10 højdepunkter fra fredsforhandlingerne mellem FARC og Colombias regering

Tre delaftaler er blevet færdigforhandlet ved de colombianske fredsforhandlinger mellem regeringen og den marxistiske guerillabevægelse FARC.

Det colombianske netmedie La Silla Vacía har uddraget ti centrale punkter fra den næsten 70 sider lange aftaletekst, som blev offentliggjort på både engelsk og spansk i sidste uge.

Som det vil fremgå er der efter to års forhandlinger opnået enighed om en jordreform, lavet en køreplan for integration af FARC i det politiske og parlamentariske liv samt en aftale, der skal løse problematikkerne omkring narkotikaproduktion.

Herunder følger La Silla Vacía's gennemgang af de ti største forandringer, som landet vil gennemleve, hvis den endelige fredsaftalen bliver underskrevet – hvilket er en forudsætning for at delaftalerne bliver vedtaget – og aftalerne efterkommes.

1. Bønder og landarbejdere vil ophøre med at være andenrangsborgere

Hver tredje colombianer lever på landet, og er derfor fattigere, mindre uddannede og dårligere ernærede end deres landsfæller, som lever i byerne. Det viste en rapport fra UNDP i 2011. Mens syv procent af bybefolkningen lever i ekstrem fattigdom, lever omtrent 29 procent af landbefolkningen i ekstrem fattigdom. Kun 60 procent af den landlige befolkning har gennemført en uddannelse udover grundskolen, og som resultat heraf tjener den gennemsnitlige landbeboer en løn, der ligger under den colombianske minimumsløn.

Hvis fredsforhandlingernes aftaler indfries kan det betyde, at de colombianske landområder kommer ud af den glemsel, de historisk set har været i. Det hænger sammen med, at størstedelen af fredsforhandlingernes underforhandlinger kredser om bøndernes største problemer: lokale vejnet, vandingssystemer, skolesystemet på landet, hospitalsadgang, elektricitet, boligforhold, indtægtsmuligheder der muliggør at bønderne kan afsætte deres varer på markedet, og andre problemer.

Derudover har den colombianske regering og FARC forhandlet sig frem til, at bønderne skal kunne nyde social beskyttelse og bedre arbejdstagerrettigheder; at bønderne kan kræve at modtage en værdig løn for deres arbejde. Og samtidig indeholder en del af aftalen, at der etableres en arbejdsfaglig kontrolinstans, hvor bønderne kan frembringe deres klager og blive oplyst om deres faglige rettigheder. For mange bønder giver oplysning om faglige rettigheder, mulighed for at komme ud af de usikre arbejdsforhold de lever under. 

2. Der vil opstå et reelt marked for køb og salg af land

Hver femte landejendom har ikke dokumenteret ejerskab ifølge et studie af Ana María Ibáñez, en af Colombias vigtigste eksperter på området. “48 procent af småbønderne har ikke et skøde på deres jord”, sagde Ibañez til La Silla Vacía da der blev indgået aftale om det første punkt på dagsordenen i Havana. Denne mangel på dokumentation umuliggør et reelt marked for køb og salg af jord og for betydelige investeringer på landet. Det kan forklares ved at folk kun investerer i egen ejendom, altså ikke i lejemål. Uden klare ejerforhold er der ikke incitament til at investere og heller ikke mulighed for at optage lån.

Manglen på dokumentation vedrørende jordejerskab faciliterer således også landgrabbing og fordrivelse af landbefolkningen. Ifølge UNHCR er antallet af internt fordrevne nu mere end fem millioner mennesker, og Colombia er dermed det land i verden med næst flest internt fordrevne. Mere end halvdelen af de fordrevne lever af landbrug, og ifølge Ibáñez’s studie er de fleste fordrevne småbønder.

Deres jordlodder er i gennemsnit 13 hektarer, men kun en tredjedel af de fordrevne har papir på deres jord, hvilket besværliggør mulighederne for at vende tilbage. “Hvis bare vi opnår en formalisering af jordejerskaberne, ville det være en stor sejr.” siger Ibánez. “Det er helt fundamentalt for at handlen med landejendomme fungerer”.

