomiske ideologi. Endelig virker heller ikke forventningen om en stærk stigning i produktivitet og konkurrenceevne i dansk erhvervsliv som følge af afskaffelsen af PSO – afgiften realistisk. 

Samlet indebærer en mere sandsynlig vurdering af denne del af reformens effekt, at der kun vil blive opnået det halve af den forudsatte stigning i produktivitetsvæksten, hvilket vil underskride målet om et øget råderum med – 4½ mia. kr. 

6.Samlet vurdering: 2025-planen gambler på vækst, men velfærden som indsats – og taber.

Som fremgået peger en mere sandsynlig vurdering på at hverken den økonomiske genopretning eller 2025 planens egne initiativer opfylder de satte mål for løft i beskæftigelse og produktivitetsvækst. Dette betyder selvsagt også, at planen i 2025 hverken vil have løftet BNP med 65 mia. kr. eller råderummet med 57 mia. kr. En mere forsigtig, men realistisk og sandsynlig vurdering af den økonomiske udvikling frem til 2025 peger på, at der vil mangle omkring 40 % af det i 2025 planen forudsatte råderum i 2025. Hvilket svarer til, at der mangler mellem 20 og 25½ mia. kr. i, at 2025 planen kan opfylde målet om et råderum på 57 mia. kr. i 2025.

Tabel: Samlet underskridelse af målet om løft i beskæftigelse, produktivitet og økonomisk råderum fra 2017 til 2025 (mia. kr.).

Her vil det så blive afgørende, at det i 2025 planen planlægges, at skattereformen skal gennemføres hurtigst muligt på denne side af 2020. Det vil sige at det beregnede råderum for en betydelig dels vedkommende vil være brugt, inden midlerne hertil er i kassen.  Og at der vil mangle et betydeligt beløb i blot at opfylde målet om en i forvejen alt for lille vækst i det offentlige forbrug til velfærd.

Dvs. at efter 2021, vil en hvilken som helst regering uanset politisk farve kun have en udvej tilbage: Nemlig at gennemføre offentlige besparelser og reducere yderligere i det i forvejen utilstrækkeligt velfærdsløft.

Som sagt: Med 2025 planen gambler regeringen i 2025 planen vildt med den fremtidige velfærd som indsats for her og nu at kunne gennemføre skattelettelser.

7. Skattelettelserne i 2025 - planen.

Som fremgået er det store mål med 2025 planen at fremberegne midler til at give skattelettelser for. Hovedelementerne i planens skatteforslag er for det første forslaget om at lette topskatten med 5 procentpoint op til 1 million kr. og for det andet forslag om at lempe bundskatten gennem indførelse af et ”målrettet jobfradrag” på 30.000 kr. for indkomster mellem 150.000 og 300.000 kr.

Topskatteforslaget skal gøre det mere attraktivt for specialister og højtkvalificerede medarbejdere at yde en ekstra arbejdsindsats. Baseret på neoliberalistisk økonomisk teori forventer regeringen betydelige ”dynamiske effekter” af forslaget, som antages at ville øge arbejdskraftudbud og beskæftigelse med i alt +5.300 personer, mens man forventer at jobfradraget mm. vil øge arbejdskraftudbud – og igen – beskæftigelse med + 6.000 personer.

Samlet effekt på arbejdskraftudbuddet af jobreform II. [13]

Der mangler imidlertid i Danmark dokumentation for sådanne effekter og flere forskellige forhold trækker i retning af, at begge effekter af skattelettelserne i betydelig grad er overvurderet. En mere sandsynlig vurdering af peger på, at henholdsvis effekten af topskattelettelsen respektive effekten af bundskattelettelserne hver for sig højst vil øge arbejdskraftudbuddet med + 2.000 personer.

8. En fordelingspolitisk skæv plan.

Ser vi endelig på de fordelingspolitiske konsekvenser af 2025 planen hævder planen selv, at den skatteforslag mm. vil øge en typisk LO families rådighedsbeløb i 2025 med +15.100 kr.

Tabel: Virkning på rådighedsbeløb efter skat for typisk LO familie med 2 børn og ejerbolig af ”Jobreform, fase II” og ”Vækst 2016”. [14]

Dette regnestykke er imidlertid mere end tvivlsomt. For det første Dette regnestykke er dog en ren skrivebordskonstruktion. For det første indregner man en række dynamiske effekter, hvor afskaffelse af PSO afgift, erhvervsskattelettelser og privatisering af forsyningsvirksomheder antages at give prisnedsættelser og/eller lønforhøjelser. Det er stærkt usandsynligt at LO familien nogen sinde vil se disse i sit husholdningsbudget. Og til gengæld glemmer planen helt at indregne, at LO familien jo vil lide et velfærdstab, fordi skattelettelserne finansieres med skattelettelser. Korrigeres 2025 planens regnestykke for den typiske LO familie herfor, blive resultatet i stedet for røde tal på bundlinjen for LO familien, nemlig et underskud på -500 kr.

