15 år som revolutionær ungdomsfront

På godt og ondt har SUF altid sat en ære i at deltage i sociale bevægelser på bevægelsernes præmisser. Derfor er SUFs rolle på venstrefløjen ofte blevet overset og undervurderet.

Men tag ikke fejl, SUF har i de sidste 15 år været en af de vigtigste veje ind på venstrefløjen for unge nye aktivister. Adskillige hundrede unge har fået redskaber til at deltage i klassekampen analytisk, organisatorisk og aktivistisk og SUFere har spillet en særdeles vigtig rolle i de fleste af de større kampe, der har udspillet sig i de seneste 15 år.

Socialistisk UngdomsFront (SUF) blev stiftet som en sammenlægning af Rebel og Enhedslistens Ungenetværk i påsken 2001. Det var en forhåbning dengang, at organisationen også kunne inkludere Rød Ungdom, men det afslog de.

Forholdet til Enhedslisten var en af de mest centrale diskussioner i processen for at samles. Kompromisset blev denne formulering, som stadig står i SUFs minimumsprogram:

»Socialistisk UngdomsFront er en bred og uafhængig revolutionær socialistisk ungdomsorganisation og har ikke noget moderparti. Vi betragter os dog som en del af den samme anti-autoritære strømning som Enhedslisten og samarbejder derfor med dem i det daglige.«

Topmødemodstand: sjovt, frækt og antikapitalistisk

SUF blev stiftet i en tid, hvor bevægelsen imod elitens internationale topmøder blomstrede frem. Startskuddet var protesterne imod WTO-topmødet i Seattle i 1999 og snart voksede bevægelsen i Europa omkring modstanden mod topmøder afholdt af WTO, G8 og EU.

Derfor deltog mange SUFere kort efter stiftelsen i protesterne mod EU-topmødet i Göteborg og man besluttede at gøre mobiliseringen imod EU-topmødet i København i 2002 til hovedfokus for den første tids aktiviteter. Parolen »karneval mod kapitalen« lagde stilen for den nye organisations udtryk. Sjovt, frækt og antikapitalistisk.

2001 indvarslede det nye årtusinde i et dystert lys både i Danmark og internationalt. Terrorangrebet i USA, udsigten til krig og VK(O)-regeringen ved magten. Der var rigeligt at protestere imod for en nystiftet socialistisk ungdomsorganisation. Det er tankevækkende i dag at se, hvordan debatterne i SUFs medlemsblad Blomster og Barrikader allerede i starten af 00’erne havde et stort fokus på den dobbelte kamp imod både den reaktionære islamisme og den lige så reaktionære racisme og islamofobi.

Elevbevægelse og ungdomshus

Midten af 00’erne var præget af et opsving i elev- og studenterbevægelsen, med særligt DGS i front for årlige mobiliseringer under kampagnen Stop Nu! Som voksede år for år. Denne aktivitet i ungdommen åbnede muligheder og gav selvtillid til mange forskellige ungdomsprotester.

Ikke mindst den spirende ungdomshusbevægelse, der voksede frem med udsigten til kommunens salg af Jagtvej 69. Samtidig dannedes netværket Genstart Danmark bestående af SUF, SFU, DSU og fagbevægelsens ungdomsorganisationer, der spillede en vigtig rolle i at få sat skub i velfærdsbevægelsen imod regeringens nedskæringer på den offentlige velfærd.

I alle de bevægelser spillede SUF en vigtig og særdeles aktiv rolle. Først og fremmest på gadeplan, som centrale aktivister og ved at have evnen til at mobilisere i hele landet.

2007 blev en kulmination på flere af disse bevægelser på én gang. Ungdomshuset blev ryddet d. 1. marts og igangsatte en regulær eksplosion af aktivitet i ungdommen. Protesterne foregik i udgangspunktet primært i København og netop SUF spillede en vigtig rolle i at brede kampen ud til hele landet, med lokale BZ-aktioner og krav om ungdomshuse i alle byer.

Robin Hood Hæren redder Ø fra spærregrænsen

Samtidig voksede velfærdsdemonstrationerne til et niveau, der ikke var set siden påskestrejken i ’85. I den forbindelse opfandt SUF aktionskonceptet ”Robin Hood hæren” for at pege på, at der var penge til velfærd, hvis man var klar til at tage fra de rige.

Samme år mobiliserede SUF og Enhedslisten 700 mennesker til at tage med busser fra Danmark til Rostock i Tyskland for at demonstrere imod G8-topmødet. Mange SUFere blev og deltog i de organiserede blokader af topmødet.

Selvom SUF spillede en stærk rolle i flere sociale bevægelser var det SF, der løb med den store sejr ved det uventede folketingsvalg i slutningen af 2007. Dels var der massiv intern uro i Enhedslisten omkring Asmaa og dels havde SFU i perioden op til valget domineret mange af de store velfærdsdemonstrationer med deres faner (selvom deres indsats som gade-aktivister i mobiliseringsarbejdet havde været til at overse).

Det var påfaldende, at SUF var særdeles uberørt af Enhedslistens interne konflikter i valgkampen 2007 og førte en stærk selvstændig kampagne for partiet bl.a. baseret på Robin Hood parolen. Netop denne uberørthed betød, at SUF formodentlig spillede en særdeles væsentlig rolle i at sikre at partiet ikke røg under spærregrænsen.

Interne stridigheder og udbrydergruppe

Slutningen af 00’erne var dels præget af asyl-aktivisme såsom Kirkeasyl i Brorsons Kirken, aktionen Luk Lejren  og dels præget af spirende klimaaktivisme frem mod COP15-topmødet i København.

Men de var også præget af en voksende intern uenighed i SUF, dels om organisationens struktur og dels om forholdet til Enhedslisten.

Den massive politi-repression imod såvel kirkeasyl-aktivisterne som COP15-demonstrationerne i 2009, var en mavepuster for hele den ungdomsgeneration af aktivister, der var vokset frem i 00’erne.

Det satte også sit mærke på SUF og blev bestemt ikke bedre af de fortsatte interne stridigheder om forholdet til Enhedslisten, som forværredes da et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse stemte for dansk krigsdeltagelse i Libyen, mens SUF demonstrerede imod krigen.

Valgkampen i 2011 var på mange måder helt modsat af 2007. Mens Enhedslisten stormede frem og en ny regering kom til magten, var valget præget af intern konflikt i SUF (dog primært i København) og få dage efter valget, resulterede konflikten i et dramatisk og kaotisk split, hvor en antalsmæssigt lille (men dog indflydelsesrig) udbrydergruppe proklamerede sig offentligt som »Enhedslistens Ungdom« og offentliggjorde et manifest om, at »SUF havde udspillet sin rolle«.

Det viste sig dog hurtigt, at projektet ikke havde opbakning hverken i SUF eller i Enhedslisten.

International udveksling og mobilisering

De tidlige 10’ere var præget af en bølge af oprør i først de arabiske lande (det såkaldte arabiske forår) og siden i Sydeuropa, mens aktivitetsniveauet i Danmark var relativt lavt. I denne periode øgedes SUFs internationale aktiviteter blandt andet i samarbejde med Internationalt Forum og igennem forsøget på at genopstarte det europæiske netværk European Network of Democratic Young Left.

SUF organiserede studieture til Colombia, Kairo (Mubaraks fald), Istanbul (Gezi-park-protesterne). Man deltog i Blockupy-protesterne i Frankfurt (forsøg på at blokere ECB). Og i samarbejde med europæiske søsterorganisationer organiserede man hhv. en nordisk og en europæiske konference i København med fokus på feminisme, uddannelse og ungdommens vilkår.

Senest i efteråret 2015 var det SUF, der formåede at samle de organiserede unge antikapitalister fra hele Europa under klima-protesterne i forbindelse med COP21 i Paris.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at SUF vil fortsætte med at spille en vigtig rolle på venstrefløjen i mange år frem. Formodentlig vil vi også i de kommende år se flere og flere vigtige skikkelser i en mangfoldighed af græsrodsbevægelser, arbejderorganisationer, og ikke mindst i Enhedslisten, have røverhistorier fra Solidaritetshuset til fælles.

Længe leve SUF!

Astrid Vang har været medlem af SUF de sidste 10 år