Aftalen med FARC er, at der skal oprettes en fond til fordeling af jord, hvor millioner hektarer jord (der er endnu ikke enighed om præcis hvor mange hektarer) skal distribueres til bønder der ikke selv ejer jord og til landets fattigste landsbysamfund. Derudover giver fonden mulighed for et subsidier til de fattigste på landet og specielle kreditter til køb af jord. Alt sammen led i at formalisere bøndernes ejerskab over Colombias vidtstrakte landbrugsarealer.

Dette vil derudover bidrage til at mindske den høje ulighed på landet. Colombia figurerer som et af verdens mest ulige samfund, med en Gini på 0,85 (1 ville betyde at al jord ejes af én person).

3. Jordejere vil betale skat

I Colombia findes der ingen reel skat på jordejendom. Der findes ingen aktualiserede opgørelser over hvem der ejer hvilke landejendomme, og de betyder at de store jordejere praktisk talt ikke betaler skat. Blogger på La Silla Vacia, Marc Hoffsteter, beviste i et større studie at mange folk køber jord for at undgå at betale skat.

Hvis fredsaftalerne i Havana bliver til virkelighed, vil registret over landejendomme blive fornyet og et skatteopkrævningssystem, der bygger på princippet om at den der har mest betaler mest, vil blive indført. Det er et princip der hidtil ikke er anvendt i Colombia, fordi de store jordejere kontrollerer byrådene.   

Derudover handler aftaleteksten om et gennemsigtighedsprincip, således at lokalsamfundene skal være med til at sikre at alle data er korrekte. Det vil betyde at folk ikke køber jord kun for at spekulere i den, men at den bliver solgt til dem der vil arbejde på den.

4. Den klientelistisk-politiske kultur vil erstattes af et borgerinddragende demokrati

De hidtil opnåede aftaler har et gennemgående træk, nemlig indførelsen af en række forskellige mekanismer og fora der skal sikre borgerinddragelse. Det betyder at nye programmer og projekter til de geografiske områder som Havanaforhandlingerne udnævner til prioriteringsområder skal defineres, udføres og evalueres. Hvis borgerinddragelse sikres vil det knække rygraden i det ellers klientelistiske system.

For eksempel vil man, ifølge aftalerne, udføre den Nationale Plan for små- og mellemstore Veje “med aktiv deltagelse af lokalsamfundene ift. prioriteringer, udførelse og opfølgning af vejarbejdet.” Ligeledes vil det blive prioriteret at ansætte og indkøbe materialer lokalt.

Der står også beskrevet hvordan nye mekanismer skal sikre adgang til valgsteder i de mest afsides landsbysamfund. Det betyder at de få der stemmer til valgene i det klientelistiske system i dag, fremover vil rejse på statens regning.

Desuden vil der oprettes borgergrupper der skal føre tilsyn med implementeringen af aftalerne og overholdelse af budgetterne.

5. Man vil spise mere og bedre i landområderne

Aftalerne opretter et system for fødevaresuverænitet for landbefolkningen. Systemet vil bestå af regionale og lokale råd for fødevarer og ernæring, hvori regeringen og lokalsamfundene vil være repræsenteret. Rådene vil definere retningslinjerne for ernærings- og fødevarepolitik lokalt. I dag er det på landet i Colombia at den største fejlernæring findes. Kosten er som regel ensformig, og i mange regioner spiser folk for eksempel ikke grøntsager. 

6. Nye venstrefløjspartier vil opstå

Aftalen om punkt 2 inkorporerer en række forskellige garantier for den politiske opposition og vil bl.a. skabe nye incitamenter til at flere sociale bevægelser vil deltage i det politiske liv - fra finansiering til øget adgang til lokale og institutionelle medier.

FARC og regeringen aftalte at demontere en af de største barrierer for at deltage i den politiske parlamentarisme: Kravet om at skulle have et minimum antal stemmer for at opnå juridisk status som parti. Hvis aftalen underskrives vil der på ny være grobund for mangfoldighed i de politiske partier i kraft af at spærregrænsen fjernes.

En af de mest revolutionerende aftaler er oprettelsen af Overgangs Valgkredse for Fred, oprettelsen af særlige valgkredse i prioriterede områder der er stærkt mærkede af den væbnede konflikt. Et endnu ikke fastlagt antal PMer skal vælges i disse kredse. I de prioriterede områder kan grupper af borgere eller organisationer indskrive lokale kandidater der kun kan vælges lokalt. De traditionelle partier kan ikke blive valgt i dette valgkredssystem. Eftersom de opstillede kandidater vil have færre ressourcer til at føre valgkamp og kommer fra de mest konfliktramte områder (hvor FARC er indflydelsesrige). Det vil betyde fremkomst af flere forskellige stemmer i parlamentet end sædvanligt og muligheden for langt mere radikale venstrefløjsstemmer.

7. Begrebet “Offentlig orden” vil få en ny betydning

Hidtil har regeringens brug af begrebet offentlig orden været lig med den militære doktrin, der er blevet brugt til at holde sociale protester og mobiliseringer nede. I aftaletekstens punkt 2 defineres den offentlige orden som “en moderne opfattelse af sikkerhed som bygger på respekt for den menneskelige værdighed, menneskerettighederne og demokratiske værdier. [..] Systemet bør underbygge en tolerancekultur, der værdsætter politisk deltagelse og tilbyder garantier for at forebygge al slags forfølgelse af individer for deres politiske aktivitet, mening eller opposition.”

Derudover står der i aftalen, at “der skal udføres forebyggende arbejde for at undgå at uhensigtsmæssige opfattelser af sikkerhed vinder indpas, dvs. opfattelser som går imod princippet om beskyttelse af livet på de som udøver politik og stigmatisering på baggrund af politiske ideer eller aktivitet.”

8. Hvis politikerne vil købe journalister, må de gøre det for deres egne penge

Et studie udført af Fonden for Pressefrihed beviser, at mange magthavere benytter offentlige midler til at købe partiske journalister og undvige de uafhængige.

Denne praksis skal nu synliggøres. Faktisk har regeringen forpligtet sig til at arbejde for at “de nødvendige tilpasninger mht. brugen af offentlige midler til kommunikationsvirksomhed fastsættes under kriterier om gennemsigtighed, målbarhed og rimelighed. Desuden bør det sikres, at brugen af offentlige midler til kommunikationsvirksomhed er offentligt kendt gennem detaljeret rapportering.”

Hvis bare dette punkt realiseres ville det i høj grad ændre normerne for colombiansk journalistik, der i dag bærer præg af at de store landsdækkende medier er privatejet af landets politiske elite.

9. Colombia vil ophøre med at være kokain producent nr. 1

Aftalen om narkotika omhandler en reform for de landområder, hvor der dyrkes koka. Reformen ville skulle udarbejdes sammen med lokalsamfundene og ledes af FARC, givet at denne guerilla gennem årtier har kontrolleret og reguleret handlen med koka til kokainfremstilling. I det tilfælde, at FARC helt forlader narko-business og med forventningen om, at BACRIM (de paramilitære kriminelle bander) ikke overtager markedet ville det føre til, at Colombia ikke længere ville være stor-skala kokainproducent.

I aftalen om narkotika, forpligter FARC og regeringen sig på at afvikle hele narkoens værdikæde. Først skal den kriminelle aktivitet kortlægges for at “kunne identificere hvor finansieringen af den organiserede kriminalitet kommer fra og hvordan ressourcerne bruges.

Dernæst skal det kortlægges, hvem der lægger strategierne for at hvidvaske indtægterne fra narkotikaproduktionen, hvilke kanaler bruges til hvidvaskningen, hvem står i spidsen af de kriminelle netværk og hvilke indgange de benytter til at få indflydelse på institutioner i alle niveauer.”

Det er usandsynligt, at FARC vil udlevere navne på de folk som arbejder i kokainproduktionen, da det i høj grad er fattige folk på landet, der ikke har haft andre muligheder. Men de vil beskrive processen for hvidvaskning, indflydelse på institutioner og hvordan deres netværk hjælper til at bekæmpe den organiserede kriminalitet.

10. Guerrillaen FARC vil forsvinde og genfødes som politisk parti

Af de tre aftaler kan det uddrages, at FARC for alvor har tænkt sig at lægge den væbnede kamp på hylden. Samtidig vil de opstillede garantier for den politiske opposition tillade FARC at gå fra at være en væbnet aktør til at lave politik ved stemmeurnerne.

Hvis aftalerne iværksættes, vil det i høj grad begunstige landbefokningen i de områder, hvor FARC har indflydelse, og disse kunne udvikle sig til at være deres politiske bagland.

Juanita León er redaktør for det colombianske nyhedssite La Silja Vacia

Artiklen er oversat til dansk af Marie Hagensen og Frederik Lund.