Tabel: Korrigeret beregning af effekt af 2025 plan på typisk LO – families rådighedsbeløb.

Det er da heller ikke typiske arbejdere, som vil tjene på planen, men akademikere, ledere og direktører. Og de store tabere er modtagere af overførselsindkomster, som ikke får del i nogen af skattelettelserne, men kun får lov til at betale for dem via at få sløjfet den grønne check og forringet regulering af overførselsindkomster.

Tabel: Effekt på rådighedsbeløb for familietyper af ændringer i ”jobreform” og ”Vækstplan”, ekskl. dynamiske effekter og inkl. velfærdstab. [15]

Sammenfatning og konklusion.

Trekløverregeringen har bebudet, at 2025 – planen vil blive opdateret, men med afsæt i den hidtidige plan, der således fortsat er relevant. Formålet med planen er at øge velstanden, men den egentlige hensigt er at finde økonomisk råderum til skattelettelser og gennem ”reformer” at udbygge dette. Råderummet skal primært bruges til skattelettelser og resten til offentlige service og reserver.

Velfærden er den store taber i 2025 – planen. Grundfinansieringen af planen skaffes nemlig ved at spare 13 mia. kr. og 23.000 ansatte på den fremtidige velfærd, hvorved den årlige gns. realvækst i det offentlige forbrug fra 2021 til 2025 falder fra 1,2 pct. til 0,4 pct., hvilket ikke engang er nok til at dække udgifter fra voksende befolkning og flere ældre.

Men velfærden vil også på anden måde blive taber. I 2025 planen gambler regeringen nemlig med velfærden i to henseender.

For det første gambler regeringen på, at der frem til 2025 skal indtræffe en ”økonomisk genopretning”, som skal skabe 240.000 flere jobs samt øge produktivitetsvæksten. Men regeringen vil fortsat føre stram økonomisk politik og antager derfor, at den økonomiske udvikling i den private sektor af sig selv vil levere disse ting.  Men selvom økonomien er i langsom bedring, er et omsving til decideret højkonjunktur usandsynligt, fordi eksport, forbrug og investeringer siden finanskrisen vedvarende været præget af afmatning. Tilmed skræmmer sporene fra tidligere prognoser, hvor man hvert år siden finanskrisen har bebudet, at ”nu kommer opsvinget” og siden nedjusteret igen, og igen. Det forudsatte løft i beskæftigelse og produktivitetsvækst kan derfor ikke på nær vurderes at blive realiseret.  

Men hermed er truslen fra 2025 planen mod velfærden ikke udtømt. For regeringen gambler for det andet på, at udbudsøkonomiske effekter af en række ”reformer” skal skaffe yderligere midler til skattelettelserne. Velfærdsreformer skal øge arbejdskraftudbuddet gennem at lette top – og bundskatten, hæve pensionsalderen, forringe overførselsindkomster og skære i SU. Og erhvervsreformer skal øge produktivitetsvæksten gennem fradrag for aktieselskaber, privatisering på forsynings- og velfærdsområdet samt gennem afskaffelsen af PSO – afgiften.

Problemet er imidlertid, at der for at øge beskæftigelsen kræves skabelse af 240.000 flere jobs, hvilket langt kan vurderes at blive tilfældet. Og problemet er endvidere, at skattereformerne bygger på tvivlsomme dynamiske effekter.

Regeringens gambling på økonomisk genopretning og udbudsøkonomiske og dynamiske effekter vil derfor langt fra levere det økonomiske råderum, som er nødvendigt for at der er midler til skattelettelserne. Tværtimod vil der komme til samlet at mangle 20 - 25 mia. kr. = 40 % af det forudsatte råderum. Der vil m.a.o. ikke være penge til skattelettelserne. Fidusen i planen er imidlertid, at skattelettelserne gives før 2020, mens finansieringen findes efter. Dvs. i 2020 efter at skattelettelserne er givet, vil være et hul i statskassen, som kun velfærdsbesparelser vil kunne dække.

Regeringen gambler på økonomisk opsving og dynamiske effekter – men velfærden bliver sikker taber.

Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 

Noter: